FC Thun

FC Thun Kampe

Her kan du se kampprogrammet for FC Thun i år.

FC ThunKommende Kampe

Runde 2

3. Aug 14:00

Stockhorn Arena

FC Thun

vs.

FC Lausanne-Sport

12:00

Dommer: Lionel Tschudi

Runde 3

9. Aug 20:30

swissporarena

FC Luzern

vs.

FC Thun

18:30

Dommer: -

Runde 4

23. Aug 18:00

Stadion Letzigrund

FC Zürich

vs.

FC Thun

16:00

Dommer: -

Runde 5

30. Aug 18:00

Stockhorn Arena

FC Thun

vs.

Grasshopper Club Zürich

16:00

Dommer: -

Runde 6

13. Sep 18:00

Stockhorn Arena

FC Thun

vs.

FC Basel

16:00

Dommer: -

Runde 7

27. Sep 17:00

Stadion Wankdorf

Young Boys

vs.

FC Thun

15:00

Dommer: -

Runde 8

4. Oct 18:00

kybunpark

FC St. Gallen

vs.

FC Thun

16:00

Dommer: -

Runde 9

18. Oct 18:00

Stockhorn Arena

FC Thun

vs.

Servette FC

16:00

Dommer: -

Runde 10

25. Oct 18:00

Stade de Tourbillon

FC Sion

vs.

FC Thun

16:00

Dommer: -

Runde 11

29. Oct 17:00

Stockhorn Arena

FC Thun

vs.

FC Winterthur

15:00

Dommer: -

Runde 12

1. Nov 17:00

Stockhorn Arena

FC Thun

vs.

FC Sion

15:00

Dommer: -

Runde 13

8. Nov 17:00

Stade de Genève

Servette FC

vs.

FC Thun

15:00

Dommer: -

Runde 14

22. Nov 17:00

Stockhorn Arena

FC Thun

vs.

FC Lugano

15:00

Dommer: -

Runde 15

29. Nov 17:00

Stade de la Tuilière

FC Lausanne-Sport

vs.

FC Thun

15:00

Dommer: -

Runde 16

6. Dec 17:00

Stockhorn Arena

FC Thun

vs.

FC Luzern

15:00

Dommer: -

Runde 17

13. Dec 17:00

Stockhorn Arena

FC Thun

vs.

FC St. Gallen

15:00

Dommer: -

Runde 18

17. Dec 17:00

Stadion Schützenwiese

FC Winterthur

vs.

FC Thun

15:00

Dommer: -

Runde 19

20. Dec 17:00

Stockhorn Arena

FC Thun

vs.

FC Zürich

15:00

Dommer: -

Runde 20

17. Jan 17:00

Stadion Letzigrund

Grasshopper Club Zürich

vs.

FC Thun

15:00

Dommer: -

Runde 21

24. Jan 17:00

Stockhorn Arena

FC Thun

vs.

Young Boys

15:00

Dommer: -

Runde 22

31. Jan 17:00

St. Jakob-Park

FC Basel

vs.

FC Thun

15:00

Dommer: -

FC ThunFærdigspillede Kampe

Runde 1

27. Jul 14:00

Stadio di Cornaredo

FC Lugano

1–2

FC Thun

Slut – 90+7'

Dommer: Lukas Fähndrich

FC Thun Stillinger

Her kan du se FC Thuns Super League stilling. FC Thun ligger lige nu på 6 plads i Super League stillingen.

#	Hold	K	V	U	T	+	−	±	P	Form
1	Young Boys	1	1	0	0	3	1	2	3
2	FC Luzern	1	1	0	0	3	2	1	3
3	FC Sion	1	1	0	0	3	2	1	3
4	FC Lausanne-Sport	1	1	0	0	3	2	1	3
5	FC St. Gallen	1	1	0	0	2	1	1	3
6	FC Thun	1	1	0	0	2	1	1	3
7	FC Winterthur	1	0	0	1	2	3	-1	0
8	FC Zürich	1	0	0	1	2	3	-1	0
9	Grasshopper Club Zürich	1	0	0	1	2	3	-1	0
10	FC Basel	1	0	0	1	1	2	-1	0
11	FC Lugano	1	0	0	1	1	2	-1	0
12	Servette FC	1	0	0	1	1	3	-2	0

