Se løsning på Svada Krydsord

Overtid, kaffepausen - eller bare dét øjeblik, hvor bolden ikke ruller. Uanset hvornår du hiver krydsordshæftet frem, er der én drilsk ledetråd, der igen og igen får os til at klø os i håret: “svada”.

På Schweizisk Fodbold dækker vi normalt alt fra FC Basel-rygter til Murat Yakins seneste landsholdsudtagelse, men i dag tager vi en kort afstikker til sprogets verden. For svada kan være lige så uforudsigelig som en langskudsscoring i 90. minut - og hvad hjælper det, hvis du ikke kan omsætte den til de rigtige bogstaver?

I denne guide finder du de mest brugte løsninger - fra rappe 3-bogstavers svar til de rigtig lange ordflommer - så du kan lukke krydsordet hurtigere, end Sion skifter træner. Vi gennemgår nuancerne, de typiske mønstre og giver dig smarte tip til at ramme plet i første forsøg.

Klar til at gøre kort proces med den næste “svada”? Lad os komme i gang!

Hvad dækker ledetråden “svada” over?

Svada er et låneord fra norsk, som på dansk bruges om en længere sammenhængende mundtlig strøm af ord - ofte leveret i et tempo, der får modtageren til at stå af halvvejs. Det centrale er mængden af ord og den vedvarende tone; indholdsværdien kan derimod svinge fra nul til hundrede.

I sin bogstavelige betydning dækker svadaen det, man til daglig kalder tom snak: en ordflom, der fylder tiden ud uden at tilføre substans. Her havner krydsords­løsninger som “ævl”, “vås”, “pladder” og “ordflom” - de fokuserer alle på indholdets mangel på mening.

I en overført betydning skifter svadaen farve og bliver en verbal overhaling. Nu handler det ikke om tomhed, men om skarphed: en opsang, skideballe eller tirade, hvor taleren “taler modtageren midt ned”. Krydsords­pendanterne er fx “skældud”, “opsang”, “tirade” eller “sviner”.

For at skelne mellem de to nuancer i et krydsord kan du spørge: 1) Er tonen i resten af ledetråden negativ eller belærende (→ opsang)? 2) Er den blot nedsættende om indholdet (→ tom snak)? Bogstaver som Æ/Ø/Å kan også afsløre retningen, fordi mange “tom-snak-ord” rummer disse vokaler.

Husk endelig, at “svada” selv kan være løsningen - især i felter på fem bogstaver. I bøjet form forekommer også “svadaer”, og i avis-krydsord kan AE/AA erstatte Æ/Å. Tjek derfor altid krydsene, før du vælger, om du står med en omgang ordgyderi eller en verbal øretæve.

Svada – korte svar (3–4 bogstaver)

Selv erfarne krydsordsløsere kan snuble over de helt små felter, fordi en svada sjældent udtømmes på blot tre-fire bogstaver. Alligevel vælger danske konstruktører netop disse korte ord som praktiske fyldord, når ledetråden peger på enten ”meget snak uden substans” eller en hurtig verbal irettesættelse.

Fang tonen før du skriver: Skal løsningen dække det lette, pludrende element af en svada, eller fanger den den skarpe reprimande? Til minifelterne er det som regel den fluffede betydning - altså ren ”ordflom” - der er i spil, men enkelte gange kan snak eller kævl også antyde et småskænderi.

Typiske minisvar (tjek længden i rammen):

• ævl (3) - ren nonsens, ofte den hurtigste løsning.
• vås (3) - meningsløst vrøvl.
• snak (4) - neutral, kan bøjes til snakken i andre gåder.
• kævl (4) - småligt mundhuggeri med en skarp undertone.

Husk til sidst, at specialbogstaver kan drille: Æ og Å skrives undertiden som AE og AA, hvis skemaet ikke understøtter diakritik. Tjek krydsende ord, før du vælger stavemåde, og vær opmærksom på, at en amerikansk eller svensk konstruktør kan vælge den ”gamle” form - især i ældre hæfter.

Svada krydsord 5 bogstaver

Når du rammer et mønster med fem felter i krydsordet, er det næsten altid én af to løsninger, konstruktøren fisker efter. Det er de ord, som både favner tom talestrøm og den mere hidsige verbal overhaling, altså de to hovedbetydninger af ledetråden “svada”.

SVADA (bogstaveligt den lange ordflom) er det oplagte bud, fordi ordet spejler ledetråden direkte - lidt som når “tyrefægter” bliver til MATADOR. Ser du f.eks. _ V A D A eller S _ A D _, bør alarmklokken ringe. Selv om det kan virke ”for let”, bruger mange danske krydsordsredaktører netop ordet selv som et lille, drillende meta-greb.

Det næstmest udbredte er VRØVL. Her er nøglebokstaven Ø den store hjælper. Dukker der et Ø op på kryds, er chancen høj for, at svada = vrøvl. Bemærk også, at vrøvl udelukkende peger på den “løse snak/idiotiske udtalelser”-vinkel, så passer stemningen i resten af krydsordet (fx humor, børne- eller sladdertema), er det ofte det rigtige valg.

