
FC Wil
Grundlagt: 1900
Liga: Challenge League
Placering: #5
Hjemmebane
Lidl Arena
Bergholzstrasse, Wil
Kapacitet: 6958
Overflade:

FC Wil Kampe
Her kan du se kampprogrammet for FC Wil i år.
FC WilKommende Kampe
Runde 1


Runde 2


Runde 3


Runde 4


Runde 5


Runde 6


Runde 7


Runde 8


Runde 9


Runde 10


Runde 11


Runde 12


Runde 13


Runde 14


Runde 15


Runde 16


Runde 17


Runde 18


FC Wil Stillinger
Her kan du se FC Wils Challenge League stilling. FC Wil ligger lige nu på 5 plads i Challenge League stillingen.
# | Hold | K | V | U | T | + | − | ± | P | Form |
---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|
1 |
![]() |
36 | 21 | 9 | 6 | 70 | 39 | 31 | 72 |
|
2 |
![]() |
36 | 16 | 13 | 7 | 63 | 45 | 18 | 61 |
|
3 |
![]() |
36 | 15 | 9 | 12 | 58 | 47 | 11 | 54 |
|
4 |
![]() |
36 | 14 | 11 | 11 | 54 | 43 | 11 | 53 |
|
5 |
![]() |
36 | 14 | 11 | 11 | 60 | 55 | 5 | 53 |
|
6 |
![]() |
36 | 13 | 12 | 11 | 48 | 49 | -1 | 51 |
|
7 |
![]() |
36 | 11 | 11 | 14 | 46 | 59 | -13 | 44 |
|
8 |
![]() |
36 | 12 | 5 | 19 | 57 | 65 | -8 | 41 |
|
9 |
![]() |
36 | 10 | 6 | 20 | 44 | 69 | -25 | 36 |
|
10 |
![]() |
36 | 7 | 7 | 22 | 40 | 69 | -29 | 25 |
|
FC Wil Spillere sæsonen 2025
Her er alle 26 spillere på FC Wils hold i 2025, til både Challenge League og andre turneringer som FC Wil er med i:

