FC St. Gallen
Grundlagt: 1879
Liga: Super League
Placering: #1
Hjemmebane
kybunpark
Zürcher Strasse 464, St. Gallen
Kapacitet: 20660
Overflade: Græs
FC St. Gallen Kampe
Her kan du se kampprogrammet med alle FC St. Gallen kampe i Super League i 25/26 sæsonen.
Du kan både se kommende FC St. Gallen kampe, samt de FC St. Gallen kampe der allerede er spillet.
FC St. Gallen Kommende Kampe
Runde 4
FC St. Gallen
Runde 7
FC Zürich
Runde 8
FC St. Gallen
Runde 9
Young Boys
Runde 10
FC St. Gallen
Runde 11
FC Sion
Runde 12
FC Lugano
Runde 13
FC St. Gallen
Runde 14
FC St. Gallen
Runde 15
FC Basel
Runde 16
FC St. Gallen
Runde 17
FC Thun
Runde 18
FC St. Gallen
Runde 19
Grasshopper Club Zürich
Runde 20
FC Winterthur
Runde 21
FC St. Gallen
Runde 22
FC Luzern
FC St. Gallen Færdigspillede Kampe
Runde 6
FC St. Gallen
Runde 5
FC Lausanne-Sport
Runde 3
FC St. Gallen
Runde 2
Servette FC
Runde 1
FC St. Gallen
FC St. Gallen Stillinger
Her kan du se FC St. Gallens aktuelle stillinger i Super League for sæsonen 25/26.
FC St. Gallen ligger lige nu på 1.-pladsen med 15 point efter 6 kampe.
FC St. Gallen har vundet 5 kampe, spillet 0 kampe uafgjort, og tabt 1 kampe. I stillingen har FC St. Gallen en målforskel på 10 (scoret 14, indkasseret 4)
Du kan se tabellen med FC St. Gallen stillinger herunder:
| # | Hold | K | V | U | T | + | − | ± | P | Form |
|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|
| 1 |
FC St. Gallen
|
6 | 5 | 0 | 1 | 14 | 4 | 10 | 15 |
|
| 2 |
FC Thun
|
6 | 4 | 1 | 1 | 12 | 7 | 5 | 13 |
|
| 3 |
FC Basel
|
6 | 4 | 0 | 2 | 12 | 8 | 4 | 12 |
|
| 4 |
Young Boys
|
6 | 3 | 2 | 1 | 10 | 8 | 2 | 11 |
|
| 5 |
FC Sion
|
5 | 3 | 1 | 1 | 10 | 5 | 5 | 10 |
|
| 6 |
FC Zürich
|
6 | 3 | 1 | 2 | 10 | 11 | -1 | 10 |
|
| 7 |
FC Luzern
|
6 | 2 | 2 | 2 | 9 | 9 | 0 | 8 |
|
| 8 |
Grasshopper Club Zürich
|
6 | 1 | 3 | 2 | 10 | 10 | 0 | 6 |
|
| 9 |
FC Lausanne-Sport
|
5 | 1 | 0 | 4 | 7 | 11 | -4 | 3 |
|
| 10 |
FC Lugano
|
5 | 1 | 0 | 4 | 5 | 11 | -6 | 3 |
|
| 11 |
Servette FC
|
5 | 0 | 2 | 3 | 6 | 12 | -6 | 2 |
|
| 12 |
FC Winterthur
|
6 | 0 | 2 | 4 | 8 | 17 | -9 | 2 |
|
FC St. Gallen Spillere sæsonen 25/26
Her er alle 35 spillere på FC St. Gallens hold i 25/26, til både Super League og andre turneringer som FC St. Gallen er med i:
Janis Widmer
Målmand
Trøje #0
Lawrence Zigi
Målmand
Trøje #1
Lukas Watkowiak
Målmand
Trøje #25
Stephan Ambrosius
Forsvarer
Trøje #0
Noah Zacharie
Forsvarer
Trøje #0
Jozo Stanić
Forsvarer
Trøje #4
T. Seferovic
Forsvarer
Trøje #13
Abdoulaye Diaby
Forsvarer
Trøje #15
Albert Vallçi
Forsvarer
Trøje #20
Tom Gaal
Forsvarer
Trøje #26
Pascal Büttiker
Forsvarer
Trøje #71
Cyrill May
Forsvarer
Trøje #72
