Schweizisk By i krydsord løsningsord
Siderne i dit krydsord er fulde af spor, men få ledetråde er så drilske som den ultrakorte “schweizisk by”. Pludselig står du dér med tre tomme felter - Z__ - og tankerne flyver mellem alpetoppe, fondueduft og fire forskellige nationalsprog. Skal svaret være Zug? Eller er det alligevel Wil?
I denne guide får du det hurtige overblik, der redder din blyant (og din stolthed) fra at knække. Vi går systematisk til værks - fra de snertkorte trebogstavs-perler til de langstrakte navne, hvor bindestregen ofte forsvinder som morgentåge over Genfersøen. Undervejs zoomer vi både ind på stavemåder uden accenter, byer med dobbeltnavne som Biel/Bienne og de lumre, indirekte ledetråde, der gemmer sig bag fodboldklubber, chokoladebrands og lufthavnskoder.
Klar til at løfte blyanten med selvtillid - og måske lære et par nye bynavne til næste rejse i samme omgang? Så lad os knække koden til “schweizisk by” én bogstavlængde ad gangen.
Hurtigt overblik: sådan knækker du ledetråden “schweizisk by”
“Schweizisk by” i et krydsord betyder næsten altid, at løsningen er navnet på en by eller et større sted i Schweiz - uanset om den officielle stavemåde er tysk, fransk, italiensk eller engelsk. Første skridt er derfor at tjekke antal bogstaver i ledetråden og notere, om accenter (é, ä, ü) typisk fjernes, mellemrum udelades (La Chaux-de-Fonds → LACHAUXDEFONDS), og om forkortelser som “St.” kan skrives fuldt ud (Sankt).
Når du har krydsbogstaver fra de andre ord, så kig efter karakteristiske schweiziske bogstavmønstre. Især dobbeltkonsonanter, endelser som -au, -en, -an, -wil, -ikon, eller kombinationer som ch, sch, sz kan give et hurtigt fingerpeg. Tjek også om dine eksisterende bogstaver kunne passe til både en tysk og en fransk variant - fx B-E-R-N og B-I-E-L deler mange af de samme bogstaver.
- Udeladte accenter: Genève → GENEVE, Zürich → ZURICH
- Tysk-fransk dobbeltformer: Biel/Bienne, Sion/Sitten
- Engelske historiske former: Basle (i stedet for Basel)
Husk, at krydsordsskribenter elsker indirekte ledetråde. Ser du blot “urby i Schweiz” kan svaret være BIEL (hovedsæde for Omega) eller GENEVE (Rolex). “Alpeliga-mester” kan hentyde til klubnavne som YB (Young Boys) → BERNE eller SERVETTE → GENEVE. Selv lufthavnskoder og sønavne kan gemme sig som nøgler til byerne - ZRH = ZURICH, Léman = GENEVE eller LAUSANNE.
Sammenfat: Start med længden, ret stavemåden til krydsordlogik, brug krydsbogstaverne offensivt og tænk bredt - bynavnet kan dukke op direkte, som et brand, en fodboldklub, et vartegn eller en forkortelse. Med den tilgang er du halvvejs til at knække enhver ledetråd, der blot siger “schweizisk by”.
Schweizisk by – 3 bogstaver
Tre bogstaver er det absolutte minimum i en schweizisk by-ledetråd, og netop derfor er udvalget beskedent. Det betyder, at krydsbogstaver og antydninger om sprogområde - tysk (DE), fransk (FR) eller italiensk (IT) - bliver afgørende for at identificere den rigtige by. Ligger resten af krydsordet i et fransktalende tema - eller er der måske allerede et X som midterbogstav? Så er feltet ofte reduceret til én enkelt mulighed.
Nedenfor finder du de fire mest almindelige 3-bogstavsløsninger. Begynd gerne med at spørge dig selv: “Er ledetråden neutral (‘schweizisk by’) eller farvet (‘schweizisk alpeby’, ‘kantonshovedstad’, ‘ved Bodensøen’ osv.)?” - for allerede her sorteres flere muligheder fra.
- Zug - Tysk, kantonshovedstad, ofte brugt som kort parallel til “tog” i ordspil.
- Wil - Tysk, by i Sankt Gallen; dukker tit op, fordi WIL er et nemt konsonantmønster.
- Bex - Fransk, Vaud-kantonen; kendt for saltminer og som stop på ruten mod Chamonix.