Abdullah Laidani
Goalkeeper
Trøje #0
Yannick Bujard
Goalkeeper
Trøje #18
Gentrit Muslija
Goalkeeper
Trøje #32
Ramon Guzzo
Defender
Trøje #0
Michele Zinnà
Defender
Trøje #0
Sadin Crnovrsanin
Defender
Trøje #5
Yannick Schmid
Defender
Trøje #15
Loris Schreiber
Defender
Trøje #19
Ruben Fernandes
Defender
Trøje #22
Ivan Martić
Defender
Trøje #23
Leo Buljan
Defender
Trøje #38
Stéphane Cueni
Midfielder
Trøje #0
Mërgim Brahimi
Midfielder
Trøje #0
Nico Maier
Midfielder
Trøje #0
David Jaćović
Midfielder
Trøje #4
Behar Neziri
Midfielder
Trøje #6
Marwane Hajij
Midfielder
Trøje #10
Tim Staubli
Midfielder
Trøje #17
Kastrijot Ndau
Midfielder
Trøje #20
Umar Sarho
Midfielder
Trøje #21
Jason-Lee Parente
Midfielder
Trøje #22
Edis Bytyqi
Midfielder
Trøje #22
Mats Hanke
Midfielder
Trøje #29
Felipe Borges
Attacker
Trøje #7
Simone Rapp
Attacker
Trøje #14
Luan Abazi
Attacker
Trøje #33FC Wil Historie og Info
FC Wil 1900 er en fodboldinstitution i det østlige Schweiz, som i mere end et århundrede har forbundet byen Wil med resten af det schweiziske fodboldlandskab. Klubben har formået at forene høje sportslige ambitioner med en tradition for at dyrke unge talenter, og den har haft en bemærkelsesværdig evne til at overleve både finansielle storme, dramatiske op- og nedrykninger samt skiftende ejerkredse. Trods beskedne rammer og et stadionkapacitet på blot omkring 6.000 tilskuere har klubben formået at sætte sig varige aftryk – ikke mindst med den sensationelle pokaltriumf i 2004, hvor Wil besejrede storklubben Grasshoppers i finalen og skrev sig ind i schweizisk fodboldhistorie.
Klubbens selverklærede formål er i dag at fungere som et springbræt for unge spillere, og i kraft af det tætte samarbejde med FC St. Gallen har adskillige talenter taget turen fra den sort-hvide trøje i Challenge League til Super League og derfra videre til det schweiziske A-landshold. Denne rolle som udviklingsklub har især fået fornyet fokus, efter at udenlandske investeringseventyr i 2015-2017 endte brat, og klubben igen blev placeret solidt i lokale hænder.
Fortællingen om FC Wil 1900 er længere og mere kompleks end de fleste klubbers med sammenlignelig størrelse. Fra de improviserede baner på byens marker ved år 1900, over den turbulente «Hafen-skandale» i 2002, til nutidens nøjsomme, men målrettede talentarbejde i Lidl Sportpark Bergholz – hvert kapitel har bidraget til et rigt, broget og stadig voksende klub-leksikon.
Klubbens identitet
Navn og klubfarver
Selve navnet har skiftet flere gange i de første årtier. Den oprindelige betegnelse var FC Stella, som hurtigt blev ændret til FC Fors, før klubben i 1907 antog navnet FC Wil – inspireret af hjembyen. Farverne har derimod været bemærkelsesværdigt stabile: sort og hvid figurerer som gennemgående tema på både hjemmedragt og logo, og farvepaletten bruges konsekvent i klubbens kommunikation og stadionudsmykning.
Filosofi og mission
Efter flere perioder med aggressiv oprykningssatsning og risikofyldte investeringer definerer klubledelsen i dag FC Wil som et udviklingscenter for unge spillere. Målet er ikke nødvendigvis at sikre sig kortsigtede resultater, men derimod at forædle talenter, der senere kan slå igennem i Super League eller internationalt. Samarbejdet med FC St. Gallen og talentplatformen «Future Champs Ostschweiz» er centrale for denne strategi.
Historisk kronologi
Forud for grundlæggelsen og de tidligste år (ca. 1900-1919)
Ifølge mundtlige overleveringer var det to engelske strikker-praktikanter, der omkring år 1900 bragte en fodbold til Wil og introducerede spillet for byens lærlinge og ældre skoleelever. Der eksisterer ingen skriftlige kilder fra den eksakte stiftelsesdag, men traditionen har siden 1920’erne henført klubbens oprindelse til år 1900. En formel stiftelsesdato fremgår dog af lokalpressen: den 16. august 1903, hvor navnet FC Wil blev cementeret i «Äbtestube des Hofs».