Betim Fazliji
Midtbanespiller
Trøje #0
Víctor Abril
Midtbanespiller
Trøje #0
Christian Witzig
Midtbanespiller
Trøje #7
Jordi Guasch
Midtbanespiller
Trøje #8
Carlo Boukhalfa
Midtbanespiller
Trøje #11
Lukas Daschner
Midtbanespiller
Trøje #13
Grégory Karlen
Midtbanespiller
Trøje #13
Lukas Görtler
Midtbanespiller
Trøje #16
Bastien Toma
Midtbanespiller
Trøje #24
Hugo Vandermersch
Midtbanespiller
Trøje #28
Chima Okoroji
Midtbanespiller
Trøje #36
E. Owusu
Midtbanespiller
Trøje #47
Corsin Konietzke
Midtbanespiller
Trøje #63
Mihailo Stevanovic
Midtbanespiller
Trøje #64
Noah Probst
Midtbanespiller
Trøje #70
Leonit Ibraimov
Midtbanespiller
Trøje #73
Kevin Csoboth
Midtbanespiller
Trøje #77
Chadrac Ababa
Angriber
Trøje #0
Aliou Baldé
Angriber
Trøje #14
Alessandro Vogt
Angriber
Trøje #18
Shkëlqim Vladi
Angriber
Trøje #19
Malamine Efekele
Angriber
Trøje #21
Moustapha Cissé
Angriber
Trøje #99FC St. Gallen Historie og Info
Fussballclub St. Gallen 1879 – som i daglig tale omtales som FC St. Gallen eller blot FCSG – indtager en helt særlig placering i både schweizisk og europæisk fodboldhistorie. Klubben har siden stiftelsen den 19. april 1879 været kontinuerligt aktiv og er dokumenteret som den ældste eksisterende fodboldklub i Schweiz og på det europæiske fastland. Med base i den østschweiziske by St. Gallen har klubben gennem mere end 140 år oplevet triumfer, dramatiske nedture, omfattende omstruktureringer og en bemærkelsesværdig loyal opbakning fra byens og regionens fodboldpublikum.
FC St. Gallen spiller sine hjemmekampe i Kybunpark – tidligere kendt som AFG Arena – som blev taget i brug i 2008. Anlægget rummer i dag 18 790 tilskuere ved nationale kampe og har afløst det legendariske Espenmoos, hvor klubben holdt til fra 1910 til 2008. Klubbens kvindeelite og ungdomshold benytter fortsat Espenmoos som hjemmebane, hvilket vidner om den fortsatte forankring i byens østlige kvarter. De grøn-hvide farver er kendetegnet for både førstehold, kvinder, U-hold og den talstærke fanscene – Espenblock – der har gjort FCSG berygtet for energisk stemning både hjemme og ude.
På banen har klubben høstet to schweiziske mesterskaber (1904 og 2000), en pokaltitel (1969) samt flere finaler og bemærkelsesværdige europæiske aftener, herunder sejre over Chelsea FC i 2000 og Spartak Moskva i 2013. Uden for kridtstregerne har FC St. Gallen markeret sig som pioner i schweizisk fodbold – senest symboliseret ved optagelsen i den internationale “Club of Pioneers” i 2014. Nedenfor følger en kronologisk og tematisk gennemgang af samtlige væsentlige aspekter af klubben, fra de første kampe på nedslidte marker til moderne topfodbold i Super League.
