FC Sion
Grundlagt: 1909
Liga: Super League
Placering: #5
Hjemmebane
Stade de Tourbillon
38, rue des Echutes, Sion
Kapacitet: 16263
Overflade: Græs
FC Sion Kampe
Her kan du se kampprogrammet med alle FC Sion kampe i Super League i 25/26 sæsonen.
Du kan både se kommende FC Sion kampe, samt de FC Sion kampe der allerede er spillet.
FC Sion Kommende Kampe
Runde 12
FC Thun
Runde 13
FC Lausanne-Sport
Runde 14
FC Sion
Runde 15
FC Lugano
Runde 16
FC Sion
Runde 17
FC Sion
Runde 18
FC St. Gallen
Runde 19
FC Sion
Runde 20
FC Basel
Runde 21
FC Sion
Runde 22
Servette FC
FC Sion Færdigspillede Kampe
Runde 11
FC Sion
Runde 10
FC Sion
Runde 9
Grasshopper Club Zürich
Runde 8
FC Luzern
Runde 7
FC Sion
Runde 6
FC Winterthur
Runde 5
FC Sion
Runde 4
FC Sion
Runde 3
Young Boys
Runde 2
FC Sion
Runde 1
FC Zürich
FC Sion Stillinger
Her kan du se FC Sions aktuelle stillinger i Super League for sæsonen 25/26.
FC Sion ligger lige nu på 5.-pladsen med 18 point efter 12 kampe.
FC Sion har vundet 5 kampe, spillet 3 kampe uafgjort, og tabt 4 kampe. I stillingen har FC Sion en målforskel på 3 (scoret 18, indkasseret 15)
Du kan se tabellen med FC Sion stillinger herunder:
| # | Hold | K | V | U | T | + | − | ± | P | Form |
|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|
| 1 |
FC Thun
|
12 | 9 | 1 | 2 | 25 | 14 | 11 | 28 |
|
| 2 |
FC Basel
|
12 | 7 | 1 | 4 | 22 | 15 | 7 | 22 |
|
| 3 |
FC St. Gallen
|
11 | 7 | 0 | 4 | 25 | 13 | 12 | 21 |
|
| 4 |
Young Boys
|
12 | 5 | 4 | 3 | 21 | 22 | -1 | 19 |
|
| 5 |
FC Sion
|
12 | 5 | 3 | 4 | 18 | 15 | 3 | 18 |
|
| 6 |
FC Luzern
|
12 | 4 | 5 | 3 | 24 | 19 | 5 | 17 |
|
| 7 |
FC Lugano
|
11 | 5 | 1 | 5 | 16 | 17 | -1 | 16 |
|
| 8 |
FC Lausanne-Sport
|
12 | 4 | 3 | 5 | 23 | 19 | 4 | 15 |
|
| 9 |
Servette FC
|
12 | 4 | 2 | 6 | 20 | 24 | -4 | 14 |
|
| 10 |
FC Zürich
|
12 | 4 | 1 | 7 | 16 | 23 | -7 | 13 |
|
| 11 |
Grasshopper Club Zürich
|
12 | 2 | 4 | 6 | 17 | 27 | -10 | 10 |
|
| 12 |
FC Winterthur
|
12 | 1 | 3 | 8 | 16 | 35 | -19 | 6 |
|
FC Sion Spillere sæsonen 25/26
Her er alle 24 spillere på FC Sions hold i 25/26, til både Super League og andre turneringer som FC Sion er med i:
Anthony Racioppi
Målmand
Trøje #1
F. Ruberto
Målmand
Trøje #12
Noé Sow
Forsvarer
Trøje #5
Marcos Cipriano
Forsvarer
Trøje #6
G. Mulazzi
Forsvarer
Trøje #7
Numa Lavanchy
Forsvarer
Trøje #14
Jan Kronig
Forsvarer
Trøje #17
Nias Hefti
Forsvarer
Trøje #20
M. Dubosson
Forsvarer
Trøje #24
Kreshnik Hajrizi
Forsvarer
Trøje #28
Nevio Biner
Forsvarer
Trøje #44
Ilyas Chouaref
Midtbanespiller
Trøje #7
Baltazar Oliveira
Midtbanespiller
Trøje #8
Théo Bouchlarhem
Midtbanespiller
Trøje #11
Lamine Diack
Midtbanespiller
Trøje #25
Théo Marques
Midtbanespiller
Trøje #29
Benjamin Kololli
Midtbanespiller
Trøje #70
Donat Rrudhani
Midtbanespiller
Trøje #77
Ali Kabacalman
Midtbanespiller
Trøje #88
Ruben Londja
Angriber
Trøje #0
Dinis Rodrigues
Angriber
Trøje #9
Winsley Mokango
Angriber
Trøje #13
Rilind Nivokazi
Angriber
Trøje #33
Josias Lukembila
Angriber
Trøje #39FC Sion Historie og Info
FC Sion er en af schweizisk fodbolds mest markante klubber, ikke blot fordi man i perioder har udfordret landets traditionelle stormagter, men også fordi klubbens historie er gennemsyret af dramatiske opture, økonomiske kriser og spektakulære pokaltriumfer. Klubben, som hører hjemme i kantonhovedstaden Sion i det fransktalende Valais, er kendt for sin ukuelige vilje til at rejse sig efter tilbageslag og for sin ganske særlige evne til at levere i de afgørende kampe om den schweiziske pokal.
