Schweizisk Provins Krydsord Tips
Har du også siddet med blyanten i hånden, stirret på rækker af tomme felter og bandet over ledetråden: “Schweizisk provins”? Du er langt fra den eneste. De schweiziske kantoner - med deres tosprogede navne, ældgamle dialekter og accenter så skarpe som alpetoppene - er krydsordsmagernes yndlingsredskab, når de vil sætte os på prøve.
I denne guide får du alle de små genveje, der forvandler frustrationen til den tilfredsstillende klik-klak-fornemmelse, når brikkerne falder på plads. Vi zoomer ind på de mest brugte svar fra tre til tolv bogstaver, forklarer hvorfor Genf somme tider vinder over Genève, og afslører, hvordan et uskyldigt “-gau” eller “-wald” i enden af et ord kan redde hele din søndagsavis.
Sæt dig godt til rette - om det så er i toget mod Aarau eller med kaffen på køkkenbordet - og lad “Schweizisk Fodbold” guide dig rundt i det kanton-krydsordskab, hvor Uri kun er begyndelsen, og hvor Romandie gemmer på mere, end du tror. Klar til at knække koden? Så læs med!
Hvad dækker ledetråden ‘schweizisk provins’ over?
Når en krydsordsforfatter skriver ledetråden “schweizisk provins”, tænker de som regel på det, der i Schweiz reelt svarer til en provins - nemlig en kanton. Derfor er de to hyppigste løsningsveje: enten det generiske svar “kanton” (6 bogstaver) eller navnet på én af landets 26 kantoner, fx Bern, Zug eller Graubünden. Begge varianter passer perfekt til klassiske krydsord, der gerne arbejder med administrative enheder, som de fleste læsere kender fra geografiundervisningen.
Krydskonstruktører elsker imidlertid variation, så samme ledetråd kan dække et væld af helt konkrete kantonnavne - fra de ultrakorte Uri (3) til det tolvbogstavslange Schaffhausen. Vinklen, du ser i opgaven, afhænger ofte af antallet af felter: få felter → lille kanton, mange felter → kanton med langt navn. Derfor bør du altid begynde med at tælle ruderne og spørge dig selv: er der plads til et konkret kantonnavn eller er ”kanton” den eneste mulige pasform?
Nogle krydsord går skridtet videre og vælger i stedet en regional betegnelse eller et historisk/alternativt navn. Her er de mest sete eksempler:
- Romandie (8) - fællesbetegnelse for de fransktalende dele af Schweiz.
- Tessin (6) / Ticino (6) - italiensksproget kanton, men bruges også som bredt regionalt begreb.
- Unterwalden (10) - historisk samlenavn for Obwalden og Nidwalden.
- Leman (5) - ældre fransk navn for kantonen Vaud.
- Grigioni (8) - italiensk for Graubünden.
Endelig kan ledetråden i sjældne, lidt mere legende kryds tolkes i overført betydning. Her kan svaret være ord som “alperne” (7), “udkanten” (8) eller “landet” (6) - altså brede synonymer for det, der ligger uden for hovedstæder og storbyer. Selvom sådanne påfund ikke er daglig kost, er det værd at have dem i baghovedet, hvis ingen kantonnavne passer med krydsbogstaverne. Hold øje med ordspils- eller temabaserede hints i selve krydsordet; de afslører ofte, om forfatteren har tænkt utraditionelt eller klassisk.
Meget korte svar (3–4 bogstaver)
Når du sidder med et krydsord, der kun giver dig tre eller fire felter til ledetråden “schweizisk provins”, er der en håndfuld svar, der går igen i næsten alle danske og internationale ordgåder. De er så almindelige, at erfarne krydsordsløsere kan dem på rygraden - og med lidt øvelse kan du også.
Her er de mest oplagte bud på 3-4 bogstaver:
- Uri (3)
- Zug (3)
- Bern (4)
- Jura (4)
- Vaud (4) - fransk navn
- Genf (4) - tysk for Genève
Bemærk, at sprogvarianten kan være afgørende: for eksempel bruges Genf i tysksprogede krydsord, mens en fransk eller dansk kontekst oftere peger mod Genève - som dog er for langt til et 4-felts svar. Tilsvarende kan Vaud (fr.) veksle med Waadt (ty.) på fem bogstaver.
Får du stadig ikke ordet til at passe, så kig på krydsbogstaverne og spørg dig selv, om du mangler et fransk V eller et tysk Z. De korte kantonsnavne ligner hinanden i længde, så det er netop sproget og de allerede udfyldte felter, der hjælper dig med at slå den helt rigtige version fast.