Klubbens identitet og generelle profil
Navn, stiftelsesdato og ærestitel
Det officielle navn er “Fussballclub St. Gallen 1879” (forkortet FCSG). Datoen 19. april 1879 fremgår af de tidligste statutter, og avisen St. Galler Tagblatt offentliggjorde samme dag en indkaldelse til stiftende møde. Denne datering gjorde det siden muligt at dokumentere, at FC St. Gallen er den ældste fortsat eksisterende fodboldklub i Schweiz og på det kontinentale Europa, som fra begyndelsen dyrkede fodboldspillet – om end reglerne i de tidlige år afveg væsentligt fra nutidens 11-mands-fodbold.
Klubfarver og logo
De traditionelle farver er grøn og hvid. I slutningen af 1890’erne anvendte klubben kortvarigt gul-sort som følge af en fusion, men vendte hurtigt tilbage til de ikoniske farver. Ved 100-års-jubilæet i 1979 introduceredes et nyt logo, og gennem årene er flere variationer kommet til, senest med tilføjelsen af “1879” under navneændringen i 2016, der skal fremhæve den historiske arv.
Organisation og selskabsstruktur
Siden 2004 har den professionelle del af klubben været organiseret i FC St. Gallen AG. Ledelsen har gennemgået flere turbulente perioder: fra Dölf Frühs præsidenttid, via de omstridte reformer under Stefan Hernandez, til den grundlæggende sanering i 2018, hvor Matthias Hüppi tiltrådte som præsident og tidligere landsholdsspiller Alain Sutter blev sportschef. Denne omstrukturering markerede et vendepunkt med fokus på talentudvikling, økonomisk konsolidering og fornyet sportslig ambition.
Historisk udvikling
1879 – 1896: De første skridt
Initiativtagerne var unge handelsmænd, der via engelske skolekammerater fra Instituttet Schönberg i Rorschach havde tilegnet sig spillet. Træningen foregik på forskellige marker i byens centrum, og spilletiderne var fleksible: middagspauser og aftener til mørket faldt på. Banerne havde reducerede målstørrelser, hvilket i 1892 kostede dyrt, da de gæstende Grasshoppers fra Zürich protesterede over “for små” mål og vandt returopgøret 6-0 i Zürich. Episoden førte til, at FCSG anskaffede mål i officiel størrelse.
1896 – 1904: Fusioner, Serie A-debut og første mesterskab
Indlemmelsen af FC Viktor i 1896 og senere sammenslutningen med FC Phönix i 1898 førte til navnet “Vereinigter FC St. Gallen”. Med 117 medlemmer deltog man i Serie B og oplevede hurtigt fremgang. I 1903 blev navnet igen ændret til FC St. Gallen, og i sæsonen 1903/04 vandt holdet sin gruppe, slog FC Bayern München 10-0 i en testkamp og besejrede rivalerne i finalerunden, hvilket sikrede klubbens første schweiziske mesterskab den 27. marts 1904 – et trofæ, der forblev unikt i 96 år.
1909 – 1969: Konsolidering og lange sejrepauser
Klubben etablerede sig i toppen, men uden yderligere titler. Espenmoos blev indviet i 1910, og Anglo-Cup-finalen i 1910 blev tabt til Young Boys. Under krigsårene var driften vanskelig, men medlemstallet nåede 663 i jubilæumsåret 1919. Efter enkelte nedrykninger og oprykninger vendte FCSG tilbage til Nationalliga A i 1949 under træner Jimmy Townley. Første pokalfinale kom i 1945 (0-1 mod YB).
