Super League
- Sæson: 25/26
- Første kamp: 25/07-2025
- Sidste kamp: 31/01-2026
- Antal hold: 12
- Fører: FC St. Gallen
- Runder i alt:
- Runder spillet:
Super League Stillinger
Her kan du se de aktuelle Super League stillinger for sæsonen 25/26.
Super League Stillingerne er sidst opdateret: 2025-08-20 02:19:11 +0200
På førstepladsen er FC St. Gallen med 9 point, efterfulgt af FC Thun på andenpladsen med 9 point, og FC Sion på tredjepladsen med 7 point.
På de 3 nederste pladser i Super League stillingen finder vi Grasshopper Club Zürich på 10. pladsen med 1 point, efterfulgt af Servette FC på 11. pladsen med 1 point, og FC Winterthur på sidstepladsen med 1 point.Du kan se hele tabellen med Super League stillinger for alle 12 hold i Super League stillingen herunder:
| # | Hold | K | V | U | T | + | − | ± | P | Form |
|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|
| 1 |
FC St. Gallen
|
3 | 3 | 0 | 0 | 11 | 2 | 9 | 9 |
|
| 2 |
FC Thun
|
3 | 3 | 0 | 0 | 6 | 3 | 3 | 9 |
|
| 3 |
FC Sion
|
3 | 2 | 1 | 0 | 7 | 2 | 5 | 7 |
|
| 4 |
FC Basel
|
4 | 2 | 0 | 2 | 8 | 7 | 1 | 6 |
|
| 5 |
Young Boys
|
4 | 1 | 2 | 1 | 5 | 6 | -1 | 5 |
|
| 6 |
FC Luzern
|
3 | 1 | 1 | 1 | 5 | 5 | 0 | 4 |
|
| 7 |
FC Zürich
|
3 | 1 | 1 | 1 | 5 | 5 | 0 | 4 |
|
| 8 |
FC Lausanne-Sport
|
3 | 1 | 0 | 2 | 5 | 6 | -1 | 3 |
|
| 9 |
FC Lugano
|
3 | 1 | 0 | 2 | 4 | 7 | -3 | 3 |
|
| 10 |
Grasshopper Club Zürich
|
3 | 0 | 1 | 2 | 4 | 6 | -2 | 1 |
|
| 11 |
Servette FC
|
3 | 0 | 1 | 2 | 3 | 8 | -5 | 1 |
|
| 12 |
FC Winterthur
|
3 | 0 | 1 | 2 | 3 | 9 | -6 | 1 |
|
Super League Kampe
Her kan du se hele kampprogrammet for med alle Super League kampe i sæsonen 25/26.
Super League kampe spilles fra 25/07-2025 til 31/01-2026.
Der er spillet 3 Super League kampe indtil videre, og 19 Super League kampe mangler stadig at blive spillet.
Se hele Super League kampprogrammet herunder med både spillede og fremtidige runder herunder:
Kommende Super League Kampe
Runde 4
FC Basel
FC Zürich
Grasshopper Club Zürich
FC St. Gallen
FC Lugano
FC Sion
Runde 5
FC Thun
FC Winterthur
FC Sion
FC Lausanne-Sport
Young Boys
Servette FC
Runde 6
FC Zürich
FC Thun
FC St. Gallen
FC Winterthur
FC Luzern
Grasshopper Club Zürich
Runde 7
FC Basel
Young Boys
FC Lugano
FC Sion
FC Zürich
Servette FC
Runde 8
FC Luzern
FC St. Gallen
Grasshopper Club Zürich
FC Lausanne-Sport
FC Winterthur
Servette FC
Runde 9
FC Basel
FC Thun
FC Lugano
Grasshopper Club Zürich
Young Boys
FC Luzern
Runde 10
FC Sion
FC St. Gallen
FC Winterthur
FC Zürich
FC Lausanne-Sport
Servette FC
Runde 11
FC Basel
FC Lugano
FC Sion
FC Thun
Grasshopper Club Zürich
FC Lausanne-Sport
Runde 12
Young Boys
FC Lugano
FC Luzern
FC Zürich
FC Thun
FC Winterthur
Runde 13
FC Basel
FC Zürich
FC St. Gallen
FC Lausanne-Sport
FC Winterthur
Servette FC
Runde 14
Young Boys
FC Sion
FC Luzern
FC St. Gallen
FC Thun
Grasshopper Club Zürich
Runde 15
FC Basel
FC Lugano
FC Luzern
FC Zürich
FC Lausanne-Sport
Servette FC
Runde 16
FC Sion
FC St. Gallen
FC Thun
Grasshopper Club Zürich
FC Lausanne-Sport
FC Winterthur
Runde 17
FC Basel
Young Boys
FC Lugano
FC Sion
FC Zürich
FC Thun
Runde 18
Young Boys
FC Luzern
FC Zürich
FC St. Gallen
FC Winterthur
Servette FC
Runde 19
FC Basel
FC Lugano
FC Sion
FC Thun
Grasshopper Club Zürich
FC Lausanne-Sport
Runde 20
FC Basel
Young Boys
FC Luzern
Grasshopper Club Zürich
FC Winterthur
Servette FC
Runde 21
FC Lugano
