Sådan får du B-opholdstilladelse i Schweiz som dansker

Har du nogensinde stået på toppen af Matterhorn, taget en dyb indånding og tænkt: “Her kunne jeg faktisk godt slå mig ned”? Schweiz frister ikke kun med chokolade og alpetinder - landet lokker også med et stabilt arbejdsmarked, høje lønninger og en livskvalitet i absolut top. Men før drømmen om fonduetirsdage og weekendture til Montreux kan blive til virkelighed, skal du som dansker have styr på én nøglefaktor: din B-opholdstilladelse.

Netop derfor dykker vi i denne guide ned i alle de spørgsmål, du (og din potentielle schweiziske udlejer) kan tænkes at have: Hvad er en B-tilladelse? Hvordan skaffer jeg den? Og hvorfor er den så meget mere attraktiv end en midlertidig L-tilladelse eller den famøse C-tilladelse, der synes lige så fjern som FC Basel i Champions League-semifinalen?

Uanset om du har fået tilbudt drømmejobbet i Zürich, vil starte egen dansk design-startup i Lausanne, eller blot drømmer om at kombinere studie og skiløb i Bern, guider vi dig trin for trin. Fra ansættelseskontrakt og stram schweizisk dokumentation til registrering på kommunekontoret - alt sammen pakket ind i konkrete råd, skarpe tips og små insiders, du ikke finder andre steder.

Spænd skistøvlerne, fyld rygsækken med optimisme, og lad os sammen tage første skridt mod et nyt kapitel i alpelandet. Din schweiziske B-opholdstilladelse venter - og den starter lige her!

Hvad er en B-opholdstilladelse i Schweiz?

En schweizisk B-opholdstilladelse er den klassiske fem-års­-tilladelse til borgere fra EU/EFTA-lande - herunder Danmark - der ønsker at bo og arbejde i Schweiz. Tilladelsen udstedes i medfør af aftalen om fri bevægelighed, og den fungerer som et plastikkort med chip og biometriske data, der dokumenterer din ret til ophold og beskæftigelse i landet.

Med en B-tilladelse får du fuld adgang til det schweiziske arbejdsmarked: du kan frit skifte job, starte egen virksomhed eller kombinere flere ansættelser, uden at skulle søge om nyt papirarbejde hver gang. Tilladelsen er altid knyttet til én bestemt kanton - den kanton hvor du har folkeregister­adresse - men du kan flytte internt i kantonen uden at påvirke gyldigheden; et kanton-skifte kræver dog en ny registrering (mere om det senere).

Gyldighedsperioden er typisk 5 år ad gangen, forudsat at du fortsat opfylder betingelserne (fx ansættelse, tilstrækkelige midler eller registreret studie). I perioden må du opholde dig frit i hele Schweiz og rejse ind og ud af Schengen uden ekstra visum. B-tilladelsen giver også ret til at medbringe ægtefælle og mindreårige børn gennem familiesammenføring, som behandles på lempelige EU/EFTA-vilkår.

Sådan adskiller B-tilladelsen sig fra andre populære opholdskategorier:

• L (korttids-ophold): 3-12 måneder (kan forlænges op til 24 mdr.), ofte bundet til en specifik kontrakt eller projekt.
• G (grænsependler): Du bor i et naboland (fx Frankrig eller Tyskland) men arbejder i Schweiz ≥ 90 dage/år; kræver ugentlig hjemrejse til bopælslandet.
• C (permanent bosiddende): Gives som regel efter 5 (EU/EFTA) eller 10 år, er tidsubegrænset og ikke bundet til kanton; svarer til dansk “permanent opholdstilladelse”.

Dermed er B-tilladelsen det naturlige første skridt for de fleste danskere, der planlægger et længerevarende, men endnu ikke permanent, ophold i alpelandet.

Hvem kan få den? Veje for danskere: job, selvstændig, studerende og forsørgede

Som dansk statsborger (EU/EFTA) har du fri bevægelighed til at bo og arbejde i Schweiz, og du falder derfor ind under de relativt lempelige regler for B-opholdstilladelser. Der gælder ingen nationale kvoter for danskere - de forbeholdes hovedsageligt tredjelandsborgere - og du skal i princippet kun dokumentere, at du har et legitimt opholdsgrundlag og kan forsørge dig selv. Nedenfor er de mest almindelige veje inddelt efter aktivitetstype.

