FC Thun
Grundlagt: 1898
Liga: Super League
Placering: #2
Hjemmebane
Stockhorn Arena
Weststrasse 12, Thun
Kapacitet: 10398
Overflade:
FC Thun Kampe
Her kan du se kampprogrammet med alle FC Thun kampe i Super League i 25/26 sæsonen.
Du kan både se kommende FC Thun kampe, samt de FC Thun kampe der allerede er spillet.
FC Thun Kommende Kampe
Runde 4
FC Zürich
Runde 7
Young Boys
Runde 8
FC St. Gallen
Runde 9
FC Thun
Runde 10
FC Sion
Runde 11
FC Thun
Runde 12
FC Thun
Runde 13
Servette FC
Runde 14
FC Thun
Runde 15
FC Lausanne-Sport
Runde 16
FC Thun
Runde 17
FC Thun
Runde 18
FC Winterthur
Runde 19
FC Thun
Runde 20
Grasshopper Club Zürich
Runde 21
FC Thun
Runde 22
FC Basel
FC Thun Færdigspillede Kampe
Runde 6
FC Thun
Runde 5
FC Thun
Runde 3
FC Luzern
Runde 2
FC Thun
Runde 1
FC Lugano
FC Thun Stillinger
Her kan du se FC Thuns aktuelle stillinger i Super League for sæsonen 25/26.
FC Thun ligger lige nu på 2.-pladsen med 13 point efter 6 kampe.
FC Thun har vundet 4 kampe, spillet 1 kampe uafgjort, og tabt 1 kampe. I stillingen har FC Thun en målforskel på 5 (scoret 12, indkasseret 7)
Du kan se tabellen med FC Thun stillinger herunder:
| # | Hold | K | V | U | T | + | − | ± | P | Form |
|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|
| 1 |
FC St. Gallen
|
6 | 5 | 0 | 1 | 14 | 4 | 10 | 15 |
|
| 2 |
FC Thun
|
6 | 4 | 1 | 1 | 12 | 7 | 5 | 13 |
|
| 3 |
FC Basel
|
6 | 4 | 0 | 2 | 12 | 8 | 4 | 12 |
|
| 4 |
Young Boys
|
6 | 3 | 2 | 1 | 10 | 8 | 2 | 11 |
|
| 5 |
FC Sion
|
5 | 3 | 1 | 1 | 10 | 5 | 5 | 10 |
|
| 6 |
FC Zürich
|
6 | 3 | 1 | 2 | 10 | 11 | -1 | 10 |
|
| 7 |
FC Luzern
|
6 | 2 | 2 | 2 | 9 | 9 | 0 | 8 |
|
| 8 |
Grasshopper Club Zürich
|
6 | 1 | 3 | 2 | 10 | 10 | 0 | 6 |
|
| 9 |
FC Lausanne-Sport
|
5 | 1 | 0 | 4 | 7 | 11 | -4 | 3 |
|
| 10 |
FC Lugano
|
5 | 1 | 0 | 4 | 5 | 11 | -6 | 3 |
|
| 11 |
Servette FC
|
5 | 0 | 2 | 3 | 6 | 12 | -6 | 2 |
|
| 12 |
FC Winterthur
|
6 | 0 | 2 | 4 | 8 | 17 | -9 | 2 |
|
FC Thun Spillere sæsonen 25/26
Her er alle 28 spillere på FC Thuns hold i 25/26, til både Super League og andre turneringer som FC Thun er med i:
Dominik Franke
Forsvarer
Trøje #0
Ashvin Balaruban
Forsvarer
Trøje #0
Genís Lafuente
Forsvarer
Trøje #4
Jan Bamert
Forsvarer
Trøje #19
Uros Vasic
Forsvarer
Trøje #21
Marco Bürki
Forsvarer
Trøje #23
Michael Heule
Forsvarer
Trøje #27
Lucien Dähler
Forsvarer
Trøje #37
Fabio Fehr
Forsvarer
Trøje #47
Miguel Aragundi
Midtbanespiller
Trøje #0
Leonardo Bertone
Midtbanespiller
Trøje #6
Kastriot Imeri
Midtbanespiller
Trøje #7
Vasilije Janjičić
Midtbanespiller
Trøje #8
Mattias Käit
Midtbanespiller
Trøje #14
Justin Roth
Midtbanespiller
Trøje #16
Nils Reichmuth
Midtbanespiller
Trøje #70
Franz-Ethan Meichtry
Midtbanespiller
Trøje #77
Valmir Matoshi
Midtbanespiller
Trøje #78
Hermann Tebily
Angriber
Trøje #9
Layton Stewart
Angriber
Trøje #11
Christopher Ibayi
Angriber
Trøje #18
Marc Gutbub
Angriber
Trøje #33
Elmin Rastoder
Angriber
Trøje #74
Brighton Melchior
Angriber
Trøje #96
Tresor Samba
Angriber
Trøje #99FC Thun Historie og Info
FC Thun 1898 er en traditionsrig schweizisk fodboldklub fra byen Thun i kantonen Bern. Klubben har siden grundlæggelsen den 1. maj 1898 været kendetegnet ved et lokalt forankret engagement, stærke rød-hvide klubfarver og en evne til igen og igen at genopfinde sig selv på tværs af divisioner, økonomiske rammer og skiftende trænergenerationer.