Siden etableringen i 1909 har FC Sion ført en omflakkende tilværelse på tværs af de schweiziske divisioner. Fra spil på løse græsarealer på byens torv til det moderne Stade Tourbillon har klubben gennemgået en bemærkelsesværdig forvandling. De tidlige år var præget af lokalt engagement, mens perioderne efter 1960’erne har budt på både nationale mesterskaber og gentagne konfrontationer med schweiziske og internationale fodboldmyndigheder.
FC Sions samlede meritliste tæller to mesterskaber i den øverste schweiziske liga, én titel i Challenge League samt hele 13 sejre i den schweiziske pokalturnering – et facit, der trods klubbens begrænsede geografi placerede Sion som et nationalt pokalfænomen frem til 2017. Klubbens identitet hviler derfor i høj grad på pokalmyten, men også på en vedvarende ambition om at vende tilbage til fast status i den schweiziske Super League.
Historisk overblik
Grundlæggelsen i 1909
FC Sion blev officielt stiftet i 1909 af blandt andre Robert Gilliard, der hurtigt fik rollen som anfører. Den første registrerede kamp blev spillet samme år på torvet La Planta mod FC Aigle og endte med en 3-2-sejr, efter at Sion havde vendt et 0-2-underlig til pause. Kampen kom til at symbolisere klubkulturen: en blanding af lokal stolthed og evnen til at kæmpe sig tilbage.
Amatørårene frem til Anden Verdenskrig
I 1914 trådte klubben for første gang ind i en officiel ligaturnering og slog FC Monthey 3-2. Efter krigen deltog Sion i det regionale valaisanske mesterskab i Serie A og B, og i 1925 blev Martigny besejret 5-2 foran 500 tilskuere – en sejr, der gav adgang til Serie C (region Romandie).
Oprykningen til Serie B i 1927 blev sikret med slutspilssejre over La Tour II og Martigny, men i 1931 blev Promotions-serierne nedlagt, hvilket sendte Sion ned i 3. liga. I 1943-44 vandt klubben sin 2. liga-afdeling og rykkede op i 1. liga, men nedrykkedes igen kort efter. Perioden var præget af hyppige skift mellem divisionerne – som oftest uden større økonomiske ressourcer.
Vejen mod nationalligaerne (1950’erne-1960’erne)
De første professionelle strukturer blev indført i 1950’erne, hvor Jacques Guhl oprettede klubbens fodboldskole. I 1957 dominerede Sion 1. ligaen og sikrede oprykning til Nationalliga B (NLB). Fem år senere, i 1962, fulgte det historiske avancement til Nationalliga A (NLA). Tre år derefter – 1965 – vandt Sion sin første Schweizer Cup efter 2-1 mod Servette.
1970’erne og 1980’erne: Pokalspecialisterne
Efter nedrykning i 1969 vendte Sion omgående tilbage til øverste niveau og fastholdt en særlig næse for pokalturneringen. Yderligere fire pokalsejre i 1974, 1980, 1982 og 1986 understøttede klubbens ry som “pokalgigant”. I disse år udvidede man også Stade Tourbillon væsentligt (1989-renovering), hvilket markerede klubbens voksende sportslige og infrastrukturelle ambitioner.
