Neuchatel Xamax FC
Grundlagt: 1970
Liga: Challenge League
Placering: #8
Hjemmebane
Stade de la Maladière
Rue de la Pierre-à-Mazel 10, Maladière, Neuchâtel
Kapacitet: 12500
Overflade:
Neuchatel Xamax FC Kampe
Her kan du se kampprogrammet for Neuchatel Xamax FC i år.
Neuchatel Xamax FCKommende Kampe
Runde 1
Neuchatel Xamax FC
Runde 2
AC Bellinzona
Runde 3
FC Aarau
Runde 4
Neuchatel Xamax FC
Runde 5
Neuchatel Xamax FC
Runde 6
Yverdon-Sport FC
Runde 7
Neuchatel Xamax FC
Runde 8
FC Rapperswil-Jona
Runde 9
Neuchatel Xamax FC
Runde 10
Étoile Carouge FC
Runde 11
Neuchatel Xamax FC
Runde 12
FC Wil
Runde 13
Neuchatel Xamax FC
Runde 14
FC Stade Lausanne-Ouchy
Runde 15
Neuchatel Xamax FC
Runde 16
FC Vaduz
Runde 17
Neuchatel Xamax FC
Runde 18
Stade Nyonnais
Neuchatel Xamax FC Stillinger
Her kan du se Neuchatel Xamax FCs Challenge League stilling. Neuchatel Xamax FC ligger lige nu på 8 plads i Challenge League stillingen.
| # | Hold | K | V | U | T | + | − | ± | P | Form |
|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|
| 1 |
FC Thun
|
36 | 21 | 9 | 6 | 70 | 39 | 31 | 72 |
|
| 2 |
FC Aarau
|
36 | 16 | 13 | 7 | 63 | 45 | 18 | 61 |
|
| 3 |
Étoile Carouge FC
|
36 | 15 | 9 | 12 | 58 | 47 | 11 | 54 |
|
| 4 |
FC Stade Lausanne-Ouchy
▲
|
36 | 14 | 11 | 11 | 54 | 43 | 11 | 53 |
|
| 5 |
FC Wil
▼
|
36 | 14 | 11 | 11 | 60 | 55 | 5 | 53 |
|
| 6 |
FC Vaduz
▼
|
36 | 13 | 12 | 11 | 48 | 49 | -1 | 51 |
|
| 7 |
AC Bellinzona
▲
|
36 | 11 | 11 | 14 | 46 | 59 | -13 | 44 |
|
| 8 |
Neuchatel Xamax FC
▼
|
36 | 12 | 5 | 19 | 57 | 65 | -8 | 41 |
|
| 9 |
Stade Nyonnais
|
36 | 10 | 6 | 20 | 44 | 69 | -25 | 36 |
|
| 10 |
FC Schaffhausen
|
36 | 7 | 7 | 22 | 40 | 69 | -29 | 25 |
|
Neuchatel Xamax FC Spillere sæsonen 2025
Her er alle 26 spillere på Neuchatel Xamax FCs hold i 2025, til både Challenge League og andre turneringer som Neuchatel Xamax FC er med i:
Ngawi Mossi
Goalkeeper
Trøje #1
Edin Omeragić
Goalkeeper
Trøje #27
Hugo Bigirimana
Goalkeeper
Trøje #30
Ismaël Sidibé
Defender
Trøje #2
Jonathan Fontana
Defender
Trøje #3
Sead Hajrović
Defender
Trøje #4
Lavdrim Hajrulahu
Defender
Trøje #5
Mickaël Facchinetti
Defender
Trøje #7
Yoan Epitaux
Defender
Trøje #15
Euclides Cabral
Defender
Trøje #19
Michael Gonçalves
Defender
Trøje #23
Shiloh Reinhard
Defender
Trøje #36
Brillani Soro
Defender
Trøje #38
Fabio Pennarossa
Midfielder
Trøje #6
Kenan Fatkić
Midfielder
Trøje #7
Samir Ramizi
Midfielder
Trøje #8
Salim Seghir
Midfielder
Trøje #11
Francesco Lentini
Midfielder
Trøje #31
Marouane Calame
Midfielder
Trøje #32
Elmedin Schaller
Midfielder
Trøje #34
Altin Azemi
Midfielder
Trøje #35
Shkelqim Demhasaj
Attacker
Trøje #9
Hussayn Touati
Attacker
Trøje #10
Angelo Oliveira
Attacker
Trøje #17
Koro Koné
Attacker
Trøje #20
Paschal Durugbor
Attacker
Trøje #22Neuchatel Xamax FC Historie og Info