Selv om klubben langt størstedelen af tiden har befundet sig uden for schweizisk fodbolds absolutte rampelys, har FC Thun flere gange skrevet sig ind i nationens fodboldhistorie – mest markant med den sensationelle kvalifikation til UEFA Champions League-gruppespillet i sæsonen 2005/06 samt med to tabte, men mindeværdige, pokalfinaler i 1955 og 2019. Særligt Champions-League-eventyret, hvor et mandskab med et forholdsvis smalt budget besejrede Dynamo Kyiv og Malmö FF på vejen til gruppespillet, er siden blevet stående som et symbol på det, man lokalt ynder at kalde «miraklet fra Berner Oberland».
I dag spiller klubben sine hjemmekampe på den moderne Stockhorn Arena med plads til 10.000 tilskuere. Efter fem år i Challenge League lykkedes det holdet i foråret 2025, tre runder før sæsonslut, at sikre sig mesterskabet i den næstbedste række og dermed en ny plads i Swiss Super League fra kampagnen 2025/26. Nedenfor følger en dybdegående, tematisk opdelt gennemgang af alle væsentlige aspekter af FC Thun – lige fra de tidligste år til nutidens organisation, stadionforhold, medaljehøst og europæiske meritter.
Historisk overblik
Grundlæggelsen og de første spor (1898 – 1945)
FC Thun blev officielt stiftet 1. maj 1898 som et af de tidligste organiserede fodboldprojekter i det berner-oberlandske område. Kilderne omtaler de første år som præget af sporadisk kampaktivitet på lokale græsarealer og uden deltagelse i landsdækkende turneringsformater, der dengang stadig var under opbygning i Schweiz.
Første ophold i Nationalliga A (1954/55)
Efter en kontinuerlig opstigning gennem de regionale klasser sikrede FC Thun sig i sæsonen 1953/54 en historisk andenplads i Nationalliga B – kun overgået af FC Lugano. Resultatet udløste den første, kortvarige oprykning til Nationalliga A. Opholdet i eliten varede én sæson; holdet sluttede 1954/55 som næstsidst og rykkede straks ned igen. Alligevel markerede 1955 sig som et jubilæumsår, idet Thun nåede den schweiziske pokalfinale, der dog blev tabt 1-3 mod La Chaux-de-Fonds på Wankdorf-stadion i Bern.
Nationalliga B-epoken og nedrykningen til 1. Liga (1955 – 1995)
I de femten sæsoner fra 1955 til 1970 var FC Thun en konstant faktor i den næstbedste række. Først i 1969/70 måtte klubben dog acceptere degradering til den dengang tredjebedste 1. Liga – et sportsligt tilbageslag, der fik varige konsekvenser og kom til at definere klubben som en “elevatorklub” mellem rækkerne. Trods udfordringerne fastholdt man en stærk lokal forankring og evnen til at udvikle egne spillere, hvilket lagde fundamentet for kommende oprykninger.
Vejen tilbage – Egli, Bregy og Latour (1995 – 2002)
I 1995 ansatte bestyrelsen den tidligere schweiziske landsholdsspiller Andy Egli som cheftræner. Under Egli påbegyndte man en sportslig revitalisering, der kulminerede i oprykningen til Nationalliga B efter sæsonen 1996/97. Egli blev senere fulgt af Georges Bregy, der i 1999/2000 førte holdet til kvalifikation til oprykningsspillet mod Nationalliga A, dog uden endeligt at sikre springet.