Mellemkrigstiden og guldårgang (1920-1954)
Efter første verdenskrig genoptog klubben aktiviteterne i 1920. Højdepunktet i denne fase var ungdomsholdets schweiziske mesterskab i 1937, der lagde fundamentet til en stærk seniortrup, som opnåede flere oprykninger: 1943, 1945, 1949 og 1952. I 1952 kulminerede fremgangen med adgang til Nationalliga B, men efter blot to sæsoner fulgte nedrykning i 1954, idet den såkaldte gyldne generation gik på pension.
Decennier i de lavere rækker (1955-1985)
De næste årtier forblev Wil primært i 2. Liga og lejlighedsvis 1. Liga. Klubben var dog i stand til at mobilisere betydelig lokal opbakning; publikumstal på op mod 3.000 tilskuere er registreret på det daværende Lindengut-anlæg. Perioden var præget af økonomisk almisse og sporadiske sportslige højdepunkter.
Christian Gross-æraen og opstigningen (1986-1992)
Et vendepunkt indtraf, da den senere internationalt anerkendte træner Christian Gross i 1988 indtog rollen som spiller-træner. Under Gross’ ledelse vandt holdet i 1990’erne to hurtige oprykninger: fra 2. Liga til 1. Liga og dernæst til Nationalliga B. På blot to sæsoner forvandlede han et midterhold i den fjerde bedste række til en professionel NLB-klub, og holdet deltog endda i NLA-oprykningsrunde 1992/93.
Femten år som stærk NLB-klub (1992-2002)
Efter Gross’ afgang investerede klubben i professionalisering af truppen. Skiftende trænere – Walter Iselin, Pierre-André Schürmann, Marcel Koller og Hanspeter Latour – holdt Wil stabilt i næstbedste række. Toppen blev nået i 1998 med NLB-mesterskabet, mens oprykningen glippede. To år senere blev titlen dog konverteret til reel avancement; under Heinz Peischl sikrede Wil i 2002, via 1:1 mod Winterthur, sin første oprykning til Nationalliga A.
Debut i Nationalliga A og cuptriumf (2002-2004)
Den historiske NLA-debut gav øjeblikkelige overskrifter. Allerede i november 2002 sejrede Wil med rekordscoren 11-3 over naboklubben FC St. Gallen – fortsat NLA-rekord for flest mål i én kamp. Samme sæson gav en fjerdeplads adgang til Intertoto Cup, hvor Wil eliminerede Dinaburg og Willem II, inden FC Nantes blev stopklods. I 2004 kulminerede eventyret, da klubben overraskende vandt den schweiziske cupfinale 3-2 mod Grasshoppers, men paradoksalt nok måtte acceptere nedrykning til Challenge League i samme sæson.
Stabilisering i Challenge League (2004-2015)
Efter nedrykningen ansatte Wil en række forskellige trænere – Walter Hörmann, Maurizio Jacobacci, Uli Forte, Dieter Münstermann, Ryszard Komornicki og Axel Thoma – mens klubben gentagne gange flirtede med oprykningspladserne. Pokalturneringen skabte enkelte pokalbrag, herunder semifinalen mod FC Basel i 2007. I ligaen toppede klubben flere gange på tredjepladsen, men manglende kontinuitet, økonomisk konservatisme og store spillerudskiftninger forhindrede en ny oprykning.
Investoreventyr og efterspil (2015-2017)
I sommeren 2015 overtog den tyrkiske MNG-koncern majoriteten af aktierne i FC Wil 1900 AG. Ambitionen var øjeblikkelig oprykning eller europæisk deltagelse, og klubben ansatte Fuat Çapa som cheftræner. Omkostningsniveauet eksploderede, og sportsligt blev resultaterne kun moderat bedre. Januar 2017 trak investorerne penge og støtte ud, lønudbetalinger udeblev, og klubben stod på randen af konkurs. En lokal redningskomité med tidligere præsident Roger Bigger i spidsen sikrede dog fortsat drift gennem donationer og hårde besparelser.
Tilbage til lokale rødder (2017-nu)
Siden sommeren 2017 har Wil igen været ledet af regionale kræfter, først under træner Konrad Fünfstück og siden under Ciriaco Sforza, Alex Frei og Brunello Iacopetta. Fokus blev rettet mod unge spillere, hvilket afspejles i rekordhøje bonusudbetalinger for U-23-minutter. Sportsligt har klubben fastholdt en placering midt i Challenge League, med enkelte sæsoner – senest 2022/23 – hvor Wil overraskede som «Wintermeister». Fra 2024/25 sæsonen har tidligere Wil-spiller Marco Hämmerli overtaget cheftrænerposten.