Neuchâtel Xamax Football Club Serrières – i daglig tale oftest blot kaldet Neuchâtel Xamax eller Xamax – er en traditionsrig klub fra den fransktalende del af Schweiz, der siden 1970 har repræsenteret kanton- og søbyen Neuchâtel på nationalt og internationalt niveau. Klubben er berømt for to schweiziske mesterskaber i slut-80’erne, for flere spektakulære europæiske kampe mod mastodonter som Real Madrid, Bayern München og Celtic Glasgow, samt for en dramatisk økonomisk deroute, der i 2012 sendte den direkte fra landets bedste række ned i amatørafdelingen – kun for få år senere at kæmpe sig hele vejen tilbage til Super League.
Bag det nuværende navn gemmer sig en kompleks organisatorisk historie. I 1970 slog byens to daværende hovedklubber, FC Xamax (stiftet 1912) og FC Cantonal (stiftet 1906 og schweiziske mestre i 1916), sig sammen. Navnet Xamax er en ordleg over fornavnet på den schweiziske landsholdslegende Max ”Xam” Abegglen, der var en af FC Xamax’ grundlæggere. I 2013 indgik klubben desuden en fusion med den lokale side FC Serrières, hvilket gav den nuværende formelle betegnelse Neuchâtel Xamax FCS.
Xamax’ rejse rummer derfor både pionérånd, lokalt sammenhold, national topklasse, europæiske eventyr, hårde nederlag, konkurs, genrejsning og – ikke mindst – et omdiskuteret ejerskifte med chechenske millionærer i kulissen. Artiklen her gennemgår på systematisk vis alle de væsentlige aspekter af klubbens eksistens fra 1900-tallets tidlige amatørdage til nutidens tilbagevenden til professionel fodbold.
Historisk baggrund
Forløberklubberne FC Cantonal og FC Xamax (1906–1970)
FC Cantonal blev stiftet i januar 1906 og etablerede sig hurtigt som byens stærkeste mandskab. Kulminationen kom med det schweiziske mesterskab i 1916 – en bedrift, der stadigt regnes med i Xamax’ officielle titelregnskab.
FC Xamax tog sine første skridt den 17. maj 1916, til dels på initiativ af den senere landsholdsstjerne Max Abegglen. Han anvendte en kreativ sammentrækning af sit kælenavn ”Xam” og sit fornavn ”Max”, hvilket resulterede i navnet Xamax. Club Xamax’ første dokumenterede kamp fandt sted den 16. juni 1916, hvor debuten blev markeret med en klar sejr over FC Columbia fra nærliggende Colombier.
I de mellemliggende årtier var begge klubber præget af skiftende økonomiske muligheder, stadigt hyppige mangler på egnede hjemmebaner og – som alle andre – de vanskelige år under og efter 2. verdenskrig. FC Xamax oplevede en kortvarig sportslig opstigning i 1930’erne, men måtte igen drosle ned, mens FC Cantonal formåede at bevare en position i de øvre schweiziske ligaer.
Fusionen i 1970 og det nye navn
I slut-60’erne var begge forløberklubber presset af økonomi, stadionforhold og lokal konkurrence. Efter længere forhandlinger, hvor den neutrale mediator Gabriel Monachon måtte balancere ambitioner og identitet, enedes man den 16. juni 1970 om en fuld fusion. Dermed var Neuchâtel Xamax en realitet, med Monachon som første præsident og Roger Fachinettis søn, Gilbert Fachinetti, som sportsdirektør.
