Challenge League
- Sæson: 2025
- Første kamp: 25/07-2025
- Sidste kamp: 20/12-2025
- Antal hold: 10
- Fører: FC Aarau
- Runder i alt:
- Runder spillet:
Challenge League Stillinger
Her kan du se de aktuelle Challenge League stillinger for sæsonen 2025.
Challenge League Stillingerne er sidst opdateret: 2025-08-20 02:19:13 +0200
På førstepladsen er FC Aarau med 9 point, efterfulgt af FC Vaduz på andenpladsen med 7 point, og Yverdon-Sport FC på tredjepladsen med 6 point.
På de 3 nederste pladser i Challenge League stillingen finder vi FC Stade Lausanne-Ouchy på 8. pladsen med 2 point, efterfulgt af Étoile Carouge FC på 9. pladsen med 1 point, og AC Bellinzona på sidstepladsen med 1 point.Du kan se hele tabellen med Challenge League stillinger for alle 10 hold i Challenge League stillingen herunder:
| # | Hold | K | V | U | T | + | − | ± | P | Form |
|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|
| 1 |
FC Aarau
|
3 | 3 | 0 | 0 | 6 | 1 | 5 | 9 |
|
| 2 |
FC Vaduz
|
3 | 2 | 1 | 0 | 6 | 2 | 4 | 7 |
|
| 3 |
Yverdon-Sport FC
|
3 | 2 | 0 | 1 | 7 | 4 | 3 | 6 |
|
| 4 |
Neuchatel Xamax FC
|
3 | 1 | 1 | 1 | 6 | 4 | 2 | 4 |
|
| 5 |
FC Wil
|
3 | 1 | 1 | 1 | 3 | 4 | -1 | 4 |
|
| 6 |
Stade Nyonnais
|
3 | 1 | 1 | 1 | 2 | 4 | -2 | 4 |
|
| 7 |
FC Rapperswil-Jona
|
3 | 1 | 0 | 2 | 1 | 4 | -3 | 3 |
|
| 8 |
FC Stade Lausanne-Ouchy
|
3 | 1 | 2 | 1 | 5 | 6 | -1 | 2 |
|
| 9 |
Étoile Carouge FC
|
3 | 0 | 1 | 2 | 1 | 3 | -2 | 1 |
|
| 10 |
AC Bellinzona
|
3 | 0 | 1 | 2 | 3 | 8 | -5 | 1 |
|
Challenge League Kampe
Her kan du se hele kampprogrammet for med alle Challenge League kampe i sæsonen 2025.
Challenge League kampe spilles fra 25/07-2025 til 20/12-2025.
Der er spillet 3 Challenge League kampe indtil videre, og 15 Challenge League kampe mangler stadig at blive spillet.
Se hele Challenge League kampprogrammet herunder med både spillede og fremtidige runder herunder:
Kommende Challenge League Kampe
Runde 4
FC Vaduz
Neuchatel Xamax FC
FC Rapperswil-Jona
Stade Nyonnais
Yverdon-Sport FC
Runde 5
Neuchatel Xamax FC
FC Aarau
FC Wil
AC Bellinzona
Étoile Carouge FC
Runde 6
Stade Nyonnais
FC Rapperswil-Jona
FC Stade Lausanne-Ouchy
FC Vaduz
Yverdon-Sport FC
Runde 7
Stade Nyonnais
Neuchatel Xamax FC
Étoile Carouge FC
FC Aarau
AC Bellinzona
Runde 8
FC Rapperswil-Jona
Étoile Carouge FC
FC Wil
FC Stade Lausanne-Ouchy
Yverdon-Sport FC
Runde 9
Neuchatel Xamax FC
Stade Nyonnais
FC Aarau
AC Bellinzona
FC Vaduz
Runde 10
FC Wil
FC Rapperswil-Jona
FC Stade Lausanne-Ouchy
Yverdon-Sport FC
Étoile Carouge FC
Runde 11
FC Vaduz
Neuchatel Xamax FC
FC Aarau
AC Bellinzona
Stade Nyonnais
Runde 12
FC Aarau
FC Wil
FC Stade Lausanne-Ouchy
Yverdon-Sport FC
Étoile Carouge FC
Runde 13
FC Vaduz
Neuchatel Xamax FC
FC Rapperswil-Jona
AC Bellinzona
Stade Nyonnais
Runde 14
FC Aarau
FC Wil
FC Stade Lausanne-Ouchy
AC Bellinzona
Étoile Carouge FC
Runde 15
Neuchatel Xamax FC
FC Wil
FC Rapperswil-Jona
Stade Nyonnais
Yverdon-Sport FC
Runde 16
FC Vaduz
FC Stade Lausanne-Ouchy
AC Bellinzona
Yverdon-Sport FC
Étoile Carouge FC
Runde 17
Neuchatel Xamax FC
FC Aarau
FC Wil
FC Rapperswil-Jona
FC Stade Lausanne-Ouchy
Runde 18
FC Vaduz
AC Bellinzona
Stade Nyonnais
Yverdon-Sport FC
Étoile Carouge FC
Færdigspillede Challenge League kampe
Runde 3
FC Wil
FC Rapperswil-Jona
FC Aarau
FC Stade Lausanne-Ouchy
FC Vaduz
Runde 2
FC Wil
Stade Nyonnais
AC Bellinzona
Yverdon-Sport FC
Étoile Carouge FC