Tip til at skille de to ad:

1. Tjek vokalerne i dine kryds. Et A i midterfeltet taler for SVADA; et Ø næsten låser dig på VRØVL.
2. Kig efter en toneangivende hjælpeledetråd - ord som “opsang”, “overhaling” eller “lang tale” skubber mod SVADA; “sludder”, “ævl” og “snak” trækker mod VRØVL.
3. Husk bøjningsformer: Der findes svadaer (7 bogstaver) men ikke *vrøvler i samme betydning, så fem-bogstavsløsningen er sjældent bøjet.

Svada krydsord 6 bogstaver

Når ledetråden blot siger “svada” og du ser seks tomme felter, er det værd at afklare om krydsordskonstruktøren sigter mod den løse betydning “lang, ofte tom talestrøm” eller den mere bidske “verbal overhaling”. I begge tilfælde findes der fire gennemprøvede fuldtræffere på præcis seks bogstaver, som konstant går igen i danske krydsord.

Afgør derfor altid tonen i sammenhængen: Er de omkringliggende ledetråde friske og slangprægede, peger det mod sviner; virker de mere formelle, ligger tirade eller opsang lige for. Skal svadaen blot være “meget tekst” uden bid, vælg smøre. Brug naturligvis krydsbogstaverne til at afgøre vokalerne - bemærk især skiftet mellem O i opsang og I i tirade, som ofte bliver det afgørende skel. God fornøjelse med at fylde de seks felter!

Svada krydsord 7–8 bogstaver

Når krydsordet giver dig 7-8 felter at arbejde med, er der pludselig plads til de lidt længere - og ofte mere farverige - synonymer for “svada”. Her gælder det om at lytte efter tonen i ledetråden: Er den spydig, harcelerende eller bare fyldt med varm luft?

De klassiske “tom snak”-ord på syv bogstaver tæller især pladder, ordflom og plapren. De passer perfekt, når verbalt fyldstof eller meningsløst sniksnak er essensen af opgaven. Se de mest brugte i listen herunder:

• pladder - vådt, pjattet snak uden substans.
• ordflom - konstant strøm af ord, typisk uden mål og med.
• plapren - hurtigt, uafbrudt snakken med lav informationsværdi.

Leder du derimod efter en verbal overhaling, er det syv-bogstavsordet skældud næsten altid spot-on. Det signalerer irettesættelse, skarp tone og kan dukke op, når ledetråden bruger vendinger som “hård svada”, “overhaling” eller “opsang”.

Når mønstret fylder otte felter, står taleflom højt på hitlisten. Ordet fanger billedet af en ustoppelig talestrøm og rummer ingen skældud. Få et hurtigt overblik i tabellen her:

Tip: Brug de krydsende bogstaver til at pinpointe æ/ø/å og læg mærke til konteksten - “hånlig” eller “lødig”? Når det er neutral nonsens, peger pilen ofte på pladder, ordflom eller taleflom; når der er skrap tone, vælg skældud. På den måde undgår du at tale udenom - præcis det, en krydsords-svada helst ikke skal gøre!

Længere løsninger (9–12+) og smarte krydsordtips

Når et krydsord giver dig hele 9-12 felter at boltre dig i, kan du trække de tungere skyts frem. Klassiske fuldtræffere på “svada”-temaet er mundsvejr (9), tordentale (10), munddiarre (10), skideballe (11) og ordskvalder (11). De ligger alle solidt i det danske ordforråd og rammer både den snakkende og den skældende ende af spektret.

Husk at afkode stemningen: En tordentale eller skideballe dækker en verbal overhaling med løftet pegefinger, mens mundsvejr og ordskvalder mere handler om meningsløst plapren. Matcher tonen i resten af krydsordet én af disse nuancer - f.eks. humoristisk, belærende eller decideret vred - vil løsningen ofte springe i øjnene, især når et par krydsbogstaver falder på plads.

Her er fem hurtige krydsordtips til de lange svar, så du undgår at havne i rent ordflom selv:

1. Brug kryds til Æ/Ø/Å - tvivler du på “å” i munddiarre? Et kryds i den tredje position fortæller ofte om det skal være Å, AA eller en helt anden vokal.
2. Aflæs tonen - er ledetråden sat op som en irettesættelse (→ skideballe) eller som varm luft (→ mundsvejr)?
3. Tjek flertal og bøjning - “svadaer” kan snige sig ind, ligesom “tordentaler” i meget kreative puslerier.
4. Kig efter tema og forkortelser - i sportssektioner kan “sviner” dukke op, mens politiske krydsord ynder “tordentale”.
5. Prøv synonymskifte - byt “opsang/overhaling” ud med “sludder/vrøvl” i hovedet, og se om bogstaverne pludselig passer.