Tidslinje og sportslig udvikling
1970’erne – Første oprykning og etablering i Nationalliga A
Det nydannede Xamax fik en umiddelbar sportslig opblomstring. Efter sæsonen 1972-73 rykkede klubben for første gang op i Nationalliga A, landets bedste række. Premieresæsonen (1973-74) resulterede i en solid 7. plads og en sensationel plads i pokalfinalen, hvor FC Sion dog vandt 3-2.
1980’erne – Den gyldne æra og de to mesterskaber
I 1980-81 sluttede Xamax som nummer tre i ligaen og kvalificerede sig til UEFA-cuppen. Under den karismatiske spiller-træner Gilbert Gress slog holdet prominente navne som AC Sparta Praha, Sporting CP og Malmö FF ud, før Hamburger SV blev stopklods i kvartfinalen.
I 1985 nåede Xamax igen pokalfinalen (tabt til FC Aarau) og sikrede endnu en europæisk billet. I 1985-86-sæsonen blev Real Madrid modstanderen i UEFA-cuppens kvartfinale – 2-0 til spanierne foran 25.000 tilskuere på en udsolgt Maladière, et rekordtal bemærkelsesværdigt tæt på byens samlede indbyggertal.
Den store belønning kom dog i ligaen: Xamax vandt det schweiziske mesterskab i både 1986-87 og 1987-88. Den første titel blev sikret med fem point ned til nærmeste rival, den anden på dramatisk vis i sidste spillerunde.
1990’erne – Europæiske højdepunkter og begyndende økonomiske problemer
Tidlige 90’ere bød på spektakulære Champions League-aftener. Xamax slog Bayern München 2-1 hjemme og fik 0-0 i München, og klubben triumferede 5-1 mod Celtic, hvor egyptiske Hossam Hassan scorede fire gange. Mod Real Madrid vandt schweizerne 1-0 hjemme, men tabte 4-0 i returen på Bernabéu.
Trods sportslige lyspunkter begyndte økonomien at knage. Der kom hyppige trænere, budgets på grænsen af det forsvarlige og rygter om udenlandske opkøb.
2000 til 2010 – Nedtur, nedrykning og stadionbyggeri
I 2003 tabte Xamax sin fjerde pokalfinale – 0-6 mod FC Basel – og måtte i play-off for at redde sig i Super League. Stadium La Maladière stod over for totalrenovering, hvorfor hjemmekampene i længere perioder blev lagt i La Chaux-de-Fonds. Med forskellige trænerskift og et presset budget endte klubben efter 33 år i den øverste række med nedrykning i 2006 via play-off-nederlag til FC Sion.
2011–2012 – Chagaev-æraen, konkurs og tvangsnedrykning
Den 14. maj 2011 overtog chechenske Bulat Chagaev aktiemajoriteten, med tidligere russiske spiller Andrej Rudakov som bestyrelsesformand. Resultaterne udeblev, trænerposten skiftede hyppigt, og i januar 2012 erklærede klubben sig konkurs. Den schweiziske liga ekskluderede derefter Xamax fra videre deltagelse, og alle resultater for sæsonen 2011-12 blev annulleret.
2012–2018 – Genstart i amatørrækkerne og tre direkte oprykninger
Efter konkursen blev Xamax rekonstitueret og startede forfra i 2. Liga Interregional (5. niveau). Klubben vandt rækken i første forsøg, rykkede derefter op gennem 1. Liga Classic (2013-14) og 1. Liga Promotion (2014-15). Yderligere hæder fulgte med Challenge League-triumfen i 2017-18, hvilket betød, at holdet vendte tilbage til Super League efter seks års fravær.
2018–2020 – Comeback i Super League og ny nedrykning
Oprykningen i 2018 blev fejret som kulminationen på en historisk opstigning. Alligevel blev tilværelsen i toppen kortvarig; da sæsonen 2019-20 sluttede, lå Xamax sidst og måtte igen acceptere en plads i næstbedste række.
Europæisk deltagelse
Debuten i UEFA-cuppen 1981-82
Den første europæiske sæson bød på en spektakulær færd til kvartfinalen, hvor Hamburgs senere turneringsvindere stoppede schweizerne.