1969 – 1999: Pokaltriumf, Ligacup og europæiske oplevelser
1969 bragte klubbens første – og foreløbigt eneste – sejr i Schweizer Cup: 2-0 over AC Bellinzona. Europacup-debuten fulgte mod BK Frem København og senere Levski-Spartak Sofia. I 1978 vandt FCSG den daværende Ligacup, og i 1983 opnåede man en 3. plads i ligaen, hvilket gav UEFA-Cup-dueller mod bl.a. Inter Milano foran 16 200 tilskuere på Espenmoos. Slut-80’erne blev præget af stjernespilleren Iván Zamorano, som både blev topscorer og sikrede vintermesterskabet, før han i rekordtransferen til Sevilla i 1990 forlod klubben.
1999 – 2002: Det sensationelle andet mesterskab
Sæsonen 1999/2000 begyndte uden større forventninger, men Marcel Kollers disciplin og en sammentømret trup leverede den ene sejr efter den anden. Allerede fire runder før slut fløjtes FC St. Gallen til tops – 96 år efter første titel. Tophistorien indeholdt topscorer Charles Amoah. Året efter kvalificerede FCSG sig næsten til Champions League, men måtte nøjes med UEFA-Cup, hvor man eliminerede Chelsea FC med 2-0 på hjemmebane, inden FC Brügge satte en stopper. I ligaen fulgte en 3. plads.
2002 – 2008: Overgangsår, sportslige udsving og nedrykning
Efter Kollers afgang fulgte et trænerskiftekaos. Resultaterne svingede, og i 2008 rykkede klubben ned efter tab i playoff til AC Bellinzona. Samtidig tog den næsten færdige AFG Arena form, og hjemmekampen den 20. maj 2008 blev den sidste på Espenmoos.
2008 – 2011: Challenge League, nyt stadion og endnu en nedrykning
Med ny træner Uli Forte sikrede FCSG sig Challenge-League-mesterskabet i 2009 og satte tilskuerrekord i den næstbedste række (12 469 i snit). Comeback-sæsonen i Super League resulterede i en solid midterplacering, men større spillerudskiftninger førte til nedrykning i 2011.
2011 – 2015: Lynretur, Europa League og sportslige udsving
Under Jeff Saibene vandt klubben Challenge League i 2012 og kvalificerede sig i 2013 til Europa League. Efter en episk play-off mod Spartak Moskva nåede man gruppespillet og besejrede bl.a. Swansea City og FK Kuban Krasnodar. I ligaen fulgte solide, men svingende sæsoner.
2015 – 2017: Interne magtkampe og sportslig stagnation
Trænerrokader – fra Saibene til Josef Zinnbauer og senere Giorgio Contini – blev ledsaget af uro i bestyrelseslokalet. Præsidentskiftet fra Früh til Hernandez og siden til Hüppi illustrerede de dybe organisatoriske brydninger, som kulminerede i december 2017, hvor hele bestyrelsen blev udskiftet.
2018 – nu: Konsolidering og ny sportslig fremdrift
Siden 2018 har Peter Zeidler stået i spidsen for et ungt og offensivt mandskab. I 2019/20-sæsonen blev FC St. Gallen runner-up i Super League – klubbens bedste placering siden år 2000. Trods markante sommerafgange har klubben fortsat at bygge på talentudvikling, nået cupfinaler i 2021 og 2022 og fastholdt høje tilskuertal.
Sportslige meritter
Indenlandske titler og finaler
| Konkurrence | Titler | År |
|---|---|---|
| Schweizisk mester | 2 | 1903/04, 1999/2000 |
| Schweizisk vice-mester | 1 | 2019/20 |
| Schweizer Cup | 1 | 1968/69 |
| Schweizer Cup – finaler | 5 | 1944/45, 1976/77, 1997/98, 2020/21, 2021/22 |
| Schweizer Ligacup | 1 | 1977/78 |
| Ligacup – finalist | 1 | 1981/82 |
| Challenge League-mester | 3 | 1970/71, 2008/09, 2011/12 |
| Hallen-schweizermesterskab | 1 | 1998 |
Europæiske resultater
FCSG har samlet spillet 53 officielle UEFA-kampe med balancen:
- 20 sejre
- 11 uafgjorte
- 22 nederlag
- Målscore: 77-85 (-8)
Historiske højdepunkter tæller:
- Sejr over Chelsea FC (2-0) i UEFA-Cup 2000.