FC Sion
FC Zürich
FC St. Gallen
FC Thun
FC Lausanne-Sport
Runde 22
FC Basel
Young Boys
FC Luzern
Grasshopper Club Zürich
FC Winterthur
Servette FC
Færdigspillede Super League kampe
Runde 3
FC St. Gallen
FC Luzern
Young Boys
FC Lugano
FC Lausanne-Sport
Servette FC
Runde 2
FC Winterthur
Servette FC
FC Basel
FC Thun
FC Sion
FC Luzern
Runde 1
FC Zürich
FC St. Gallen
Grasshopper Club Zürich
Young Boys
FC Lugano
FC Lausanne-Sport
Super League Historie
Den schweiziske Super League er landets højeste professionelle fodboldrække og udgør toppen af det nationale ligaopbygning, hvor federationen og ligaorganisationen gennem mere end et århundrede har udviklet struktur, format og kommercielle rammer. Siden den seneste større ændring af turneringsformatet er ligaen opbygget, så alle hold møder hinanden tre gange i en indledende fase på 33 runder, hvorefter tabellen deles i en mesterskabsgruppe og en nedrykningsgruppe, og hver klub spiller yderligere fem runder, hvilket giver 38 kampe i alt for hver klub i sæsonen.
Historisk set rækker ligaens oprindelse tilbage til slutningen af 1800-tallet, med den første udgave af en mesterskabsafvikling i 1897/98 (Ruinart-Cup) og en officiel SFV-mesterskabssæson fra 1898/99; gennem 1900-tallet har ligaens navn, struktur og antal deltagere gennemgået adskillige ændringer fra Serie A over Nationalliga til dagens Super League, og i denne periode er både professionelle og organisatoriske rammer blevet indført, herunder et krav om moderne stadionfaciliteter i forbindelse med professionelt deltagende klubber.
Ud over at afgøre den nationale mester fastlægger Super League også hvilke klubber der får de schweiziske pladser i de europæiske klubturneringer, selvom der findes særlige regler for klubber fra Liechtenstein, der deltager i det schweiziske ligasystem men kun får europæisk adgang via deres nationale cupturnering. Ligaens kommercielle navn har skiftet flere gange i nyere tid i forbindelse med titelsponsoraftaler, og navnet der bruges i medierne kan variere afhængigt af, om man vælger at medtage sponsors navn i omtalen.
Organisation og formål
Super League er den øverste professionelle liga i Schweiz og fungerer primært til at afgøre den nationale mester samt fordele de svitseriske startpladser i UEFA's klubturneringer, det vil sige Champions League, Europa League og Conference League afhængig af landets koefficient og den konkrete sæsons placeringer.
Da klubber fra Liechtenstein spiller i det schweiziske liga-system, er der en særlig regel om, at den officielle titel "Schweizer Fussballmeister" kun kan vindes af schweiziske hold; hvis et liechtensteinsk hold skulle slutte øverst i ligaen, vil titlen i stedet tilfalde det højest placerede schweiziske hold. Liechtensteinske klubber afstår desuden i en aftalt ordning fra at gøre krav på de schweiziske europæiske startpladser, hvis de kvalificerer sig via ligaplacering, eftersom deres adgang til europæiske turneringer administreres gennem Liechtensteins egen cupturnering.
Ud over sportens sportslige aspekter har Super League også en kommerciel og infrastrukturel rolle; reformer i begyndelsen af 2000'erne indebar krav og opfordringer til klubberne om at sikre moderne stadionfaciliteter, og titelsponsorater har siden 2003 givet liganavn og indtægter, som samtidig har påvirket profileringen af turneringen nationalt og internationalt.