Yderligere UEFA-cup-kampagner i 1980’erne
I 1985-86 gentog klubben kvartfinalebedriften, denne gang elimineret af Real Madrid. Undervejs havde profiler som Uli Stielike, Hermann og Don Givens sat et markant aftryk.
Op- og nedture i Champions League-kvalifikationerne i 1990’erne
Xamax’ sejre over Bayern, Celtic, Røde Stjerne Beograd og Dynamo Kijev står stadig som referencepunkter. Et næsten fireårigt hjemmebane-“spøgelser” blev først brudt i 1997, hvor Inter Milano med Ronaldo i front vandt 2-0 og sluttede en stime på 28 europæiske hjemmekampe uden nederlag på Maladière.
Intertoto Cup-triumferne 1990 og 1991
Sommerturneringen Intertoto gav Xamax international eksponering og to officielle sejre, der figurerer i klubbens meritliste.
Samlet statistik
| Konkurrence | Første sæson | Bedste resultat |
|---|---|---|
| UEFA Cup / Europa League | 1981-82 | Kvartfinale (1982, 1986) |
| Europæisk Mesterholdsturnering / Champions League | 1988-89 | 1/8-finale (flere gange) |
| UEFA Intertoto Cup | 1990 | Vinder (1990, 1991) |
Pokalturneringer
Finalerne i den schweiziske pokal
- 1974 – tabt 2-3 mod FC Sion
- 1985 – tabt mod FC Aarau
- 1990 – sølvmedalje (tabende finalist)
- 2003 – tabt 0-6 mod FC Basel
- 2011 – femte finale, endnu uden sejr
Supercup-sejrene
Den schweiziske Supercup, som i perioder blev afviklet mellem ligavinderen og pokalvinderen, blev vundet af Xamax i 1987, 1988 og 1990.
Stadion og faciliteter
Det gamle Stade de la Maladière (1924–2004)
Placeringen blot én gade fra Neuchâtel-søens bred gjorde Maladière til et malerisk, men også plads-mæssigt udfordret anlæg. 25.000 tilskuere overrendte anlægget til Real Madrid-kampen i 1986, et tal der praktisk talt svarede til hele byens befolkning.
Det nye stadion (åbnet 2007)
Opført 2004-2007 efter tegninger af Laurent Geninasca & Bernard Delefortrie til en pris på ca. 200 mio. CHF. Kapacitet: cirka 12.000 (nogle kilder 12.500). Banen er 105×68 m og udstyret med moderne kunstgræs af anden generation.
Træningsanlæg: Pierre-à-Bot, Le Chanet og andre baner
- Pierre-à-Bot: tre baner (én naturgræs, to kunstgræs)
- Le Chanet: to naturgræs, én kunstgræs
- Supplerende brug af atletikanlægget Littoral i Colombier
Organisation og ejerskab
Ledelsesprofiler – Monachon, Fachinetti, Bernasconi m.fl.
Gabriel Monachon var fusionsklubbens første præsident (1970). Gilbert Fachinetti, søn af Roger ”Galette” Fachinetti, styrede sportsdelen gennem flere årtier og blev et symbol på den rodfæstede klubkultur.
I 2005 trådte entreprenøren Silvio Bernasconi ind som præsident efter en turbulent periode, før ejerskabet i 2011 overgik til Bulat Chagaev.
Ændringer i ejerkredsen 2011 og 2012
Chagaev-perioden blev kort og skandalebefængt: tvivlsom økonomi, hyppige trænere og til sidst konkurs. Genstarten i 2012 skete i regi af en ny selskabskonstruktion uden forbindelser til den tidligere ejer.