FC Thun Spillere sæsonen 25/26

Her er alle 24 spillere på FC Thuns hold i 25/26, til både Super League og andre turneringer som FC Thun er med i:

Jan Eicher

Goalkeeper

Trøje #0

Niklas Steffen

Goalkeeper

Trøje #0

Nino Ziswiler

Goalkeeper

Trøje #0

Marco Bürki

Defender

Trøje #0

Dominik Franke

Defender

Trøje #0

Jan Bamert

Defender

Trøje #0

Genís Lafuente

Defender

Trøje #0

Ashvin Balaruban

Defender

Trøje #0

Lucien Dähler

Defender

Trøje #37

Nils Reichmuth

Midfielder

Trøje #0

Justin Roth

Midfielder

Trøje #0

Fabio Fehr

Midfielder

Trøje #0

Leonardo Bertone

Midfielder

Trøje #0

Valmir Matoshi

Midfielder

Trøje #0

Miguel Aragundi

Midfielder

Trøje #0

Vasilije Janjičić

Midfielder

Trøje #0

Mathías Borges

Midfielder

Trøje #11

Franz-Ethan Meichtry

Midfielder

Trøje #77

Elmin Rastoder

Attacker

Trøje #0

Declan Frith

Attacker

Trøje #0

Marc Gutbub

Attacker

Trøje #0

Layton Stewart

Attacker

Trøje #9

Hermann Tebily

Attacker

Trøje #9

Tresor Samba

Attacker

Trøje #99

FC Thun Historie og Info

FC Thun 1898 er en traditionsrig schweizisk fodboldklub fra byen Thun i kantonen Bern. Klubben har siden grundlæggelsen den 1. maj 1898 været kendetegnet ved et lokalt forankret engagement, stærke rød-hvide klubfarver og en evne til igen og igen at genopfinde sig selv på tværs af divisioner, økonomiske rammer og skiftende trænergenerationer.

Selv om klubben langt størstedelen af tiden har befundet sig uden for schweizisk fodbolds absolutte rampelys, har FC Thun flere gange skrevet sig ind i nationens fodboldhistorie – mest markant med den sensationelle kvalifikation til UEFA Champions League-gruppespillet i sæsonen 2005/06 samt med to tabte, men mindeværdige, pokalfinaler i 1955 og 2019. Særligt Champions-League-eventyret, hvor et mandskab med et forholdsvis smalt budget besejrede Dynamo Kyiv og Malmö FF på vejen til gruppespillet, er siden blevet stående som et symbol på det, man lokalt ynder at kalde «miraklet fra Berner Oberland».

I dag spiller klubben sine hjemmekampe på den moderne Stockhorn Arena med plads til 10.000 tilskuere. Efter fem år i Challenge League lykkedes det holdet i foråret 2025, tre runder før sæsonslut, at sikre sig mesterskabet i den næstbedste række og dermed en ny plads i Swiss Super League fra kampagnen 2025/26. Nedenfor følger en dybdegående, tematisk opdelt gennemgang af alle væsentlige aspekter af FC Thun – lige fra de tidligste år til nutidens organisation, stadionforhold, medaljehøst og europæiske meritter.

Historisk overblik

Grundlæggelsen og de første spor (1898 – 1945)

FC Thun blev officielt stiftet 1. maj 1898 som et af de tidligste organiserede fodboldprojekter i det berner-oberlandske område. Kilderne omtaler de første år som præget af sporadisk kampaktivitet på lokale græsarealer og uden deltagelse i landsdækkende turneringsformater, der dengang stadig var under opbygning i Schweiz.