- Egg - Tysk, lille kommune i Zürich-kantonen; en joker som mange glemmer.
| By | Kanton | Sprog | Typisk ledetråd |
|---|---|---|---|
| Zug | ZG | DE | “Schweizisk skattemekka”, “ved Zugersee” |
| Wil | SG | DE | “FC Wil”, “i Sankt Gallen” |
| Bex | VD | FR | “Saltgruber”, “i Chablais” |
| Egg | ZH | DE | “Fugleedderkop” (ordspil), “tæt på Zürich” |
Sidder du med et tvivlsomt x-g-_-mønster, er det næsten altid Bex, mens et sluttende -ug sjældent kan være andet end Zug. Kig også efter små sproglige markører i resten af krydsordet: Franske accenter, italienske madretter eller tyske sammentrækninger kan pege dig den rigtige vej. Og husk: findes der allerede et “Zug” på brættet, er det usandsynligt, at konstruktøren bruger samme by to gange - så prøv næste kandidat på listen.
Schweizisk by – 4 bogstaver
Fire bogstaver er den “sunde middelvej” i mange krydsord, og for Schweiz betyder det, at du oftest støder på byer som Bern (hovedstaden), Biel (fransk: Bienne), Brig, Chur (tysk: Chur, rhætoromansk: Cuira), Nyon, Sion, Thun og Visp. Lidt mindre hyppige, men stadig værd at kende, er Baar, Muri og Laax. Husk at krydsord ofte ser bort fra accenter (Sion i stedet for Sión) og regionale dobbeltnavne - og at fire bogstaver ikke efterlader meget plads til fejl, så krydsbogstaver og opgavenoter om sprogområde (DE/FR/IT) er guld værd.
Nedenfor finder du et hurtigt overblik over de mest almindelige 4-bogstavsløsninger. Læg mærke til, at Muri findes både i kantonen Aargau (AG) og Bern (BE); ledetråde som “i Aargau” eller “klosterby” kan derfor afgøre, hvilken der menes. Tilsvarende kan “søby” pege på Nyon (Lac Léman) eller Thun (Thunersee). Brug tabellen som tjekliste, når du mangler det sidste bogstav:
| By | Sprogregion | Kanton (fork.) | Nyttehint i krydsord |
|---|---|---|---|
| Bern | DE/FR | BE | Hovedstad, Young Boys, Aare-floden |
| Biel | DE/FR | BE | Ure (Rolex/Omega), også kaldt Bienne |
| Brig | DE | VS | Simplon-tunnelen, SBB-knudepunkt |
| Chur | DE/RM | GR | Ældste by, Rhätische Bahn |
| Nyon | FR | VD | UEFA-hovedsæde, ved Lac Léman |
| Sion | FR | VS | FC Sion, vin & slotte |
| Thun | DE | BE | Søby (Thunersee), Scherzligen |
| Visp | DE | VS | Posttog mod Zermatt (Glacier Express) |
| Baar | DE | ZG | Forstad til Zug, Toblerone-fabrik |
| Muri | DE | AG/BE | Kloster (AG), Emmental-landbrug (BE) |
| Laax | DE/RM | GR | Ski & snowboard-mekka |
Schweizisk by – 5 bogstaver
Fem bogstaver er en sweet-spot-længde i krydsord, fordi den både giver konstruktøren rigeligt med plads til at skjule løsningen - og dig som løser et håndgribeligt mønster at arbejde med. Kig først på dine krydsbogstaver: ender ordet på -el eller -en, er vokalen i midten et a eller o? Tænk også på sprogzoner; har du allerede franske stedord i gitteret, er Aigle eller Vevey mere sandsynlige end Aarau eller Uster. Og husk, at kantoner ofte deler navn med deres hovedby (Basel, Aarau), så en temaledetråd som “i Aargau” eller “langs Rhinen” kan være det lille nik, du mangler.
- Basel - krydsordsklassiker; kan i ældre eller engelske opsætninger stå som Basle.
- Aarau - hovedstad i kantonen Aargau, ofte brugt pga. de tre vokaler.
- Baden - kur- og spa-by nordvest for Zürich; forveksles nogle gange med den østrigske Baden.
- Davos - kendt for World Economic Forum samt ishockeyklubben HC Davos.
- Olten - jernbaneknudepunkt i Solothurn-kantonen.
- Vevey - Nestlés hjemby ved Lac Léman; y’et falder tit på plads sent i løsningen.
- Uster - Zürichs næststørste by; godt match når du mangler et sjældent u som startbogstav.
- Aigle - vin- og cykelby i Vaud; skrives identisk på fransk og dansk.
- Bulle - gruyère-by i Fribourg-kantonen; to l’er og et e gør den let at spotte.
Listen er ikke udtømmende, men rammer de svar, der dukker oftest op i danske krydsord. Har du kun ét eller to bogstaver at gå efter, kan det være værd at bladre tilbage i ordbogen for alternative staveformer (Basle, Davos uden s i ældre tryk) - eller overveje, om konstruktøren driller med sprogvarianten: Olten hedder eksempelvis det samme på tysk og fransk, mens Aarau på fransk kan optræde som Argovie, dog sjældent i dansk presse.