Trænere gennem tiden
| Periode | Cheftræner | Bemærkninger |
|---|---|---|
| 1975-1977 | Gilbert Gress | Spiller-træner, lagde grunden til 80’ernes succes |
| 1986-1987 | Roy Hodgson | Kort ophold efter Gress’ første exit |
| 1998-2002 | Alain Geiger | Fokus på ungdom, flere top-3-placeringer |
| 2006-2007 | Miroslav Blažević | Kunne ikke forhindre nedrykning |
| 2010-2011 | Didier Ollé-Nicolle | Fyring under Chagaev |
| 2011 | Bernard Challandes | Indsat af den nye ledelse |
| … | Flere andre (Jean-Michel Aeby, Sonny Anderson mfl.) | Kortvarige perioder i de turbulente år |
Spillere
Ikoner og profiler
- Max ”Xam” Abegglen – navngiver klubben, schweizisk landsholdsangriber
- Gilbert Gress – spiller, senere træner og arkitekt bag mesterskaberne
- Uli Stielike – tilkom fra Real Madrid i 1985-86 og løftede midtbanen
- Hossam Hassan – egyptisk angriber, fire mål mod Celtic i 1991
- Michel Decastel, Hans-Peter Zaugg, Christian Gross, Christian Constantin – kernespillere i slut-70’erne
- Engel, Hermann, Don Givens, Mottiez, Ryf, Lüthi – profiler fra midt-80’erne
Udnævnte landsholdsspillere
Flere af ovennævnte – eksempelvis Abegglen, Stielike og Hassan – har repræsenteret deres lande ved slutrunder eller kvalifikationer.
Meritter og titler
Nationale titler
| Konkurrence | Antal | Årstal |
|---|---|---|
| Schweizisk mesterskab (Super League) | 3 | 1916*, 1987, 1988 |
| Challenge League | 3 | 1973, 2007, 2018 |
| Promotion League | 1 | 2015 |
| 1. Liga Classic | 1 | 2014 |
| 2. Liga Interregional | 1 | 2013 |
| Supercup | 3 | 1987, 1988, 1990 |
* Vundet af FC Cantonal, men medregnes som del af klubbens samlede historie.
Internationale titler
- UEFA Intertoto Cup: 1990, 1991
Reserve- og ungdomsafdelingen
Xamax har historisk haft en livlig breddeafdeling. Blandt resultaterne kan nævnes fem titler i den schweiziske reserve-liga (1972, 1973, 1982, 1986, 1992) og adskillige nationale ungdomsmesterskaber fra U-D til U-A-niveau i perioden 1971-1992.
Statistik og rekorder
Placeringer – forkortet oversigt
| Sæson | Række | Plac. |
|---|---|---|
| 1986-87 | Nationalliga A | 1 (Mester) |
| 1987-88 | Nationalliga A | 1 (Mester) |
| 2005-06 | Super League | Nedrykning via play-off |
| 2011-12 | Super League | Konkurs/ekskluderet |
| 2014-15 | Promotion League | 1 (Oprykning) |
| 2017-18 | Challenge League | 1 (Oprykning) |
| 2019-20 | Super League | Bund, nedrykning |
Moderne udvikling og fremtidsudsigter
Efter den seneste nedrykning til Challenge League står Neuchâtel Xamax atter over for den klassiske balancegang mellem ambitioner og økonomisk ansvarlighed. Klubben råder fortsat over det moderne Maladière-kompleks, en solid lokal fanbase og en ungdomsafdeling med dokumenteret talentproduktion. Erfaringerne fra konkursen i 2012 spøger dog i baggrunden, hvilket gør styringen af budget, ejerforhold og lønrammer til kardinalpunkter.
Sportsligt er målsætningen igen at finde fodfæste i den bedste schweiziske række, men denne gang med en mere bæredygtig struktur. Skulle det lykkes, vil Xamax endnu engang kunne sætte en bemærkelsesværdig parentes i schweizisk fodbolds annaler: klubben der døde, genopstod og vendte tilbage – ikke bare én, men to gange.
Hvad enten næste kapitel byder på triumf eller tilbagegang, er Neuchâtel Xamax FCS allerede indskrevet som et af de mest dramatiske og farverige bekendtskaber i alpelandets fodboldhistorie – båret frem af Max Abegglens arv og generationers ihærdige arbejde for, at bolden fortsat skal rulle ved søbredden.