Turneringsformat og sportsligt regelsæt
Siden 2023/24 afvikles Super League i et todelt format: I den første fase spiller de tolv deltagende hold indbyrdes tre gange hver, hvilket giver 33 runder, og herefter deles ligaen i en Championship Group (1.-6. plads) og en Relegation Group (7.-12. plads), hvor hvert hold møder de andre i sin gruppe én gang, altså fem ekstra kampe, så sæsonens samlede antal kampe pr. hold bliver 38.
Punktsystemet har været baseret på tre point for sejr, et point for uafgjort og nul for nederlag siden 1995/96, og i den nuværende opbygning tages de point, der er opnået i første fase, med ind i den afsluttende fase, hvilket betyder, at præstationer i de første 33 runder direkte påvirker positioner og chancer i slutspillet.
Tilknytningen af europæiske pladser afhænger dels af den interne placering og dels af Schweiz' placering i UEFA's femårs-koefficient; i praksis bliver mesterholdet og de bedst placerede klubber tildelt startpladser i Champions League, Europa League og/eller Conference League efter de regler og antal pladser, som UEFA til enhver tid fastsætter baseret på landets koefficient.
Tidligere hovedformater
Mellem 2003/04 og 2022/23 bestod Super League af ti hold, der mødtes fire gange i løbet af sæsonen, hvilket gav 36 runder; i den periode eksisterede der desuden tider med og uden playoff-barrage, hvor en barage (relegationsspil) involverede holdet på næstsidste eller -tredjesidste plads imod et tophold fra undersektionen, alt efter det enkelte års regler.
Regler for pointlighed har været formaliseret i SFL's turneringsreglement og har omfattet kriterier som måldifference, antal scorede mål, direkte indbyrdes resultater og bortemål, før der i sidste instans ville blive trukket lod ved fuld lighed i alle andre parametre.
Teknologi og dommerassistance
I Super League benyttes videodommerassistent (VAR) i kampene, hvilket afspejler en bredere, moderne tendens inden for elitefodbold til at supplere dommernes beslutninger med videogennemgang for at øge korrektheden i afgørende situationer som mål, straffespark, direkte røde kort og byttefejl.
Historisk udvikling
Den schweiziske højeste liga har en lang historie med flere navne og formatskift, og dens opståen kan spores tilbage til 1897/98, hvor et første mesterskab blev afviklet om Ruinart-Cup organiseret af en Geneve-baseret avis, og vinderne af denne første turnering var Grasshopper Club Zürich. Den følgende officielle sæson 1898/99 blev organiseret af det nationale forbund (SFV) og vandt af Anglo-American Club Zürich i den første "formelt" organiserede konkurrence.
Gennem begyndelsen af 1900-tallet og op gennem mellemkrigstiden var turneringen regionalt organiseret i grupper, som efterfølgende blev afgørende for at finde en samlet mester i en slutrunde. I 1931/32 blev det nationale system reformeret i forbindelse med indførelse af professionalisme, og den nye Nationalliga afløste den gamle Serie A, hvorefter ligaen over årene igen ændrede format flere gange både med hensyn til antal hold og med hensyn til spilmåde (én eller flere grupper, efterfølgende slutrunde eller direkte single-rundegang).
Nationalliga-tiden
I 1931/32 blev Nationalliga første gang indført som efterfølger for Serie A, og denne indførsel var dels motiveret af det stigende fokus på professionalisme i klubfodbolden. Over årene skiftede ligaens størrelse og struktur fra split i grupper til eén samlet række og tilbage igen, blandt andet som en følge af den kontinuerlige tilpasning til sportslige, organisatoriske og økonomiske krav.
I 1944/45 blev ligaen opdelt i Nationalliga A og Nationalliga B, en struktur der afspejlede et mere moderne hierarki og gav mulighed for fast placering af mesterskabstitlen i toppen af systemet, samtidig med at der blev sikret klare op- og nedrykningsforhold mellem de to niveauer af nationalt spil.
Indførelse af Super League og ligareformer
I 2003 blev den højeste liga i Schweiz rebrandet til Super League som følge af en større reform, hvor antallet af hold blev reduceret fra tolv til ti for at forenkle konkurrencen og gøre den kommercielt mere attraktiv og sportsligt mere intens. Med reformen fulgte krav om stadionforbedringer, kommercielle aftaler og en ændring i måden, hvorpå holdene spillede både nationalt og i forhold til europæiske kvalifikationer.