Det definitive gennembrud kom under Hanspeter Latour, der i perioden juli 2001 til december 2004 stod i spidsen for mandskabet. Med Latour som arkitekt sikrede Thun sig i 2001/02 – efter 47 års fravær – endnu en gang adgang til den øverste række, som siden havde skiftet navn til Swiss Super League.
Gennembrud og Champions League-eventyret (2004 – 2006)
Latours exit til Grasshopper Club Zürich i starten af 2005 banede vejen for Urs Schönenberger. I hans første hele sæson fik FC Thun i 2004/05 sølvmedaljer i Super League, kun overgået af FC Basel. Placeringen gav adgang til Champions League-kvalifikationen, hvor Thun leverede to sensationelle samlede sejre: 3-2 mod Dynamo Kyiv og 4-0 mod Malmö FF.
I gruppespillet blev Thun matchet med Arsenal, Ajax og Sparta Prag. Holdet hentede en ikonisk 1-0-sejr mod Sparta på “hjemmebanen” Stade de Suisse i Bern, snublede snævert 1-2 ude mod Arsenal, men sluttede som nummer tre i puljen og kvalificerede sig dermed til UEFA-Cuppen. Her vandt man det første opgør 1-0 mod Hamburger SV, men røg ud efter et 0-2-nederlag i returkampen. Trods sportslig succes blev Schönenberger fyret 13. februar 2006, blot tre dage før HSV-returkampen, og erstattet af østrigske Heinz Peischl.
Turbulente trænerskift og elevatorår (2006 – 2011)
Peischl blev selv opsagt i marts 2007 efter manglende resultater. Assistent Jeff Saibene overtog midlertidigt, men måtte afgive posten før 2007/08, da han manglede UEFA-Pro-licens. René van Eck trådte til, men sæsonen endte med degradering til Challenge League.
Ungdomstræner Hansruedi Baumann styrede holdet indtil foråret 2009, hvor han blev afløst af Andres Gerber som interimstræner og siden Murat Yakin. Under Yakin genvandt Thun Challenge-League-titlen i 2009/10 og rykkede op. Yakin sikrede i 2010/11 en femteplads og europæisk kvalifikation, før han drog til FC Luzern. Bernard Challandes overtog roret.
Stabilisering, europæiske oplevelser og pokalfinale (2011 – 2019)
Challandes ledte Thun gennem Europa-League-kvalifikationen 2011/12, hvor holdet slog Vllaznia Shkodër og Palermo, men tabte samlet 1-5 til Stoke City i playoff-runden. I vinterpausen 2012/13 kom Urs Fischer til; han gentog en femteplads i ligaen og kørte holdet ind i Europa-League-gruppespillet 2013/14 efter sejre over Chikhura Satsjchere, BK Häcken og Partizan Beograd. I gruppe G formåede Thun blot at besejre Rapid Wien 1-0 og sluttede sidst.
Efter en fjerdeplads i Super League 2018/19 kvalificerede klubben sig til Europa-League-kvalen igen, men røg ud mod Spartak Moskva (3-5 samlet). Samme sæson nåede Thun sin anden schweiziske pokalfinale, hvor FC Basel vandt 2-1.
Nedrykning, ejerskifte og nye ambitioner (2019 – 2024)
I november 2019 indtrådte investorgruppen PMG, Chien Lee og The Seelig Group som medejere. Sportsligt blev 2019/20 afsluttet som næstsidst i Super League; holdet tabte relegationsduellen mod FC Vaduz og rykkede ned. Året efter endte Thun som nummer to i Challenge League, men missede oprykningen efter samlet nederlag til FC Sion. Carlos Bernegger blev, trods svingende resultater, hædret med Fair-Play-prisen for sæsonen 2021/22, inden han forlod posten til fordel for Mauro Lustrinelli.
Genopstigningen til Super League (2024/25)
Optakten til 2024/25 bød på elleve nye spillerkontrakter, bl.a. Ashvin Balaruban og Declan Frith. Klubikonet Marco Bürki forlængede til 2027, og en ny maskot – den to meter høje murmeldyr «Münggu» – blev præsenteret. Holdet fik en flyvende start med sejre mod FC Aarau og FC Vaduz, gik ubesejret gennem de første fire runder og blev hurtigt udråbt til oprykningsfavorit.