Første ophold i Nationalliga A (1954/55)

Efter en kontinuerlig opstigning gennem de regionale klasser sikrede FC Thun sig i sæsonen 1953/54 en historisk andenplads i Nationalliga B – kun overgået af FC Lugano. Resultatet udløste den første, kortvarige oprykning til Nationalliga A. Opholdet i eliten varede én sæson; holdet sluttede 1954/55 som næstsidst og rykkede straks ned igen. Alligevel markerede 1955 sig som et jubilæumsår, idet Thun nåede den schweiziske pokalfinale, der dog blev tabt 1-3 mod La Chaux-de-Fonds på Wankdorf-stadion i Bern.

Nationalliga B-epoken og nedrykningen til 1. Liga (1955 – 1995)

I de femten sæsoner fra 1955 til 1970 var FC Thun en konstant faktor i den næstbedste række. Først i 1969/70 måtte klubben dog acceptere degradering til den dengang tredjebedste 1. Liga – et sportsligt tilbageslag, der fik varige konsekvenser og kom til at definere klubben som en “elevatorklub” mellem rækkerne. Trods udfordringerne fastholdt man en stærk lokal forankring og evnen til at udvikle egne spillere, hvilket lagde fundamentet for kommende oprykninger.

Vejen tilbage – Egli, Bregy og Latour (1995 – 2002)

I 1995 ansatte bestyrelsen den tidligere schweiziske landsholdsspiller Andy Egli som cheftræner. Under Egli påbegyndte man en sportslig revitalisering, der kulminerede i oprykningen til Nationalliga B efter sæsonen 1996/97. Egli blev senere fulgt af Georges Bregy, der i 1999/2000 førte holdet til kvalifikation til oprykningsspillet mod Nationalliga A, dog uden endeligt at sikre springet.

Det definitive gennembrud kom under Hanspeter Latour, der i perioden juli 2001 til december 2004 stod i spidsen for mandskabet. Med Latour som arkitekt sikrede Thun sig i 2001/02 – efter 47 års fravær – endnu en gang adgang til den øverste række, som siden havde skiftet navn til Swiss Super League.

Gennembrud og Champions League-eventyret (2004 – 2006)

Latours exit til Grasshopper Club Zürich i starten af 2005 banede vejen for Urs Schönenberger. I hans første hele sæson fik FC Thun i 2004/05 sølvmedaljer i Super League, kun overgået af FC Basel. Placeringen gav adgang til Champions League-kvalifikationen, hvor Thun leverede to sensationelle samlede sejre: 3-2 mod Dynamo Kyiv og 4-0 mod Malmö FF.

I gruppespillet blev Thun matchet med Arsenal, Ajax og Sparta Prag. Holdet hentede en ikonisk 1-0-sejr mod Sparta på “hjemmebanen” Stade de Suisse i Bern, snublede snævert 1-2 ude mod Arsenal, men sluttede som nummer tre i puljen og kvalificerede sig dermed til UEFA-Cuppen. Her vandt man det første opgør 1-0 mod Hamburger SV, men røg ud efter et 0-2-nederlag i returkampen. Trods sportslig succes blev Schönenberger fyret 13. februar 2006, blot tre dage før HSV-returkampen, og erstattet af østrigske Heinz Peischl.

Turbulente trænerskift og elevatorår (2006 – 2011)

Peischl blev selv opsagt i marts 2007 efter manglende resultater. Assistent Jeff Saibene overtog midlertidigt, men måtte afgive posten før 2007/08, da han manglede UEFA-Pro-licens. René van Eck trådte til, men sæsonen endte med degradering til Challenge League.

Ungdomstræner Hansruedi Baumann styrede holdet indtil foråret 2009, hvor han blev afløst af Andres Gerber som interimstræner og siden Murat Yakin. Under Yakin genvandt Thun Challenge-League-titlen i 2009/10 og rykkede op. Yakin sikrede i 2010/11 en femteplads og europæisk kvalifikation, før han drog til FC Luzern. Bernard Challandes overtog roret.