Siden 2003 har forslag om at udvide ligaen igen dukket op flere gange; i 2009 blev en plan om tilbagevenden til 12 hold først vedtaget til at blive udarbejdet men siden forkastet, mens debatten genopstod i 2017-2018 og igen i 2022, hvor beslutninger om udvidelse til 12 hold og en ændring af mesterskabsformat blev genstand for intens diskussion og modstand fra fanbaser og klubber, indtil den endelige model for 12 hold og "Scottish model" for spilleplan blev vedtaget i november 2022.
Barrage og nedrykningsmekanismer
Systemet med barragespil, hvor et hold fra Super League og et hold fra Challenge League spiller om retten til at deltage i den følgende sæsons Super League, har haft en vekslende historie: det blev indført i forbindelse med reformen i 2003, afskaffet i 2012/13, genindført i 2018/19 og er siden anvendt i varierende form afhængigt af sæsonens konkrete nedrykningsregler og ligaopbygning. Ved opbygningen fra 2023/24 betyder det, at det sidste hold i Relegation Group rykker direkte ned, mens næstsidste spiller barrage mod en topklub fra Challenge League.
Seneste formatændringer og udvidelse til 12 hold
I maj 2022 besluttede ligaorganisationen officielt at udvide Super League fra 10 til 12 hold med ikrafttræden for sæsonen 2023/24, hvilket betød, at man skulle vælge et nyt format for at afvikle sæsonen. Det oprindelige forslag fra foråret 2022 omfattede et tredelt system med kvalifikation, mellemrunde og playofffase med en bedst-af-tre finale og et bredere playoff-arrangement for europæiske pladser, men dette forslag mødt betydelig modstand fra fans og enkelte klubber.
Efter en folkelig reaktion og en stor underskriftindsamling, samt en formel genafstemning i november 2022, blev en anden model - ofte omtalt som "Scottish model" - vedtaget: tolv hold spiller først tre gange mod alle andre (33 kampe), hvorefter ligaen deles i to grupper af seks og spiller fem yderligere kampe internt i gruppen, hvilket giver 38 kampe pr. hold for sæsonen, mens pointene fra første fase overføres til anden fase. Denne model afspejler ønsket om både flere hold i toppen af nationalt spil og samtidig en håndterbar kalender og sportslig intensitet.
Transitionaltilpasninger fandt sted i 2022/23, hvor der blandt andet var afvigelser i nedrykningspladserne for at muliggøre udvidelsen uden urimelige konsekvenser for berørte klubber i Challenge League og Super League.
Klubber, oprykning og nedrykning
Super League er et lukket sportsligt miljø i den forstand, at et hold, der vinder Challenge League, oprykkes som regel direkte mens det nederste hold i Super League rykker direkte ned, og derudover kan barragespil afgøre yderligere en plads alt efter sæsonens regler. Ved overgangen til tolv hold i 2023/24 var der særlige foranstaltninger for at sikre en fair overgangsperiode mellem de to nævnte niveauer.
For sæsonen 2024/25 var ligaen besat af tolv klubber; i forbindelse med bevægelser mellem niveauerne har enkelte konkrete eksempler været, at FC Thun sikrede oprykning som mestre i Challenge League og dermed vendte tilbage til toppen efter fem år i anden række, mens Yverdon Sport rykkede ud som sisteplads i Super League, og at Grasshopper Club Zürich forblev i ligaen efter at have vundet en relegations-playoff mod FC Aarau. Disse bevægelser illustrerer, hvordan både direkte oprykning/nedrykning og barragespil har konkret indflydelse på klubbers position år til år.
Titelsponsorer og kommercielle navne
Super League har siden 2003 haft titelsponsorer, hvilket har ført til officielle navne på ligaen, som ofte indgår i den kommercielle markedsføring og i sponsorernes rettighedspakker. I 2003 startede en periode med titelsponsorering, og gennem 2000'erne og 2010'erne har flere virksomheder haft navnret til ligaen.
- 2003-2012: Axpo Holding var ligasponsor og navngav ligaen Axpo Super League.
- Fra 2012/13: Raiffeisen Schweiz overtog som titelsponsor, og ligaen blev omtalt som Raiffeisen Super League i den periode.