Runde 1
Neuchatel Xamax FC
FC Rapperswil-Jona
FC Stade Lausanne-Ouchy
FC Vaduz
FC Aarau
Challenge League Historie
Challenge League er den næstøverste professionelle fodboldliga i Schweiz og fungerer som det direkte mellemled mellem landets øverste niveau, Super League, og det amatøroprindelige niveau, Promotion League, som er den tredje rangerende række. Ligaen omfatter klubber fra hele Schweiz og tæller også deltagelse fra klubber i Fyrstedømmet Liechtenstein, da Liechtenstein ikke har en selvstændig national liga, hvilket betyder, at landets klubber konkurrerer i det schweiziske ligasystem.
Den sportslige struktur i Challenge League har gennem årene undergået adskillige reformer, hvad angår antal deltagere, kampformater og opryknings- og nedrykningsmekanismer, men i den nuværende konfiguration består ligaen af ti hold, spiller en fuld retur- og hjemmekamp fire gange mod hver modstander i en sæson på 36 runder, og afgør op- og nedrykning i direkte relation til Super League og Promotion League.
Ligaens historie trækker tråde langt tilbage i det schweiziske fodboldsystem, fra Serie B i slutningen af 1800-tallet over periodevis regionale turneringsstrukturer og den langvarige National League B (NLB) til den omdøbte Challenge League fra sæsonen 2003-04, og i denne leksikonartikel gennemgås både de historiske udviklingsfaser, de sportslige formater, de kommercielle navneændringer samt nogle af de praktiske og administrative hændelser, som har haft betydning for ligaens struktur og for de enkelte sæsoners udfald.
Organisation og sportslig struktur
Challenge League er den anden professionelle division i Schweiz og betragtes som den laveste af to udelukkende professionelle ligaer i landet, hvor Super League er det højeste niveau. I den nuværende struktur deltager ti hold i ligaen, og formatet er et fuldt round-robin system, hvor hvert hold møder alle andre hold fire gange i løbet af sæsonen, to hjemmekampe og to udekampe, hvilket resulterer i 36 runder over sæsonen.
Sæsonkalenderen følger et klassisk europæisk mønster med kampstart i slutningen af juli og afslutning i maj, inklusive en vinterpause, der går fra midten af december til den første uge af februar, hvilket afspejler de klimatiske forhold i regionen og giver et indbygget vinduesrum for hvile og transferaktiviteter midt i sæsonen.
Sportsligt er opryknings- og nedrykningsreglerne relativt entydige i deres nuværende form: den suveræne nummer et i ligaen rykker direkte op til Super League, mens sidstepladsen rykker direkte ned til Promotion League og afløses af mesteren i Promotion League. Derudover har andenpladsen i Challenge League i udvalgte perioder haft mulighed for at spille om oprykning via kvalifikationskampe mod den næstsidste i Super League i en to-kampes confrontationsrunde, men denne ordning har været genstand for historiske ændringer og midlertidige fravalg, som gennemgås i afsnittet om historie.
Det administrative set-up omkring ligaen administreres af det nationale fodboldforbund i respektive regi for professionelle rækker, og klubbernes adgang til at konkurrere i en given sæson er desuden betinget af opfyldelse af licens- og økonomiske krav, som fra tid til anden har haft direkte indflydelse på opryknings- og nedrykningsscenarier, for eksempel i situationer hvor klubber er gået konkurs eller ikke har fået tildelt en konkurrence-licens.