2. maj 2025, i runde 33, besejrede FC Thun Aarau 2-1 på Stockhorn Arena via mål af Layton Stewart og Franz-Ethan Meichtry. Dermed var Challenge-League-mesterskabet og superliga-comebacket sikret tre kampe før tid, fem år efter sidste nedrykning.
Klubbens identitet
Klubfarver
FC Thun spiller traditionelt i rødt og hvidt. Farvepaletten har været konsekvent gennem årtier og er tydeligt afspejlet i både spillertrøjer, merchandise og stadionudsmykning.
Udvikling af logo og emblem
- Oprindeligt logo: Sort skrifttype med en rød-sort-grøn fodbold.
- 100-års-jubilæum (1998): Sort navnetræk på rød-gul baggrund formet som tallet 100.
- Sæson 2010/11: Opdateret version af det oprindelige design; nu med tilføjelsen «Berner Oberland» og gult element, mens grønt udgik.
- Nuværende logo (fra 2011): Rødt og hvidt skjold med gul stjerne – et grafisk rent udtryk, der har opnået stor genkendelighed.
Mascot «Münggu»
Før sæsonstarten 2024/25 introducerede klubben en ny maskot – den venlige murmeldyr «Münggu». Figuren er valgt for at afspejle både lokal fauna i bjergområderne og den jordbundne, hårdtarbejdende klubkultur.
Stadioner
Stadion Lachen (1945 – 2011)
Fra 1945 og frem til sommeren 2011 var Stadion Lachen hjemmebane for FC Thun. Kapaciteten var 10.350 tilskuere, hvoraf størstedelen var ståpladser. En række moderniseringer – bl.a. flomlys i 1997 og røde plastikstole på tribunen efter oprykningen i 2002 – blev foretaget for at leve op til ligakrav. Stadionrekorden blev sat i sæsonen 2003/04, da 10.200 tilskuere overværede FC Basels mesterskabssejr og efterfølgende uroligheder.
Stockhorn Arena (2011 – )
Planerne om offentligt finansieret stadion i Thun-Syd blev forkastet ved en folkeafstemning i februar 2006, hvorefter den private investorgruppe HRS/ARCO Real Estate tog over. Grundstenen blev lagt 23. juni 2010, og 9. juli 2011 åbnede «Arena Thun» med en 2-2-testkamp mod 1. FC Köln. I februar 2014 overtog Stockhornbahn AG navnerettighederne, og arenaen skiftede navn til Stockhorn Arena. Kapaciteten er 10.000 tilskuere fordelt på stå- og siddepladser.
Europæiske kampe i Bern
Da Lachen ikke opfyldte UEFA-krav, blev Champions-League- og enkelte UEFA-Cup-opgør afviklet på Stade de Suisse (nu Wankdorf) i Bern. Det gav plads til et større publikum og sikrede, at FC Thun kunne overholde internationale licensregler.
Turneringsresultater og statistikker
Placeringer siden Super Leagues indførelse (2003/04)
Klubben har i Super-League-æraen opnået én sølvmedalje (2004/05), flere placeringer midt i tabellen (bl.a. femtepladser i 2010/11 og 2012/13) samt to nedrykninger (2008 og 2020). I Challenge League-regi er klubben blevet mester i 2009/10 og 2024/25.
Europæisk historik
| Konkurrence | Sæson | Fase nået | Modstandere i sidste runde | Bemærkninger |
|---|---|---|---|---|
| UEFA Champions League | 2005/06 | Gruppespil | Arsenal, Ajax, Sparta Prag | 3. plads i gruppe B |
| UEFA Cup | 2005/06 | 1/16-finale | Hamburger SV | 1-0 / 0-2 |
| UEFA Europa League | 2011/12 | Play-off | Stoke City | 1-5 samlet |
| UEFA Europa League | 2013/14 | Gruppespil | Rapid Wien, Genk, Dynamo Kyiv | 1 sejr, 5 nederlag |
| UEFA Europa League | 2019/20 | 3. kval.runde | Spartak Moskva | 3-5 samlet |
Samlet europæisk balance: 46 kampe – 16 sejre, 12 uafgjorte, 18 nederlag, målscore 59-62.
Champions League 2005/06 – nøgleøjeblikke
- 14. september 2005: Arsenal – FC Thun 2-1; Nelson Ferreira udlignede, inden Dennis Bergkamp afgjorde i sidste sekund.
- 27. september 2005: Thun – Sparta Prag 1-0; Selver Hodžić scorede kampens eneste mål.