Stabilisering, europæiske oplevelser og pokalfinale (2011 – 2019)

Challandes ledte Thun gennem Europa-League-kvalifikationen 2011/12, hvor holdet slog Vllaznia Shkodër og Palermo, men tabte samlet 1-5 til Stoke City i playoff-runden. I vinterpausen 2012/13 kom Urs Fischer til; han gentog en femteplads i ligaen og kørte holdet ind i Europa-League-gruppespillet 2013/14 efter sejre over Chikhura Satsjchere, BK Häcken og Partizan Beograd. I gruppe G formåede Thun blot at besejre Rapid Wien 1-0 og sluttede sidst.

Efter en fjerdeplads i Super League 2018/19 kvalificerede klubben sig til Europa-League-kvalen igen, men røg ud mod Spartak Moskva (3-5 samlet). Samme sæson nåede Thun sin anden schweiziske pokalfinale, hvor FC Basel vandt 2-1.

Nedrykning, ejerskifte og nye ambitioner (2019 – 2024)

I november 2019 indtrådte investorgruppen PMG, Chien Lee og The Seelig Group som medejere. Sportsligt blev 2019/20 afsluttet som næstsidst i Super League; holdet tabte relegationsduellen mod FC Vaduz og rykkede ned. Året efter endte Thun som nummer to i Challenge League, men missede oprykningen efter samlet nederlag til FC Sion. Carlos Bernegger blev, trods svingende resultater, hædret med Fair-Play-prisen for sæsonen 2021/22, inden han forlod posten til fordel for Mauro Lustrinelli.

Genopstigningen til Super League (2024/25)

Optakten til 2024/25 bød på elleve nye spillerkontrakter, bl.a. Ashvin Balaruban og Declan Frith. Klubikonet Marco Bürki forlængede til 2027, og en ny maskot – den to meter høje murmeldyr «Münggu» – blev præsenteret. Holdet fik en flyvende start med sejre mod FC Aarau og FC Vaduz, gik ubesejret gennem de første fire runder og blev hurtigt udråbt til oprykningsfavorit.

2. maj 2025, i runde 33, besejrede FC Thun Aarau 2-1 på Stockhorn Arena via mål af Layton Stewart og Franz-Ethan Meichtry. Dermed var Challenge-League-mesterskabet og superliga-comebacket sikret tre kampe før tid, fem år efter sidste nedrykning.

Klubbens identitet

Klubfarver

FC Thun spiller traditionelt i rødt og hvidt. Farvepaletten har været konsekvent gennem årtier og er tydeligt afspejlet i både spillertrøjer, merchandise og stadionudsmykning.

Udvikling af logo og emblem

• Oprindeligt logo: Sort skrifttype med en rød-sort-grøn fodbold.
• 100-års-jubilæum (1998): Sort navnetræk på rød-gul baggrund formet som tallet 100.
• Sæson 2010/11: Opdateret version af det oprindelige design; nu med tilføjelsen «Berner Oberland» og gult element, mens grønt udgik.
• Nuværende logo (fra 2011): Rødt og hvidt skjold med gul stjerne – et grafisk rent udtryk, der har opnået stor genkendelighed.

Mascot «Münggu»

Før sæsonstarten 2024/25 introducerede klubben en ny maskot – den venlige murmeldyr «Münggu». Figuren er valgt for at afspejle både lokal fauna i bjergområderne og den jordbundne, hårdtarbejdende klubkultur.

Stadioner

Stadion Lachen (1945 – 2011)

Fra 1945 og frem til sommeren 2011 var Stadion Lachen hjemmebane for FC Thun. Kapaciteten var 10.350 tilskuere, hvoraf størstedelen var ståpladser. En række moderniseringer – bl.a. flomlys i 1997 og røde plastikstole på tribunen efter oprykningen i 2002 – blev foretaget for at leve op til ligakrav. Stadionrekorden blev sat i sæsonen 2003/04, da 10.200 tilskuere overværede FC Basels mesterskabssejr og efterfølgende uroligheder.

Stockhorn Arena (2011 – )

Planerne om offentligt finansieret stadion i Thun-Syd blev forkastet ved en folkeafstemning i februar 2006, hvorefter den private investorgruppe HRS/ARCO Real Estate tog over. Grundstenen blev lagt 23. juni 2010, og 9. juli 2011 åbnede «Arena Thun» med en 2-2-testkamp mod 1. FC Köln. I februar 2014 overtog Stockhornbahn AG navnerettighederne, og arenaen skiftede navn til Stockhorn Arena. Kapaciteten er 10.000 tilskuere fordelt på stå- og siddepladser.