Historisk udvikling
Serie B og Serie Promotion (1898-1930'erne)
Udgangspunktet for det, der i dag er Challenge League, ligger langt tilbage i schweizisk fodboldhistorie: Serie B blev første gang afviklet i 1898, to år efter at den første uofficielle schweiziske mesterskabsturnering var organiseret af den genøske avis La Suisse Sportive i 1897, hvor Coupe Ruinart blev tildelt Grasshopper Club Zürich.
I den indledende periode illustreres dynamikken i de tidlige mesterskaber ved, at Cantonal Lausanne i den første Serie B uofficielt fastslog sin position ved at besejre først FC Bern med 2-0 og dernæst Vereinigte St. Gallen med 3-2 i en slutrunde, og at Fortuna Basel i sæsonen 1900-01 blev den første klub fra Serie B, som rykkede op i Serie A, hvilket markerer begyndelsen på princippet om oprykning og nedrykning i det schweiziske system, omend op- og nedrykning i de første år også kunne være påvirket af specielle forhold, eksempelvis hvor reserveteams vandt serien og derfor ikke rykkede op.
I 1922 blev Serie B omdøbt til Serie Promotion og organiseret efter et regionalt princip med tre hovedregioner - Øst, Vest og Central - der hver især var opdelt i to grupper, med regionalt opgør og videre kvalifikation til en slutrunde, og den regionale struktur og flersporede kvalifikationsmodel kom til at præge ligaens opbygning i perioden frem mod 1930'erne, hvor nationale reorganiseringer igen ændrede navne og struktur på de øverste rækker.
Omstruktureringer i 1930'erne og skabelsen af National League
I begyndelsen af 1930'erne skete en række navne- og strukturændringer, hvor både Serie A og Serie B blev omdøbt til henholdsvis Første og Anden Liga, og den ene af disse igen blev kaldt National League for at signalere en mere samlet og national struktur uden regional opdeling. Reorganisationen blev endeligt gennemført i sæsonen 1933-34, selvom Første Liga fortsat fastholdt regionale grupper i flere år, og formatet var fleksibelt nok til i særlige tilfælde, som under krigens år 1939/40, at opdele ligaen i så mange som fem regionale grupper for at imødekomme de praktiske vilkår under den tidlige krigsperiode.
National League B-æra (fra 1944-45)
Den egentlige etablering af en permanent national andenrække kan sættes til sæsonen 1944-45, hvor National League B (NLB) blev oprettet; indgangssæsonen bestod af fjorten hold, udvalgt ud fra placeringer i de daværende regionale grupper, hvor de syv bedste fra hver gruppe i forrige sæson - med undtagelser som ligaens mestre og særligt nedrykkede klubber - blev samlet i NLB. Fra starten var sportslige bevægelser klare: de to bedst placerede hold rykkede op, mens de to dårligst placerede røg ned.
Over tid blev antallet af deltagere i NLB ændret ad flere omgange; i sæsonen 1976-77 blev antallet øget til 16 hold, dernæst vendt tilbage og justeret igen i begyndelsen af 1980’erne, og i 1986-87 indførtes et mere komplekst system med kvalifikations- og playofffaser, som både involverede de bedste hold i NLB og de dårligst placerede i NLA, hvor op- og nedrykning skulle afgøres i mellemliggende playoff-turneringer og hvor NLB i en periode blev udvidet til 24 hold opdelt i to regionale grupper.
Denne periode var kendetegnet af en todelt sæsonstruktur med en indledende kvalifikationsfase og efterfølgende opdelte fase for oprykning og nedrykning, hvor topseks fra hver NLB-gruppe og bundfire fra NLA dannede nye grupper med direkte mulighed for oprykning for de to bedste i hver gruppe, mens nedrykningsspillet var et komplekst forløb, hvor bundseks i hver NLB-gruppe senere blev yderligere opdelt og konkurrerede om overlevelse i ligaen.
Mod slutningen af 1900-tallet blev antallet af hold gradvist reduceret igen; i 1993 blev NLB reduceret til 20 hold, i 1994 til 16 hold, og fra 1995-96 blev NLB igen samlet i én national gruppe med tolv hold, samtidig med at playoffmodellen for op- og nedrykning blev forenklet til en runde med otte hold, hvor de fire bedste sikrede sig fortsat deltagelse på hhv. NLA- og NLB-niveau, og hvor bundfire røg videre ned til NLB eller Første Liga afhængigt af resultatet.