Guldalderen i 1990’erne
1991 bød på endnu en cupsucces (2-0 over Young Boys), men kulminationen kom i 1992, hvor Sion for første gang blev schweizisk mester. Midten af årtiet var endnu mere frugtbart: Cuptriumfer i 1995, 1996 og 1997 samt et andet mesterskab i 1996-97. Sejren i 1997 gav klubbens eneste “double” – det vil sige både liga- og pokaltitel samme sæson.
Triumferne kunne dog ikke skjule en skrantende økonomi. Under præsident Christian Constantin voksede gælden, og en midlertidig rekonstruktion under et syv-mands udvalg blev nødvendig for at undgå konkurs.
Økonomisk krise og genrejsning (1999-2006)
I 1999 dumpede klubben ned i NLB, men vendte straks tilbage. Det ændrede ikke på de finansielle kvaler, og i 2003 nægtede forbundet Sion en professionel licens, hvilket igen sendte klubben ud i kaos. Efter en retssag blev Sion i oktober 2003 – trods en påbegyndt sæson – placeret i 2. division.
Tre år senere, i 2006, skrev Sion sig ind i historiebøgerne som den første klub fra næstbedste række til at vinde Schweizer Cup. Sejren, der kom efter straffesparkskonkurrence mod Young Boys, faldt sammen med oprykningen til Super League.
Transferstridigheder og retssager (2008-2012)
En kontroversielt transfer af målmand Essam El Hadary i 2008 udløste to vinduers transferforbud. Banen var kridtet op til yderligere juridiske sammenstød i 2011, hvor Sion hentede seks spillere, som UEFA betragtede som ikke-berettigede til spil. Trods sejre over Celtic i Europa-League-kvalifikationen blev Sion udelukket, og en langvarig kamp mellem klub, liga, forbund og internationale instanser brød ud.
Konflikten kulminerede, da FIFA truede med at suspendere hele schweizisk fodbold, hvis ikke Sion fik en sportslig sanktion. Resultatet blev et historisk fradrag på 36 point i december 2011. Alligevel reddede Sion sig i Super League via playoff-sejr over Aarau (3-0, 0-1). Uden fradraget var man sluttet på tredjepladsen. I sommeren 2012 præsenterede klubben en af de mest opsigtsvækkende forstærkninger nogensinde i schweizisk fodbold: Verdensmester Gennaro Gattuso.
Sportlig stabilisering og nye højdepunkter (2013-2017)
Efter adskillige trænerskift etablerede Sion sig igen i ligaens subtop og nåede i 2014-15 på ny en pokalfinale. Den 3-0-sejr mod Basel i 2015 betød 13 sejre i 13 finaler – et unikt schweizisk rekordløb, som først blev brudt i 2017, hvor Basel fik revanche med 3-0.
Nedrykning og hurtig tilbagevenden (2023-2024)
Den 6. juni 2023 rykkede Sion ud af Super League efter samlet 2-6 i relegationsspillet mod Stade Lausanne Ouchy. Selvom nedrykningen stoppede en 17-årig periode i landets bedste række, var opholdet i Challenge League kort: Sion blev mester i 2023-24 og sikrede direkte retur til Super League 20. maj 2024 via en 3-0-sejr over Schaffhausen.
Stadion og faciliteter
Fra La Planta til Stade Tourbillon
Kampen mod Aigle i 1909 blev afviklet på La Planta, byens centrale plads. De næste årtier rykkede klubben rundt mellem følgende baner:
- Gasværksarealet
- Champs des Îles (1914-1920)
- Grange de l’Hôpital (1920-1928)
- Parc des Sports (1928-1968)
Stade Tourbillon blev officielt indviet 11. august 1968 i bydelen Champsec-Vissigen. Planer om at flytte til Riddes nåede aldrig længere end idéstadiet.
Kapacitet og ombygninger
Der findes divergerende tal for den nøjagtige kapacitet. Ved åbningen blev tallet opgjort til 16 263 tilskuere, mens nyere opgørelser efter renoveringerne i 1989 og 2012 angiver 14 500 pladser. Forskellen afspejler dels ombygningerne, dels forskellige opgørelsesmetoder for stå- og siddepladser.
Træningsanlæg og ungdomscenter
Førsteholdet råder over et træningskompleks tæt på klubbens kontorer i Martigny. Dertil driver Sion et ungdomscenter i Riddes, som udgør rygraden i talentudviklingen.