Kort til mellemlangt (5–6 bogstaver)
Har du fem eller seks felter til rådighed, åbner ordlisten sig for flere af de mest kendte schweiziske kantoner - samt det generiske kanton. Her befinder vi os i den behagelige middelkategori, hvor ordene er nok til, at krydsbogstaver hurtigt giver retning, men stadig korte nok til at flere muligheder kan passe.
| Længde | Løsning | Sprog/Variant | Tip til genkendelse |
|---|---|---|---|
| 5 | Basel | tysk | Kendt fodbold-by; slutter ofte på -el. |
| 5 | Waadt | tysk (for Vaud) | Typisk i kryds med mange tyske navne. |
| 6 | Zurich / Zürich | tysk | Accenten ryger tit (Zurich) for at spare felt. |
| 6 | Luzern | tysk | Krydsord dropper sjældent c, derfor ikke “Lucern”. |
| 6 | Ticino | italiensk | Italiensk kanton; ender på -ino. |
| 6 | Tessin | tysk (for Ticino) | Søster-ord til Ticino; samme krydsbogstaver undtagen “O” → “S”. |
| 6 | Aargau | tysk | Linje gennem midten af landet; pas på dobbelt-a’en. |
| 6 | Schwyz | tysk | Nationalnavnets ophav; det drilske -wyz er svært at forveksle. |
| 6 | Kanton | generisk | Redningsplanke når ingen specifik kanton passer. |
Strategien er enkel: tæl felter, identificér sproget, og sammenlign krydsbogstaver. Husk at samme geografiske område kan forekomme i både tysk (Tessin), fransk (Vaud) og italiensk (Ticino) form. Kig også efter karakteristiske endelser som -gau, -ern eller den unikke konsonantkombination i Schwyz. Når alt andet glipper - især hvis ledetråden er mere generel - kan kanton ofte redde dagen.
Mellemlangt (7–8 bogstaver)
Når krydsordet kræver mellem7 og 8 bogstaver, er sandsynligheden stor for, at ledetråden “schweizisk provins” sigter til én af de kantoner, som lander netop i dette felt-interval. Husk, at kanton-navne ofte er udgangspunktet, men at både sprogvariant og eventuelle accenter kan ændre længden med én til to tegn, afhængigt af hvordan krydsordskonstruktøren vælger at stave.
Syv bogstaver - de kompakte klassikere:
- Thurgau - den nordøstlige kanton kendt for æbler og Bodensøen.
- Lucerne - fransk form af Luzern; nyttig, når “Luzern” (6) er for kort.
Otte bogstaver - her bliver udvalget bredere:
- Fribourg / Freiburg - samme by/kanton, hhv. fransk og tysk stavning.
- Obwalden - halvkantonen midt i Schweiz, nabo til Nidwalden (9).
- Neuchâtel - pas på aksenten; ofte skrives det “Neuchatel” (8) i kryds.
- Grigioni - italiensk navn for Graubünden, optræder især i internationale eller flersprogede krydsord.
- Romandie - ikke en kanton, men betegnelsen for det fransktalende Schweiz; bruges af og til som finurlig variant.
Kig altid på krydsbogstaver: Et G som tredje bogstav skriger på Thurgau, mens et afsluttende e peger mod Obwalden eller stavningsformen Neuchatel. Indgår der en accent i originalnavnet, så forvent, at konstruktøren har fjernet den (Neuchatel, Geneve) - medmindre krydset tydeligt tillader specialtegn. Veksler ledetråden mellem “kanton”, “delstat” eller “romansk område”, bør du også prøve Romandie eller Grigioni, som begge snyder ved at være regionale snarere end kantonale svar.
Lange svar (9+ bogstaver)
Når feltantallet sniger sig op på ni eller flere, er vi ovre i de schweiziske kantoner med lange dobbelte navne-dele eller tydelige endelser som -walden, -hausen og -land. De mest brugte løsninger ser du herunder; de passer alle til ledetråden “schweizisk provins” og holder sig til 9+ bogstaver:
- Nidwalden (9)
- Solothurn (9)
- Appenzell (9)
- Baselland (9)
- Neuchatel (9 - uden accent)
- Graubünden (10) / Graubuenden (11)
- Schaffhausen (12)
- St Gallen / Sankt Gallen (9-11 afhængigt af skrivning og mellemrum)
Vær ekstra opmærksom på krydsordsredaktørernes forkærlighed for at fjerne accenter (Neuchâtel → Neuchatel), omlyd-prikker (Graubünden → Graubunden/Graubuenden) og mellemrum (St Gallen → StGallen). Det kan ændre både stavemåde og felttal; kontrollér derfor altid de eksisterende krydsbogstaver, før du vælger variant.
Et godt tip er at lede efter de karakteristiske endelser: -walden peger næsten altid på de to halvkantoner Nid- eller Obwalden, mens -hausen næsten kun forekommer i Schaffhausen. Har du et -land som slutning, er Baselland den suverænt mest sandsynlige. Kombinér endelsen med felttallet - og du har som regel løst den “lange” schweiziske provins på få sekunder.
Sprog, stavning og tegn: sådan rammer du rigtigt
Schweiz er flersproget, og krydsordsløseren skal derfor ikke kun kende kantonnavnene, men også deres sprogvarianter. En ledetråd skrevet på dansk kan referere til det tyske Genf, det franske Genève eller den accentløse Geneve - alt efter hvor mange felter der er til rådighed. Det samme gælder Zürich/Zurich, Valais/Wallis osv. Første tommelfingerregel er altså at registrere, om krydset henter andre tyske, franske eller italienske ord; det peger som regel på den variant, konstruktøren ønsker.