Sportslige meritter
Titler og trofæer
Turnering | Antal | År |
---|---|---|
Schweizer Cup (mænd) | 1 | 2004 |
NLB-mesterskab / Challenge League-vinder | 2 | 1998, 2001 |
Oprykning til Nationalliga A | 1 | 2002 |
Schweizer Cup (kvinder) | – | – |
NLB (kvinder) – mesterskab | 1 | 2024 |
Europæiske optrædener
- Intertoto Cup 2003 – nåede 3. runde (sejre over Dinaburg og Willem II, exit mod FC Nantes)
- UEFA Cup kvalifikation 2004 – elimineret i første runde af FK Dukla Banská Bystrica
Samlet statistik: 8 kampe, 2 sejre, 1 uafgjort, 5 nederlag, måldifference 11-13.
Ligahistorik siden 1990
Sæson | Division | Placering | Bemærkning |
---|---|---|---|
1990/91 | 2. Liga | 1 | Oprykning til 1. Liga |
1991/92 | 1. Liga | – | Oprykning til NLB |
1992-2002 | NLB | Stabil | To NLB-titler |
2002/03 | Nationalliga A | 4 | Intertoto Cup-kval. |
2003/04 | Super League | – | Nedrykning + Cupvinder |
2004-2025 | Challenge League | 3-8 | Kontinuerlig på næstøverste niveau |
Hjemmebane og faciliteter
Fra Bleicheplatz til Lindengut
I de første to årtier spillede holdet på offentlige pladser: den hårde Bleicheplatz og indimellem ledige landmandsmarker. I 1920 tilbød byen Wil et areal ved Lindengut-kvarteret til en årlig leje på 600 francs. På dette anlæg blev der under anden verdenskrig ført diskussioner om at omdanne græsset til nyttehaver – et forslag byrådet dog afviste.
Sportpark Bergholz / Lidl Arena
Siden 1963 har klubbens officielle hjemmebane været Sportpark Bergholz. Efter en større renovering i 2013 rummer anlægget nu 6.000 pladser (700 sidde, 5.300 stå) og et kunstgræstæppe. Navnerettighederne har skiftet hænder: fra 2013 IGP Arena til 2022, hvor detailkæden Lidl overtog navnet. Stadionrekorden lyder på 7.300 tilskuere fra 11-3-kampen mod St. Gallen.
Organisation og økonomi
FC Wil 1900 AG
Den professionelle afdeling – herrehold, kvindehold og eliteungdom – er siden 2005 udskilt i FC Wil 1900 AG. Præcise ejerandele er ikke offentligt tilgængelige, men pr. 2024 vurderes præsident Maurice Weber som største aktionær, mens den tidligere præsident Roger Bigger menes at besidde ca. 10 %.
Club2000
En betydelig del af klubbens økonomiske rygrad er gønnerforeningen «Club2000». Siden stiftelsen i 1994 har netværket bidraget med over 10 mio. francs. Foreningens formand, treuhänder Manfred Raschle – selv tidligere førsteholdsspiller – sidder sammen med et andet bestyrelsesmedlem i AG’ens bestyrelse.
Holdstrukturen
Førsteherreholdet
Førsteholdet har siden 1992 været fast inventar i landets næstbedste række, afbrudt af to sæsoner i Super League. Truppen bestod pr. 21. januar 2025 overvejende af U-23-spillere, suppleret af enkelte rutinerede skikkelser som den nu pensionerede anfører Philipp Muntwiler.
Futsalholdet
Siden 2022 har FC Wil kunnet fremvise et ligahold i den schweiziske Futsal Premier League. Holdet, der spiller i Lindenhof-hallen, opstod som en udløber af FC Uzwil Futsal (grundlagt 2015) og opererer under samme farver og logo som fodboldafdelingen.
Første kvindehold
Kvindeholdet rykkede i 2022 op i den næsthøjeste række (NLB) og overraskede i 2023/24 med at vinde NLB-mesterskabet. Licenskrav og ungdomsreglement forhindrede dog en sportslig oprykning. Trods en plads under stregen i 2024/25 beholdt holdet sin ligastatus, idet fire andre NLB-klubber ikke opfyldte kravene til pige-talentarbejde.
U-20 og øvrige ungdomshold
Et U-20-hold fungerer som reserve og deltager i femte division. Fra 2018 har den gamle cup-helt Fabinho stået i spidsen, og i 2025 blev det besluttet at overføre holdet til breddesports-sektionen, under forudsætning af forbundets samtykke.
Future Champs Ostschweiz
Sammen med FC St. Gallen driver Wil tre elitemandskaber i U-segmentet i talentnetværket Future Champs Ostschweiz, hvilket giver adgang til professionelle træningsfaciliteter og talenttrænere.