- Play-off-triumf mod Spartak Moskva 2013 (4-2 ude, samlet avancement til gruppespil).
- Første schweiziske udesejr mod en tysk Bundesligaklub: 1-0 mod SC Freiburg i 2001.
Intertoto-deltagelse
FCSG stillede flere gange op i den sommerlige Intertoto Cup – både før og efter UEFA overtog turneringen i 1995. Bedste resultat var anden runde i 2002 (nederlag til Willem II Tilburg efter forlænget spilletid).
Stadioner
Kybunpark
Første spadestik blev taget 14. september 2005, og anlægget åbnede sommeren 2008. Oprindelig kapacitet på 20 660 til ligakampe er senere justeret til 18 790 på grund af konvertering fra stå- til siddepladser. Ved europæiske kampe reduceres kapaciteten til 17 317. I 2016 skiftede stadionet navn til Kybunpark efter ny navnesponsor.
Espenmoos
Indviet 1910 med en trætribune og udvidet flere gange. Målestok var den ikoniske hovedtribune fra 1969 med 2 200 siddepladser. Den højeste registrerede tilskuerkulisse var 16 200 mod Inter Milano i 1984/85-sæsonen. Espenmoos blev nedgraderet til trænings- og ungdomsanlæg efter flytningen til Kybunpark i 2008.
Organisatorisk ledelse
AG-struktur og lederskab
Den kommercielle drift varetages af FC St. Gallen AG (grundlagt 2004). Blandt markante præsidenter i nyere tid kan nævnes Dölf Früh (indsat 2010), Stefan Hernandez (2017) og Matthias Hüppi (fra 2018). Under Hüppi blev en bred kreds af lokale investorer inddraget for at sikre økonomisk stabilitet, og tidligere nøglemedarbejdere som Simon Storm (medicinsk leder) og Daniel Tarone (trænerstab) vendte tilbage.
Trænerkavalkade (udpluk)
- Norman Smith (1934-35) – første succesrige oprykning.
- Jimmy Townley (1948-49) – stod bag vigtig oprykning.
- Uwe Rapolder (1993-95) – direkte retur til øverste række.
- Marcel Koller (1999-2002) – mesterskab 2000.
- Gérard Castella, Thomas Staub, Heinz Peischl (2002-2005) – skiftende transition.
- Ralf Loose (2005-2006) – kontroversiel afgang efter fansenes protester.
- Rolf Fringer (2006-2007) – kortvarig tabeltop.
- Krassimir Balakow (2007-2008) – nedrykning.
- Uli Forte (2008-2011) – Challenge-League-oprykning.
- Jeff Saibene (2011-2015) – Europa-League-deltagelse.
- Josef Zinnbauer (2015-2017) – sportslig stagnation.
- Giorgio Contini (2017-2018) – sikrede overlevelse.
- Peter Zeidler (2018- ) – vice-mester 2020.
Spillere
Tilbagetrukne trøjenumre
- #17 – Marc Zellweger (mere end 500 kampe; nummeret tildeles ikke længere).
Udvalgte profiler gennem tiderne
- Charles Amoah – topscorer 2000, nøglen til mesterskabet.
- Iván Zamorano – schweizisk topscorer 1989, senere Real Madrid-stjerne.
- Tranquillo Barnetta – 75 landskampe, hjemvendt 2017, sluttede karrieren i FCSG.
- Oscar Scarione – topscorer Super League 2013.
- Marco Tardelli – verdensmester 1982, gæsteophold i St. Gallen.
- Hakan Yakin, Leopold Kielholz, Marc Zwyssig, Jörg Stiel m.fl.