1) Fastansat lønmodtager
Har du indgået en ansættelseskontrakt på mindst 12 sammenhængende måneder, kan du få udstedt en B-tilladelse i den kanton, hvor du har bopæl. Arbejdsgiveren indsender som regel kontrakten til kantonens migrationskontor, men du skal selv møde op senest 14 dage efter ankomst for at registrere dig. Tilladelsen dækker både fuldtid og deltidsstillinger, og den giver fuld adgang til arbejdsmarkedet i hele Schweiz, så længe kontrakten varer. Skifter du job, skal du blot meddele det til kommunen, så længe overgangen sker uden længere sammenhængende ledighed.

• Gyldig ansættelseskontrakt (min. 12 mdr.)
• Bekræftet bopæl (lejekontrakt, købsbevis el.lign.)
• Sundhedsforsikring (LAMal) tegnet senest 3 mdr. efter ankomst

2) Selvstændig, studerende eller økonomisk selvforsørget
Der findes flere alternative spor, hvis du ikke er traditionel lønmodtager:

• Selvstændig erhvervsdrivende: Du skal fremlægge en realistisk forretningsplan, budgetter og eventuel registrering i handelsregistret, der viser, at projektet kan finansiere både dig selv og eventuelle ansatte.
• Studerende: Optagelsesbrev fra en anerkendt schweizisk uddannelsesinstitution samt erklæring om tilstrækkelige midler (ofte 21.000-24.000 CHF pr. studieår) og gyldig sundhedsforsikring.
• Person med tilstrækkelige midler (f.eks. early retiree eller digital nomade): Du skal dokumentere formue eller passiv indkomst, der dækker leveomkostningerne (som tommelfingerregel mindst 2.500-3.000 CHF pr. måned), samt have fuld LAMal-forsikring.

3) Familiesammenføring
Har du allerede en ægtefælle eller registreret partner med lovligt ophold i Schweiz, kan du som regel få en B-tilladelse via familiesammenføring. Det gælder også børn under 21 år eller forsørgede forældre. Kravene er primært, at boligen har tilstrækkelig størrelse, og at familiens samlede økonomi kan dække omkostningerne uden socialhjælp. Der er ingen ventetid på grund af kvoter, men du skal ansøge senest 90 dage efter indrejse, hvis du komvisumfrit fra Danmark.

Krav og dokumentation

Inden du kan få udstedt en schweizisk B-opholdstilladelse skal du kunne lægge en solid dokumentpakke på bordet. Som EU/EFTA-borger er kravene langt mere lempelige end for tredjelandsstatsborgere, men de lokale migrationskontorer (Migrationsamt/Office de la population) tjekker stadig grundigt, om du rent faktisk har ret og mulighed for at etablere dig i kantonen. Grundreglen er: alt, hvad der kan dokumentere din identitet, dit formål med opholdet, din bolig og din økonomiske bæredygtighed, skal med - helst i original eller notar­kopi og på et af de tre officielle sprog (tysk, fransk, italiensk) eller engelsk.

Typisk vil sagsbehandleren bede om følgende:

• Gyldigt pas eller nationalt ID-kort - pas skal have en gyldighed, der rækker ud over opholdets varighed.
• Ansættelseskontrakt på mindst 12 måneder eller optagelsesbrev fra uddannelsesinstitution eller forretningsplan + registreringsbevis for selvstændige.
• Lejekontrakt, boligattest eller værtsaftale, som viser din konkrete adresse i kantonen.
• 2-4 pasfotos i schweizisk standardstørrelse (35×45 mm).
• Bevis for tilstrækkelige midler (lønsedler, kontoudtog, stipendiebevis eller lignende). Forsørgede uden job skal typisk kunne dække mindst et års leveomkostninger.
• Eventuel straffeattest og/eller uddannelsesbeviser, især hvis jobbet er reguleret.

Husk desuden, at du senest 3 måneder efter ankomst skal tegne en schweizisk sygeforsikring under LAMal-ordningen - en foreløbig police eller bekræftelse fra forsikringsselskabet er ofte nok ved ansøgningstidspunktet. Nogle kantoner kræver ekstra bilag som f.eks. sprogcertifikater, integrationsvilkår eller detaljeret budget for selvstændige, så tjek altid den kanton­specifikke tjekliste, før du møder op på kommunekontoret.