Overgangen til Challenge League (2003- )
I begyndelsen af det 21. århundrede fik den næstbedste række sit nuværende navn, Challenge League, fra sæsonen 2003-04, hvilket var led i en moderniserings- og brandingsproces parallelt med øvrige ændringer i det schweiziske liga-pyramid, og samtidig blev opryknings- og nedrykningssystemet strømlinet i forhold til tidligere års mangefasede systemer.
Efter navneskiftet i 2003 har antal deltagere varieret: ligaen startede med 17 klubber, steg til 18 i den efterfølgende sæson, blev reduceret til 16 i 2008 for at øge attraktiviteten og kamppuls, og blev endelig skåret ned til ti hold i 2012, hvilket skete i forbindelse med oprettelsen af Promotion League som det nye tredje niveau og med det formål at skabe en mere entydig og forudsigelig op- og nedrykningsmekanisme med ét op og ét ned.
På det kommercielle plan har ligaens navn i perioder været knyttet til sponsorsamarbejder: den var indtil 2008 uden titelpartner, hed derefter Dosenbach Challenge League i sæsonen 2008-09, for at være uden titelpartner igen i de efterfølgende fire sæsoner, før den mellem 2013 og 2021 bar navnet brack.ch Challenge League, og fra sæsonen 2021-22 har ligaen haft navneretten dieci Challenge League, hvilket synliggør sponsorernes rolle i professionel klubfodbold og i ligas markedsføring.
Konkurrenceformat og sæsonkalender
Den praktiske afvikling af Challenge League foregår over 36 runder som følge af det formats valg, at ti hold møder hinanden fire gange i sæsonen, hvilket sikrer både et højt antal kampe og gentagne lokale eller regionale rivaliseringer i løbet af samme sæson, idet hvert hold spiller to hjemme- og to udeopgør mod hver modstander.
Kalenderen er tilrettelagt således, at den daglige drift hos klubberne kan tilpasses årstiderne: sæsonstart i slutningen af juli efterfølges af kontinuerlige kampe frem til midten af december, hvor en længere vinterpause begynder og varer til cirka den første uge af februar, hvorefter sæsonen genoptages og føres til ende i maj; denne struktur muliggør også et markant transfervindue i januar samt tid til fysiologisk restitution i vintermånederne.
Hvad angår op- og nedrykning gælder det i grundtræk i dagens struktur, at den førsteplads i Challenge League rykker direkte op i Super League, mens sidstepladsen ryger direkte ned til Promotion League, og at andenpladsens rolle i forhold til kvalifikation til Super League har varieret historisk: i perioder (især 2003-2012) spillede nummer to i Challenge League to kvalifikationskampe over to ben mod den næstsidste i Super League om retten til at spille i den højeste række, denne playoff-ordning blev droppet i 2012 og senere genindført for sæsonen 2018-19, hvilket viser at retningslinjerne for overgang mellem de to professionelle rækker til tider har været genstand for politiske og sportslige overvejelser.
Klubber og geografisk aspekt
De hold, der konkurrerer i Challenge League, repræsenterer geografisk en bred vifte af kantoner i Schweiz, og ligaens deltagelse fra klubber udenfor Schweiz’ politiske grænser - specifikt klubber fra Liechtenstein - er et væsentligt særkende ved det schweiziske system, idet Liechtenstein ikke har en national liga, og derfor sender sine klubber til at spille i det schweiziske turneringssystem på forskellige niveauer afhængigt af sportslige resultater og licensvilkår.
Det er også værd at bemærke, at klubbernes deltagelse i de enkelte sæsoner kan blive påvirket af administrative forhold som konkurs og licensafslag, hvilket i tidligere sæsoner har betydet, at nedrykning eller oprykning i nogle tilfælde er blevet ændret eller fritaget på grund af økonomiske forhold snarere end alene sportslige placeringer.
Som et eksempel på konkrete bevægelser mellem ligaerne i nyere tid findes der registreringer for følgende overgangssituation i forbindelse med 2024-25 sæsonen:
- FC Thun er noteret som oprykket til Super League som mestre af 2024-25 Swiss Challenge League.
- Yverdon-Sport FC er noteret som nedrykker fra Super League som sidsteplaceret hold.
- FC Aarau er noteret som forblivende i Challenge League efter at have tabt oprykningsspillet.
- FC Rapperswil-Jona er noteret som oprykket som mestre af 2024-25 Promotion League.