- Gruppen endte med Arsenal (15 p), Ajax (10 p), Thun (4 p) og Sparta (2 p).
Trænere gennem tiden (udvalg)
| Periode | Cheftræner | Hovedresultater |
|---|---|---|
| 1995 – 1997 | Andy Egli | Oprykning til Nationalliga B |
| 1997 – 2001 | Georges Bregy | Deltagelse i NLA/B-playoff |
| 2001 – 2004 | Hanspeter Latour | Oprykning til Super League |
| 2005 – 02/2006 | Urs Schönenberger | Sølvmedalje + CL-gruppespil |
| 02/2006 – 03/2007 | Heinz Peischl | UEFA-Cup-deltagelse |
| 03/2007 – 06/2007 | Jeff Saibene (interim) | Redningsmission |
| 2007 – 2008 | René van Eck | Nedrykning |
| 2009 – 2011 | Murat Yakin | Challenge-League-titel 2010 |
| 2011 – 2012 | Bernard Challandes | EL-playoff |
| 2013 – 2015 | Urs Fischer | EL-gruppespil 2013/14 |
| 2015 – 2016 | Ciriaco Sforza | Kortvarigt ophold |
| 2016 – 2017 | Jeff Saibene | Midterplacering |
| 2017 (forår) | Mauro Lustrinelli (interim) | Licensudfordring |
| 2017 – 2023 | Marc Schneider (senere Carlos Bernegger) | Svingende resultater, Fair-Play-pris |
| 2023 – | Mauro Lustrinelli | Oprykning 2025 |
Æresliste
| Konkurrence | Bedste resultat | Årstal |
|---|---|---|
| Swiss Super League | 2. plads (sølv) | 2004/05 |
| Swiss Challenge League / Nationalliga B | Mestre | 2009/10, 2024/25 |
| Schweizer Cup | Finalist | 1954/55, 2018/19 |
| Oprykning til øverste række | Promoveret | 1953/54, 2001/02, 2009/10, 2024/25 |
Ejerskab og organisation
Siden november 2019 har investorgruppen PMG, Chien Lee og The Seelig Group været hovedejere. Klubben arbejder fortsat med en stram økonomisk ramme – til sammenligning lød budgettet i Champions-League-sæsonen på blot fem millioner schweizerfranc – men kombinerer lokal talentudvikling med strategiske køb af unge spillere fra ind- og udland.
Økonomi og budgetter
Historisk har FC Thun været kendt for en disciplineret økonomisk linje. Champions-League-sæsonen 2005/06 blev eksempelvis gennemført med et af gruppespillets absolut mindste budgetter, hvilket gjorde præstationerne endnu mere opsigtsvækkende. Den nuværende ledelse har videreført denne pragmatiske filosofi, suppleret med investeringer i infrastruktur og talentudvikling.
Supporterkultur
Tilskuerbasen beskrives ofte som «den 12. mand fra Oberlandet». Publikumstal i Stockhorn Arena matcher kapaciteten på 10.000, og særligt de afgørende oprykningskampe har tiltrukket fulde huse. Episoden med FC Basel-tilhængernes uroligheder i 2004 står dog som et enkeltstående negativt kapitel i en ellers fredelig supporterkultur.
Fremtidsudsigter
Med oprykningen til Swiss Super League 2025/26 står FC Thun over for nye sportslige og økonomiske udfordringer. Klubben sigter mod at etablere sig i midterfeltet på kort sigt og konsolidere organisationen omkring Stockhorn Arena, samtidig med at man fastholder den historiske identitet som lokalt forankret underdog med evne til lejlighedsvis at levere overraskelser på både nationalt og europæisk niveau.
Konklusion
FC Thun 1898 udgør et fascinerende eksempel på, hvordan en klub med begrænsede midler, men stærk lokal forankring og solid ledelse kan blande sig i toppen af schweizisk fodbold. Fra de ydmyge begyndelser i slutningen af det 19. århundrede, via kortvarige peak-oplevelser som Champions-League-gruppen mod Arsenal og Ajax, til den nyeste triumf i Challenge League 2024/25 har klubben vist en enestående evne til at rejse sig efter modgang. Med afsæt i Stockhorn Arena, nye investeringer og et publikum, der står tæt på banen – både fysisk og mentalt – går FC Thun nu ind i endnu et kapitel af sin lange og omskiftelige historie.