Profiler og ledere
Trænere gennem tiden
- Christian Gross (1988-1993)
- Marcel Koller (1997-1999)
- Hanspeter Latour (1999-2000)
- Heinz Peischl (2001-2003)
- Martin Andermatt (2003)
- Oleksandr Zavarov (2003) – sportschef, uden UEFA-licens
- Joachim Müller (2003-2004)
- Walter Hörmann (2004-2005)
- Uli Forte (2006-2008)
- Ryszard Komornicki (2009-2010)
- Axel Thoma (2010-2013)
- Ciriaco Sforza (2019-2020)
- Alex Frei (2020-2021)
- Brunello Iacopetta (2021-2024)
- Marco Hämmerli (2024- )
Markante spillere
Silvio skiller sig ud som både rekordspiller (219 kampe) og topscorer (57 mål). Blandt øvrige profiler, der har taget springet fra Wil til Super League og landshold, findes navne som Fabian Schär. På målmandspositionen huskes Mart Poom og Marvin Keller.
Klubrekorder
- Største sejr: 10-1 mod FC Gossau, Nationalliga B 1996.
- Målrigeste kamp: 11-3 mod FC St. Gallen, Super League 2002.
- Flest gule kort i én Challenge-League-sæson: 17 til kaptajn Kastrijot Ndau i 2024/25.
Kultur og fans
Stadionhymne og maskot
Siden 2002 har «Hopp Wil» af Schlager-duoen Stixi & Sonja lydt over Bergholz. Et forsøg i 2016 på at finde en ny hymne nåede aldrig konklusion, og melodien består. Maskotten «Willy» – en sort bjørn med konstant optimistisk grin – blev introduceret i 2018.
Tilskuere og stemning
Tilskuertallene har historisk været moderate; selv i tider med sportslig succes rangerer Wil midt i Challenge League målt på publikum. Den mest passionerede del af fanmiljøet er organiseret i «Sektor D» bag det ene mål. Disse tilhængere har ikke tøvet med åbent at kritisere klubbens valg, eksempelvis planerne for et 125-års jubilæumsopgør i 2025.
Trivia og anekdoter
- I april 2021 måtte FC Winterthur afvikle seks hjemmekampe i Bergholz; Wil spillede dermed et «udebanederby» på egen græs.
- En klage fra Marianische Jünglingskongregation i 1932 medførte, at spillerne ikke længere måtte træne uden trøjer.
- Klubben udgav i 2003 et erotikkalender for at lindre økonomiske problemer efter Hafen-skandalen.
Visuel identitet
Logoer og dragtudvikling
Klubbens nuværende logo kombinerer initialerne «F», «C» og «W» med det skarpt optrukne årstal 1900. I jubilæumsåret 2025 blev emblemets kant forgyldt, men kerneelementerne forblev de samme. Hjemmedragten er sort-hvid, mens ude-sættet ofte varierer – senest i grå eller blå nuancer.
Udstyr og sponsorer
Efter skiftende udstyrsaftaler i 1990’erne har klubben indgået flere flerårige partnerskaber. Hovedsponsoren på trøjen skiftede senest i 2022, mens stadionnavnet bæres af Lidl Schweiz i en tiårig aftale.
Nuværende trup (uddrag)
Den komplette spillerliste ændres hyppigt, da strategien er baseret på kortsigtede lån og talentudvikling. Truppen pr. 22. juni 2025 talte en håndfuld erfarne spillere med schweizisk pas samt en majoritet af U-23-spillere fra forskellige lande. Kaptajnsbindet blev i januar 2024 overdraget til midtbanespilleren Kastrijot Ndau.
Fremtidsperspektiver
I sommeren 2025 vedtog bestyrelsen et budget på cirka 3,5 mio. francs og et sportsligt mål om at blande sig i den øverste halvdel af Challenge League. Med tilgangen af tidligere landsholdsspiller Michael Lang som sportschef og Marco Hämmerli som træner sigter FC Wil mod fortsat at skabe værdifulde udviklingsminutter for unge spillere, samtidig med at klubidentiteten bevares i et bæredygtigt økonomisk setup.
Konklusion
FC Wil 1900 har i en periode på mere end 120 år demonstreret, at storhed ikke nødvendigvis måles på tilskuerkapacitet eller kontinuerlig tilstedeværelse i den øverste række. Klubben er snarere et studie i evnen til at rejse sig efter tilbageslag, omstille sig til skiftende økonomiske realiteter og stadig finde plads til både lokalpatriotisme og talentudvikling. Den vil formentlig også i overskuelig fremtid vedblive at være en stabil, levende og til tider uforudsigelig medspiller i schweizisk fodbold.