- FC Schaffhausen er noteret som nedrykket til Promotion League som sidsteplaceret hold.
Disse optegnelser illustrerer, hvordan den sportslige bevægelse mellem rækkerne praktisk gennemføres og dokumenteres ved sæsonafslutning, og samtidig hvordan bagvedliggende administrative beslutninger kan få direkte sportslige konsekvenser for klubbernes placering i det nationale hierarki.
Resultater og statistiske bemærkninger
Gennem det 20. århundredes første og midterste dele skiftede ligaens navne og struktur adskillige gange, og derfor er arkiver og statistikker fra de tidligste perioder omtalt som relativt ufuldstændige eller "spotty", hvilket betyder, at historiske optegnelser over resultater og slutplaceringer især i de første år ofte er fragmentariske og vanskelige at sammenligne direkte med moderne statistikker.
I den mere moderne æra findes dog klare definitioner af historiske sæsoner og mestre, og der eksisterer tabeller over mestre fra mange årtier tilbage (for eksempel registreringer for mesterskaber siden 1960-61), men i denne sammenfatning præsenteres ikke en komplet liste over mestre, idet denne type sammenfatning findes i særskilte oversigter og databaser.
Der er dog illustrative administrative hændelser, som direkte har påvirket sæsonresultater: i én tidligere sæson gik FC Lugano og FC Lausanne-Sport konkurs, og dette medførte, at der ikke blev foretaget nedrykning som følge af deres sportslige placering, mens en anden klub, FC Sion, ikke fik tildelt en licens til 2003-04-sæsonen, hvilket resulterede i, at yderligere et hold blev forfremmet for at opretholde ligaens struktur, og sådanne hændelser demonstrerer, at licens- og finansielle betingelser kan have umiddelbare sportslige følgevirkninger i ligaen.
I den nuværende Challenge League-æra registreres og sammenstilles ligaens statistik kontinuerligt med henblik på at dokumentere mestre, nedrykkede og kvalifikationsudfald, men denne artikel redegør for rammerne og de vigtigste historiske ændringer snarere end for en udtømmende statistisk fortegnelse over individuelle sæsoner og topscorere.
Kommercielle forhold og navne
Ligesom andre europæiske ligaer har den næstbedste schweiziske række gennemgået kommercielle navneændringer som følge af sponsorsamarbejder, hvilket har betydning både for ligaens eksterne profil og for den økonomiske bundlinje i relation til markedsføring og sponsorindtægter. Efter omdannelsen til Challenge League i 2003 havde ligaen i første omgang ingen titelpartner, men i sæsonen 2008-09 indgik man en aftale, som medførte navnet Dosenbach Challenge League.
Efter en periode uden titelpartner blev ligaen fra 2013 til 2021 navngivet brack.ch Challenge League, og fra sæsonen 2021-22 anvendes navnet dieci Challenge League som følge af en anden kommerciel aftale, hvilket viser, at ligaens officielle appellation har været genstand for gentagne ændringer i takt med kommercielle partnerskaber, mens de sportslige rammer forbliver defineret af turneringsreglementet og Fællesregler udstukket af de nationale myndigheder.
Betydning i det schweiziske fodboldlandskab
Challenge League har en central rolle i schweizisk klubfodbold som den trædesten, hvorfra klubber kan avancere til Super League og omvendt et sted, hvor førsteklasses talenter kan modne i en professionel kontekst, før de eventuelt træder op i den nationale topdivison. Ligaens position som den nederste professionelle række betyder, at den fungerer som en vigtig overgangszone mellem fuldt professionelle og semiprofessionelle/amateurforhold, idet krav til faciliteter, økonomi og sportskapacitet typisk øges markant ved oprykning.
For klubber fra Liechtenstein har Challenge League desuden betydning som adgangsvej til kontinuerlige, organiserede konkurrencer på højt niveau, idet disse klubber ikke har en egen national liga og derfor indgår i det schweiziske systems hierarki, og således har mulighed for sportslig udvikling og internationale cuptoer via deres nationale associationers tildelte pladser.
Sammenfattende fungerer Challenge League dermed som en både historisk og nutidig søjle i det schweiziske fodboldhierarki, hvor sportslige ambitioner, administrative krav og kommercielle betingelser mødes, og hvor reformer og navneændringer over tid har reflekteret ønsket om at modernisere, professionalisere og kommercialisere niveauet for at skabe en stabil og konkurrencedygtig platform for de deltagende klubber.