Ansøgningsprocessen trin for trin

Inden du pakker flyttekasserne, bør du have de tre grundpiller på plads: 1) formål/indkomst, 2) bolig og 3) forsikring. For de fleste danskere betyder det en underskrevet ansættelseskontrakt på mindst 12 måneder - eller en veldokumenteret forretnings- eller studieplan - som du kan vise til de schweiziske myndigheder. Dernæst skal du have en adresse i Schweiz (lejekontrakt, bekræftelse fra værtsfamilie el.lign.), fordi tilladelsen udstedes af den kanton, du fysisk bor i. Endelig bør du allerede hjemmefra undersøge en schweizisk sygeforsikring (LAMal) eller tegne en overgangsrejseforsikring, da du senest tre måneder efter ankomst skal være dækket af LAMal - ellers risikerer du tvangstilmelding og bøder.

Når du er landet, begynder nedtællingen: indenfor 14 dage (og altid før første arbejdsdag) skal du møde op på din bopælskommunes Einwohnerkontrolle/Contrôle des habitants. Her afleverer du pas, pasfotos og relevante bilag, hvorefter kommunen sender din sag videre til kantonens migrationskontor. Den typiske rækkefølge ser sådan ud:

1. Registrering i kommunen - udfyld formular og betal lokalt gebyr (30-50 CHF).
2. Biometriske data - fingeraftryk/foto hos kantonens “Biometrics Center”.
3. Indlevering af dokumentation - kontrakt, boligbevis, midler, evt. uddannelses- eller forretningsplan.
4. Betaling af kantonalt tilladelsesgebyr - typisk 65-120 CHF for EU/EFTA-borgere.

Efter registreringen får du et midlertidigt bevis (Attestation de séjour/Bestätigung), som gør det lovligt at arbejde, mens plastikkortet produceres. Sagsbehandling tager normalt 2-6 uger, men i travle kantoner kan det trække ud til tre måneder. Har du brug for at rejse i mellemtiden, bør du medbringe pas + attestation. Husk løbende pligter: melding af adresseændring eller kantonskifte inden for få dage, forlængelse af LAMal-forsikringen og - når tiden nærmer sig - ansøgning om fornyelse af B-kortet senest på udløbsdatoen for at undgå bøder eller i værste fald tab af opholdsretten.

Efter tilladelsen: fornyelse, flyt mellem kantoner og vejen til C

En B-tilladelse udstedes som udgangspunkt for fem år ad gangen; du skal derfor søge fornyelse, før udløbsdatoen på kortet nærmer sig. De fleste kantoner anbefaler, at man indleverer ansøgningen to-tre måneder før udløb. Du skal som minimum dokumentere uafbrudt bopæl, gyldig helseforsikring (LAMal) og fortsat økonomisk selvforsørgelse - typisk gennem ansættelseskontrakt, lønsedler eller bevis for indtjening som selvstændig. Mange steder vil migrationskontoret også kigge på integration: betalt skat uden restancer, ingen straffedomme og en vis sprogkompetence (ofte A1-A2 i det relevante kantonssprog). Opfylder du kravene, modtager du et nyt kort med fem års gyldighed uden kvoter eller begrænsninger.

Flytter du mellem kantoner, skal du melde fraflytning i den gamle kommune og registrere dig i den nye indenfor 14 dage; den nye kanton udsteder et nyt B-kort med samme udløbsdato som det gamle. Efter fem års sammenhængende, ubesværet ophold kan EU/EFTA-borgere som danskere normalt søge den tidsubegrænsede C-tilladelse, forudsat at:

• du har bestået en integrationstest eller kan dokumentere sprogniveau A2 (tale) / A1 (skrift) i kantonens officielle sprog
• du har været økonomisk uafhængig (ingen langvarige sociale ydelser)
• du ikke har alvorlige lovovertrædelser eller udestående skatter

Manglende opfyldelse af disse punkter - eller forhold som misligholdt forsikring, bevidst urigtige oplysninger, ophold uden for Schweiz i mere end seks måneder ad gangen eller tolv måneder samlet - kan føre til afslag på fornyelse eller inddragelse af både B- og C-tilladelse.