Schweizisk by – 6 bogstaver
Ved seks bogstaver begynder udvalget af schweiziske bynavne for alvor at brede sig, og derfor dukker denne længde hyppigt op i både danske og udenlandske krydsord. De mest almindelige løsninger er Zurich (tysk - uden umlaut), Geneve (fransk - uden accent), Luzern, Lugano, Glarus, Sarnen, Bienne, Sitten (tysk navn for Sion), Kloten, Gstaad og Kriens. Får du f.eks. krydsbogstaver som Z‗‗I‗‗, peger mønsteret næsten altid på ZURICH, mens en kombination som G_E_E_ typisk afslører GENEVE.
Husk, at diakritiske tegn normalt fjernes (Zürich → Zurich, Genève → Geneve), og at en by som Sion kan optræde under sit tyske navn Sitten for at passe til længden. Tjek derfor altid sproget i resten af krydsordet: franske stikord leder ofte mod GENEVE/BIENNE, mens italienske eller alperelaterede temaer kan antyde LUGANO eller GSTAAD. Når seks bogstaver er givet, er det altså både stavemåde og sprogligt miljø, der afgør den endelige løsning.
Schweizisk by – 7–8 bogstaver
Når du ser en ledetråd på 7-8 bogstaver, er feltet af mulige svar tilpas smalt til, at et par krydsbogstaver hurtigt kan skille fårene fra bukkene. Kun få schweiziske byer opfylder længdekravet, og accenter eller mellemrum tæller som regel ikke med. Her er de mest almindelige kandidater, opdelt efter længde:
- 7 bogstaver: Locarno, Chiasso, Altdorf, Herisau, Liestal
- 8 bogstaver: Lausanne, Fribourg, Montreux, Martigny, Zofingen
Hold øje med sproglige varianter i kantoner tæt på sproggrænserne. Det fransktalende Fribourg dukker af og til op som tysk Freiburg (8 bogstaver), mens italienske krydsord kan bruge Losanna for Lausanne (og dermed rykke længden til 7). Locarno (Ticino) og Chiasso er klare indikatorer på italiensk miljø, mens Liestal og Herisau næsten altid peger på det tysktalende Schweiz. Ledetråde som “byen ved Lemansøen” (→ Lausanne/Montreux) eller “Tell-byen” (→ Altdorf) kan hjælpe, og et slut-X i rudemønstret gør næsten automatisk Montreux til svaret.
Schweizisk by – 9+ bogstaver
Når ledetråden lyder på en schweizisk by med ni eller flere bogstaver, er der som regel tale om de lidt større regionale centre eller turist-magneterne. Antallet af mulige løsninger er relativt begrænset, men stavemåden kan drille, fordi krydsord oftest skærer accenter (Neuchâtel → Neuchatel) og mellemrum/bindestreger (La Chaux-de-Fonds → Lachauxdefonds) væk. Hold derfor øje med, om opgaven specifikt angiver antal felter inklusive eller eksklusive sådanne tegn, og brug dine krydsbogstaver til at identificere konsonant-/vokalmønstre som -THUR- eller -RAPP-.
- Neuchatel (Neuchâtel) - 9 bogstaver
- Appenzell - 9 bogstaver
- Solothurn - 9 bogstaver
I 10-bogstavsklassen bliver feltet endnu smallere, så ét godt krydsbogstav kan være nok til at pege på den rigtige by. Bemærk fx at både Winterthur og Rapperswil har dobbeltkonsonanter midt i ordet, mens Bellinzona og Porrentruy slutter på henholdsvis -ONA og -UY - en sjælden slutning i tysk/franske navne, som gør dem lette at spotte i gitteret.
- Winterthur - 10 bogstaver
- Interlaken - 10 bogstaver
- Bellinzona - 10 bogstaver
- Rapperswil - 10 bogstaver
- Porrentruy - 10 bogstaver
Endelig er der de rigtig lange løsninger, hvor krydsordskonstruktører næsten altid fjerner mellemrum, bindestreger og punktummer. Sankt Gallen bliver typisk til Sanktgallen (11 felter) eller endda Stgallen (8), mens kanton- og industribyen Schaffhausen kræver hele 12 felter. Turistfavoritten La Chaux-de-Fonds kan variere fra 15 helt ned til 13 felter afhængigt af om både "de" og bindestreger fjernes. Brug derfor altid en hurtig “rengøring” af bynavnet - fjern accenter, mellemrum, bindestreger og forkort “Sankt” til “St” - før du tæller felterne; det sparer dig for meget viskelæderslid i den sidste ende.