- 2021/22-2024/25: Credit Suisse var ligasponsor, og ligaen var kendt som Credit Suisse Super League; efter fusionen mellem Credit Suisse og UBS blev navnet i kontraktens løbetid bevaret for sæsonen 2024/25.
- Fra sæsonen 2025/26: Brack blev offentliggjort som ny titelsponsor, og ligaen bærer navnet Brack Super League i mindst fem år fremadrettet ifølge den offentliggjorte aftale.
I nogle offentlige og public service-medier i Schweiz vælger man dog at omtale ligaen uden sponsors navn og blot benytte betegnelsen "Super League", hvilket betyder, at sponsorens tilstedeværelse i navnet i praksis kan være mere eller mindre synlig afhængigt af mediet.
Mesterskaber, historiske fakta og statistiske oversigter
Titlen som schweizisk mester er blevet uddelt i næsten alle år siden 1897, med undtagelse af sæsonen 1922/23, hvor et mesterskabskrav blev frakendt FC Bern på grund af anvendelse af en uautoriseret spiller. Grasshopper Club Zürich var vinder af den første registrerede turnering i 1897/98 (Ruinart-Cup), og klubben er fortsat den mest vindende i den nationale historie med 27 mesterskaber op til 2024, hvilket gør dem til rekordholdere i antal titler.
Op gennem det 20. århundrede og ind i det 21. har branchen set flere dominerende perioder for forskellige klubber; FC Basel for eksempel var særligt dominerende i begyndelsen af 2000'erne og i årene omkring 2010'erne, idet de vandt mange mesterskaber i træk, mens BSC Young Boys i slutningen af 2010'erne og begyndelsen af 2020'erne overtog førertrøjen og sikrede flere mesterskaber i streg.
Indtil i dag har i alt 19 forskellige hold vundet det schweiziske mesterskab på et eller andet tidspunkt, hvilket vidner om både periodisk dominans fra nogle klubber og en vis bredde i turneringens historiske vinderfelt.
Den historiske "evige tabel"
Den såkaldte "evige tabel" for den schweiziske højeste række viser, at Grasshopper Club Zürich ligger nummer ét samlet efter alle sæsoner, foran BSC Young Boys, og at i alt 72 forskellige hold har deltaget i den øverste nationale række siden 1897. Tællingerne over samtlige holdkampe og scorede mål, opgjort for et givet tidspunkt efter sæsonen 2020/21, udgjorde i den statistik 42.190 kampe og 73.679 mål, inklusiv opryknings- og play-off-kampe, hvilket giver et billede af den lange og historisk veludviklede kampaktivitet i schweizisk førstedivision.
Spillerstatistikker og rekorder (siden Super League-æraens begyndelse)
Flere individuelle rekorder er registreret siden omlægningen til Super League i 2003, og nogle af disse fungerer som pejlemærker for spillernes præstationer i den professionelle æra. Her følger en række af de fremhævede rekorder, som er gældende inden for Super League-perioden eller er hele ligaens historiske rekorder, hvis andet ikke er angivet:
- Mesterskaber (i Super League-æraen): Marco Streller har vundet otte mesterskaber med FC Basel (2004, 2008, 2010-2015).
- Mest kampe i Super League: Nelson Ferreira har noteret 421 optrædener for FC Thun og FC Luzern.
- Målrekorder: Peter Risi er alle tiders topscorer i ligaens samlede historie med 216 mål, mens Marco Streller er den mest scorende i Super League-perioden med 119 mål.
- Flest gange topscorer i sæsonen: Seydou Doumbia blev topscorer tre gange (2009, 2010, 2017) for henholdsvis BSC Young Boys og FC Basel.
- Mål i en sæson: Jean-Pierre Nsame scorede 32 mål i sæsonen 2020 for BSC Young Boys.
- Målsikring uden bagkæde: Roman Bürki holdt 660 minutter uden at indkassere et mål i 2012 for Grasshopper Club Zürich.
- Hurtigste "perfect hattrick": Mohamed Kader lavede tre mål på seks minutter for Servette FC mod BSC Young Boys den 31. august 2003.
- Aldersrekorder: Ældste spiller i Super League var Andris Vaņins (40 år, 3 måneder og 4 dage pr. 3. august 2020), mens yngste spiller var Sascha Studer (15 år, 6 måneder og 18 dage den 1. april 2007).
- Aldersmål: Ældste målscorer var Walter Samuel (38 år og 21 dage den 13. april 2016 for FC Basel), og yngste målscorer var Endogan Adili (15 år, 9 måneder og 10 dage den 13. maj 2010 for Grasshopper Club).