De mest almindelige dobbelt- og trippelformer kan opsummeres sådan:
- Genève (fr.) / Genf (ty.) / Geneve (accentløs)
- Zürich (ty.) / Zurich (fr./eng. & accentløs)
- Valais (fr.) / Wallis (ty.)
- Fribourg (fr.) / Freiburg (ty.)
- Ticino (it.) / Tessin (ty.)
- Neuchâtel (fr.) / Neuchatel (accentløs)
Endelig er der tegnsætningen: Accenter, bindestreger og mellemrum skæres ofte væk. Derfor bliver Graubünden til Graubuenden (10→11 bogstaver), St. Gallen til StGallen eller blot StGallen, og Neuchâtel til Neuchatel. Tjek også omlaut-omskrivninger (ä→ae, ö→oe, ü→ue) og indsæt evt. ss i stedet for ß. Har du styr på disse små justeringer, øger du chancerne for at ramme den nøjagtige stavning, som konstruktøren har tænkt sig - og dermed løse “schweizisk provins” i første hug.
Overført betydning: når ‘provinsen’ ikke er en kanton
Ikke alle krydsordskonstruktører tænker i kantoner, når de skriver ledetråden “schweizisk provins”. Nogle leger i stedet med ordet provinsen som synonym for “udkantsområde” eller “landlige egne” - og så kan svaret pege på geografi, kulturområder eller helt generelle stedord, der forbindes med Schweiz. I praksis møder man disse alternative løsninger i temakryds, kryptiske kryds eller søndagskrydser, hvor udformeren ønsker at snøre dig netop dér, hvor du kun tænker administrativt.
Nedenfor er de mest almindelige “sidespring”, inkl. bogstavantal og et par stikord til, hvornår de kan dukke op:
- Alperne (7) / Alper (5) - markerer hele bjergkæden, ofte brugt når krydset har et natur- eller vintersportstema.
- Udkanten (8) - når “provinsen” forstås som alt andet end storbyen; typisk i humoristiske eller sociologiske kryds.
- Landet (6) - et enkelt og drilsk valg, der sætter by ↔ land-kontrasten på spidsen.
- Periferi (8) - lidt højere lix, men perfekt til kryptogrammer hvor ordklassen skal være abstrakt.
- Alpedal (7) - viser til en konkret, men alligevel generel topografisk enhed; ses i turistiske temaer.
- Romandie (8) - den fransktalende del af Schweiz; en favorit hos krydsmagere der vil spille på sprog/region i stedet for forvaltningsniveau.
5 hurtige tips til at knække ‘schweizisk provins’
Ledetråden “schweizisk provins” er sjældent helt tilfældig - oftest er der små signaler i længde, sprog og endelser, som afslører svaret. Brug derfor nedenstående fem hurtige strategier, hver gang du møder ordet i et krydsord.
- Tæl felter - og vælg længdekategori. 3-4 bogstaver peger næsten altid på de korte kantoner som Uri, Zug eller Bern, mens +9 felter fortæller, at du skal op i de mere omfangsrige navne som Schaffhausen eller Graubünden.
- Afgør sproget ud fra nabofelterne. Står der “fr.”, “ty.” eller “it.” i andre ledetråde? Eller krydser du med ord som pont, bahn eller lago? Det giver dig et klart fingerpeg om, hvorvidt du skal skrive Vaud, Waadt eller Ticino.
- Kig efter typiske kanton-endelser. De klassiske schweizer-suffikser -gau, -wald, -land, -thur og -sch optræder i mange navne. Ser du dem blandt dine allerede udfyldte bogstaver, er du godt på vej til at låse kantonen.
- Tjek krydsbogstaver på tværs af sprogvarianter. Et B-R-N-N-? kan blive til både Bern (ty.) og Berne (fr.), mens N-E-U-? leder til Neuchâtel/Neuchatel, Neu- eller endda Neuenburg. Prøv alle tre officielle sprog, før du opgiver.
- Gå generisk, hvis intet passer. Når krydsbogstaverne slet ikke spiller med nogen kanton, så husk joker-svaret kanton (6). Det er tit netop den nøgle, der manglede.
Tip 1 og 2 giver dig normalt det hurtigste grov-filter: længden sender dig ind i én af fire størrelsesklasser, mens sproget eliminerer to tredjedele af mulighederne. Kombinerer du de to, står du ofte tilbage med højst tre realistiske kandidater.
Tip 3 og 4 er dine finmaskede net. Endelser som “-gau” eller “-wald” dukker sjældent tilfældigt op, og forskellige stavemåder på tværs af tysk, fransk og italiensk kan lynhurtigt be- eller afkræfte det sidste tvivl, når blot et par bogstaver er låst fast.
Skulle alle krydser alligevel pege i hver sin retning, så lad tip 5 redde dig: skriv kanton ind, afslut opgaven - og nyd følelsen af at have knækket selv den mest halsbrækkende ledetråd fra de schweiziske alper.