Ungdom og talentudvikling
FutureChampsOstschweiz-modellen
Siden 2012 har alle elitejuniorhold været samlet under paraplyen “FutureChampsOstschweiz” (FCO). Her samarbejder FC St. Gallen med regionale klubber om U11-U21-hold. Særligt U21-holdet, registreret som FC St. Gallen II, rykkede i 2012 op i 1. Liga Promotion og har siden fastholdt en vigtig rolle som springbræt til førsteholdet.
Reserve- og andethold
FC St. Gallen II spiller aktuelt i 1. Liga og fungerer som udviklingsplatform. Reglen tillader tre spillere over 21 år pr. kamp, så talenter kombineres med rutinerede støtter.
Kvindefodbold
Klubbens kvindeafdeling har siden 2017 været drevet i fællesskab med FC Staad og spiller fra 2022 under navnet FC St. Gallen 1879 i Women’s Super League. Ungdomshold i U16- og U18-alderen sikrer fødekæden. Hjemmekampe spilles på Espenmoos og anlægget Gründenmoos.
Tilskuere og fan-kultur
Espenblock og hjemmepublikum
Det gamle Espenmoos var berømt for en intens “hexenkessel”-atmosfære, hvor OLMA-messerne ofte betød udsolgte tribuner. Flytningen til Kybunpark gav flere pladser, men kulturen er bevaret. Under Challenge-League-sæsonen 2008/09 blev der sat schweizisk rekordsnit for næstbedste række. Efter COVID-19-restriktionernes ophævelse har FCSG sat egne tilskuerrekorder to sæsoner i træk og har nu det tredjestørste gennemsnit i Schweiz.
Udebanestøtte og fanorganisationer
På trods af geografisk afsides beliggenhed rejser fans talstærkt: ekstratog arrangeres til alle udekampe via Dachverband 1879. I Europa-League-kampene 2013/14 havde klubben 1 500-2 000 medrejsende til Swansea og Valencia.
Fanvenskaber
- SSV Reutlingen (Tyskland) – siden 2006.
- NK Maribor (Slovenien), Neuchâtel Xamax (Schweiz) og VfB Stuttgart (Tyskland).
Øvrige aktiviteter
Cheerleaders
“Green Lightning” blev etableret i 2000 og har vundet adskillige nationale mesterskaber og flotte placeringer ved internationale konkurrencer. Ved hver hjemmekamp indgår de i indløbs-ceremonien.
eSport
I december 2016 indgik FCSG som første schweiziske klub i eSport med et FIFA-hold under ledelse af coach Thomas Temperli. Projektet blev sat på pause i 2019 for at prioritere kerneforretningen, men klubben udelukker ikke en genoptagelse.
Klubbens symbolik og trivia
- FC St. Gallen blev i 2014 officielt optaget i “Club of Pioneers”, etableret af Sheffield FC, som anerkender verdens ældste klubber.
- Helikopter-evakueringen af dommeren Walter Nussbaumer i 1985 på Espenmoos er unik i schweizisk fodboldhistorie.
- Medlemstallet nåede 663 allerede i 1919 – usædvanligt højt for perioden.
Litteratur om FC St. Gallen
- Daniel Torgler, Daniel Ryser & Matthias Frei: Espenmoos – Fussball und Fankultur, Appenzeller Verlag, 2007.
- Martin Furgler: 1879–1979 Ein Jahrhundert FC St. Gallen, S + S, 1979.
- Christian Koller: “Transnationalität und Popularisierung. Thesen und Fragen zur Frühgeschichte des Schweizer Fussballs”, Ludica 17-18, 2011/12.
FC St. Gallen 1879 favner således både det stolte pionerarbejde, store sportslige øjeblikke og et levende, moderne klubliv. Med et engageret lokalt ejerskab, en tydelig talentstrategi og en ufravigelig tro på offensiv fodbold ser klubbens næste kapitler ud til at blive lige så farverige og passionerede som de foregående 145 år.