Disse rekorder afspejler både individuelle præstationer og udviklingen i ligaen i Super League-perioden; nogle rekorder stammer fra spillere, der både repræsenterer schweizisk og international erfaring, og de bruges ofte som pejlemærker i analyser af sæsoners og klubbers historiske præstationer.
Tilskuertal, medier og publikumsudvikling
Publikumstallene i Super League har gennemgået betydelige udsving, påvirket både af sportslige forhold og eksterne begivenheder som pandemien i 2019-2021. Ifølge officielle tal fra ligaorganisationen var gennemsnittet i sæsonen 2024/25 12.314 tilskuere pr. kamp over 228 mesterskabskampe, og de to største klubber målt på hjemmeopbakning var BSC Young Boys og FC Basel med gennemsnitlige hjemmeopbakninger på henholdsvis 28.482 og 26.141.
Den højeste gennemsnitlige sæsontilskueropbakning på et enkelt stadion i nyere tid er målt i sæsonen 2011/12 i St. Jakob-Park i Basel, hvor hjemmeholdets kampe i gennemsnit trak 29.775 tilskuere, et tal som efterfølgende ikke er blevet overgået i senere sæsoner. COVID-19-pandemien påvirkede stærkt publikumstallene: i sæsonen 2019/20 faldt gennemsnittet til 7.469 grundet restriktioner, og i den følgende sæson var der i gennemsnit blot 358 tilskuere til stede som følge af fortsatte begrænsninger.
Mediedækning af ligaen omfatter både nationale tv- og radiokanaler samt digitale platforme, og aftaler om tv-rettigheder og sponsorater har betydning for ligaens økonomi og synlighed. Det er også almindeligt, at nogle public service-medier i Schweiz vælger at omtale ligaen uden at nævne titelsponsoren i selve navnet, hvilket afspejler en vis forskel i kommunikationspraksis omkring sponsornavne og officiel navngivning.
Europa-placeringer og UEFA-koefficient
Den plads, som Schweiz tildeles i UEFA's klubturneringer, bestemmes af landets koefficient i UEFA's femårs-rangering, som igen afhænger af de schweiziske klubbers resultater i europæiske konkurrencer over en femårsperiode. Denne rangering kan variere fra år til år, og oplysninger om konkret placering skal altid ses med angivelse af dato for målingen.
Her foreligger to forskellige angivelser fra forskellige tidspunkter: ifølge en opgørelse var den schweiziske liga pr. marts 2024 rangeret som nummer 21 i Europa, målt på UEFA's koefficientsystem, hvilket afspejler resultaterne i det forudgående femårsinterval. En anden opgørelse, opgjort "Stand: Ende der Europacupsaison 2024/25", placerede Schweiz som nummer 17 med en koefficient på 33,625 og tildelte for sæsonen 2026/27 blandt andet én Champions League-plads, én Europa League-plads og to Conference League-pladser; denne opgørelse viser, hvordan rangeringen kan ændre sig, når yderligere europæiske resultater tæller med i beregningen.
Forskelle i opgørelser skyldes altså tidspunktet for opgørelsen og hvilke sæsoner der er inkluderet i koefficientberegningen, og de påvirker direkte antallet og typen af europæiske startpladser, Schweiz tildeles i kommende sæsoner.
Yderligere emner, litteratur og ressourcer
Der findes en række publikationer, historiske optegnelser og officielle kanaler, som dækker Super League grundigt, herunder værker der undersøger perioder af særlig betydning i schweizisk fodboldhistorie, samt officielle publikationer fra ligaorganisationen og nationale medier, der løbende publicerer statistikker, kampprogrammer og reglementmæssige opdateringer.
Eksempler på relevant litteratur om perioden og historien er blandt andet værker, som gennemgår fodboldens udvikling i Schweiz i første halvdel af det 20. århundrede og jubilæumsudgivelser fra ligaorganisationen, som dokumenterer omskiftelser og reformer i nationalt ligafodbold.
For læsere, der ønsker løbende opdatering om stillinger, kampprogrammer, tilskuertal og officielle reglementer, er ligaens og Swiss Football Leagues officielle hjemmesider samt nationale sportsfora naturlige udgangspunkter, mens historiske data ofte findes i arkiverede opgørelser og samlinger af ligaresultater og klubstatistikker.