Europæiske kampe i Bern

Da Lachen ikke opfyldte UEFA-krav, blev Champions-League- og enkelte UEFA-Cup-opgør afviklet på Stade de Suisse (nu Wankdorf) i Bern. Det gav plads til et større publikum og sikrede, at FC Thun kunne overholde internationale licensregler.

Turneringsresultater og statistikker

Placeringer siden Super Leagues indførelse (2003/04)

Klubben har i Super-League-æraen opnået én sølvmedalje (2004/05), flere placeringer midt i tabellen (bl.a. femtepladser i 2010/11 og 2012/13) samt to nedrykninger (2008 og 2020). I Challenge League-regi er klubben blevet mester i 2009/10 og 2024/25.

Europæisk historik

Samlet europæisk balance: 46 kampe – 16 sejre, 12 uafgjorte, 18 nederlag, målscore 59-62.

Champions League 2005/06 – nøgleøjeblikke

• 14. september 2005: Arsenal – FC Thun 2-1; Nelson Ferreira udlignede, inden Dennis Bergkamp afgjorde i sidste sekund.
• 27. september 2005: Thun – Sparta Prag 1-0; Selver Hodžić scorede kampens eneste mål.
• Gruppen endte med Arsenal (15 p), Ajax (10 p), Thun (4 p) og Sparta (2 p).

Trænere gennem tiden (udvalg)

Æresliste

Ejerskab og organisation

Siden november 2019 har investorgruppen PMG, Chien Lee og The Seelig Group været hovedejere. Klubben arbejder fortsat med en stram økonomisk ramme – til sammenligning lød budgettet i Champions-League-sæsonen på blot fem millioner schweizerfranc – men kombinerer lokal talentudvikling med strategiske køb af unge spillere fra ind- og udland.

Økonomi og budgetter

Historisk har FC Thun været kendt for en disciplineret økonomisk linje. Champions-League-sæsonen 2005/06 blev eksempelvis gennemført med et af gruppespillets absolut mindste budgetter, hvilket gjorde præstationerne endnu mere opsigtsvækkende. Den nuværende ledelse har videreført denne pragmatiske filosofi, suppleret med investeringer i infrastruktur og talentudvikling.

Supporterkultur

Tilskuerbasen beskrives ofte som «den 12. mand fra Oberlandet». Publikumstal i Stockhorn Arena matcher kapaciteten på 10.000, og særligt de afgørende oprykningskampe har tiltrukket fulde huse. Episoden med FC Basel-tilhængernes uroligheder i 2004 står dog som et enkeltstående negativt kapitel i en ellers fredelig supporterkultur.

Fremtidsudsigter

Med oprykningen til Swiss Super League 2025/26 står FC Thun over for nye sportslige og økonomiske udfordringer. Klubben sigter mod at etablere sig i midterfeltet på kort sigt og konsolidere organisationen omkring Stockhorn Arena, samtidig med at man fastholder den historiske identitet som lokalt forankret underdog med evne til lejlighedsvis at levere overraskelser på både nationalt og europæisk niveau.

Konklusion

FC Thun 1898 udgør et fascinerende eksempel på, hvordan en klub med begrænsede midler, men stærk lokal forankring og solid ledelse kan blande sig i toppen af schweizisk fodbold. Fra de ydmyge begyndelser i slutningen af det 19. århundrede, via kortvarige peak-oplevelser som Champions-League-gruppen mod Arsenal og Ajax, til den nyeste triumf i Challenge League 2024/25 har klubben vist en enestående evne til at rejse sig efter modgang. Med afsæt i Stockhorn Arena, nye investeringer og et publikum, der står tæt på banen – både fysisk og mentalt – går FC Thun nu ind i endnu et kapitel af sin lange og omskiftelige historie.