Sprog og stavning: Genf/Genève/Geneva, Zürich/Zurich, Biel/Bienne
Schweiz er officielt fire-sproget, så samme by kan optræde i krydsord med sit tyske, franske, italienske - eller endda engelske - navn. Krydsordsforfattere vælger ofte den stavemåde, der passer til rimmønsteret eller det ønskede antal bogstaver, så Genf (DE), Genève (FR) og Geneva (EN) er alle legitime løsninger til ledetråden “schweizisk by”. Det samme gælder Zürich/Zurich og Biel/Bienne. Få et hurtigt overblik i tabellen herunder, og læg mærke til hvor mange tegn hver variant bruger - det er guld værd, når du mangler et enkelt bogstav på tværs:
| By | Tysk (DE) | Fransk (FR) | Italiensk (IT) | Engelsk (EN) | Længde-spænd |
|---|---|---|---|---|---|
| Genève | Genf (4) | Genève (6) | Ginevra (7) | Geneva (6) | 4-7 |
| Zürich | Zürich (6) | Zurich (6) | Zurigo (6) | Zurich (6) | 6-6 |
| Biel/Bienne | Biel (4) | Bienne (6) | Bienna (6) | Biel (4) | 4-6 |
Mange krydsord - særligt dem der trykkes i aviser - droppper konsekvent diakritiske tegn for at lette layout. Dermed bliver é → e, ä/ö/ü → ae/oe/ue og ç → c. Du kan støde på Geneve, Zurich og Neuchatel selv om de “korrekte” former har accent. Reglen gælder også bindestreger og apostroffer, så La Chaux-de-Fonds kortes ofte ned til Lachauxdefonds eller blot Chauxdefonds, hvis pladsen er trang.
Et særligt schweizisk twist er, at flere byer deler navn med deres kanton. I krydsordsammenhæng kan det forvirre, fordi ledetråden blot kan lyde “kanton i Schweiz” eller “hovedstad i kanton”. Husk disse dobbeltnavne:
- Zug - både by og kanton (3 bogstaver, ideelt til korte felter)
- Bern - forbundshovedstad og kanton (4 bogstaver)
- Schwyz - navngiver landet (Schweiz) og er selv by/kanton (6 bogstaver uden ü → Schwyz)
- Glarus, Solothurn m.fl. - samme princip, men længere ord
Til sidst: vær opmærksom på forkortelser og sammentrækninger. Krydsord kan skrive StGallen i ét ord eller som Stgallen, mens længere puslespil måske foretrækker Sankt Gallen. Tjek også, om “St.” er talt med som ét eller to tegn. Mellemrum, bindestreger og punktummer tæller sjældent i feltantallet, så SanktMoritz (11) passer i samme rækker som StMoritz (8) - alt efter opstillerens logik. Kender du disse typiske forkortningsmønstre, sparer du dig selv for mange gætterier, når “schweizisk by” skal sættes ind på de sidste felter.
Tænk i overført betydning: fodboldklubber, brands og vartegn
Når en krydsordsforfatter skriver “Klub fra Rhônebyen” eller “urmærke”, er det sjældent meningen, at du skal slå op i sports- eller erhvervsleksikonet - men derimod koble navnet til den by, klubben eller brandet er uløseligt forbundet med. Her er de mest brugte associationer, som ofte gemmer sig bag ledetråden “schweizisk by”:
- Super League-hold
- Servette ➜ Genève (FR: Genève, EN: Geneva)
- BSC Young Boys ➜ Bern
- FC Basel ➜ Basel
- FC Sion ➜ Sion
- FC Lugano ➜ Lugano
- FC St. Gallen ➜ St. Gallen (krydsord dropper ofte punktum/mellemrum: Stgallen)
- Schweiziske brands
- Rolex ➜ Genève
- Omega ➜ Biel/Bienne
- Nestlé ➜ Vevey
- Lindt (Lindt & Sprüngli) ➜ Kilchberg
- Victorinox ➜ Ibach (kanton Schwyz)
Indirekte nøgler kan også gemme sig i vartegn, naturnavne eller lufthavnskoder. Her bør alarmklokkerne ringe, hvis du ser følgende hintord i krydsordet:
- Léman (Genèvesøen) ➜ typisk Genève eller Lausanne
- Limmat ➜ Zürich
- Rhinen ➜ Basel (særligt hvis ledetråden nævner “grænsebyen”)
- ZRH ➜ Zürich lufthavn
- GVA ➜ Genève lufthavn
- BSL / MLH ➜ Basel lufthavn (EuroAirport)