Klubbens identitet
Klubnavn og tilhørsforhold
Det officielle navn er Football Club Sion. Det professionelle selskab bag har tidligere benyttet navnet Olympique des Alpes SA som juridisk enhed. På fransk omtales holds spillere og fans ofte som les Sédunois, afledt af det franske bynavn Sion (Sion/Sitten på henholdsvis fransk og tysk).
Logoets udvikling
Klubbens logo har gennemgået flere moderniseringer, typisk centreret om en skjoldform med Valais-stjernen og farverne rød og hvid. Ældre versioner bar mere gotisk skrift, mens de seneste udgaver fremstår renere og kommercielt designede.
Klubfarver og trøjer
FC Sion spiller traditionelt i helhvidt eller rødhvidt. Hjemmetrøjen har ofte haft røde detaljer på skuldre eller ærmer, mens udebanesættet har varieret. Klubben har undervejs haft flere udstyrsleverandører og hovedsponsorer; konkrete navne skifter jævnligt og er derfor ikke opregnet her.
Organisation og ledelse
Præsidenter
Stifteren Charles Aymon var klubbens første formelle præsident (1919). I nyere tid har én figur domineret: tidligere spiller og arkitekt Christian Constantin, der i begyndelsen af 2000’erne reddede klubben økonomisk og stadig udøver betydelig indflydelse.
Udvalgte trænere gennem tiden
| Periode | Navn | Bemærkninger |
|---|---|---|
| 2016-2017 | Peter Zeidler | Populær, men fyret forud for pokalfinale 2017 |
| 2012-2013* | Gennaro Gattuso | Spillende træner i en kort periode |
| 2006-2014 | Diverse (20 trænere) | Hyppige skift under Constantin |
*Gattuso var egentlig hentet som spiller, men overtog i sæsonafslutningen.
Ledelsesstruktur i det 21. århundrede
Sion har været organiseret som aktieselskab med professionel bestyrelse, men det er velkendt, at præsidenten har en hands-on tilgang. Det har betydet hurtige reaktioner – især omkring trænere – men også hurtig kapitaltilførsel, når det har været nødvendigt.
Sportslige resultater og meritter
Nationale titler
| Konkurrence | Sejre | År |
|---|---|---|
| Swiss Super League | 2 | 1991-92, 1996-97 |
| Swiss Challenge League | 1 | 2023-24 |
| Schweizer Cup | 13 | 1964-65, 1973-74, 1979-80, 1981-82, 1985-86, 1990-91, 1994-95, 1995-96, 1996-97, 2005-06, 2008-09, 2010-11, 2014-15 |
Dobletter
Klubbens eneste nationale “double” kom i 1996-97, hvor Sion både vandt liga og pokal.
Europæiske kampe
Samlet UEFA-koefficient
Pr. 2. november 2021 var FC Sion placeret som nummer 218 på UEFA’s klubkoefficientliste. Placeringen reflekterer sporadiske optrædener i Europa, ofte med start i kvalifikationsrunder.
Nøgleopgør og kontroverser
- 2011: Sion slår Celtic på banen, men blir udelukket fra Europa-League grundet ulovligt registrerede spillere. Begge kampe blev administrativt dømt 3-0 til Celtic.
- 2015-16: Klubben når som gruppevinder frem til Europa-League 1/16-finaler, hvor portugisiske Braga blev endestationen med samlet 3-4.
Promotions og nedrykninger
| År | Hændelse | Detalje |
|---|---|---|
| 1957 | Oprykning | Til Nationalliga B |
| 1962 | Oprykning | Til Nationalliga A |
| 1969 | Nedrykning | Til NLB |
| 1970 | Oprykning | Til NLA |
| 1999 | Nedrykning | Til NLB |
| 2000 | Oprykning | Til NLA |
| 2002 | Nedrykning (licens nægtet) | Til NLB |
| 2006 | Oprykning | Til Super League |
| 2023 | Nedrykning | Til Challenge League |
| 2024 | Oprykning | Til Super League |
Holdet
Nuværende trup
Truppen ændrer sig hyppigt, og seneste offentlige liste (22. juli 2025) omfatter en blanding af schweiziske profiler og udenlandske spillere. For fuldt opdaterede navne henvises til klubbens officielle kanaler.
Udvalgte tidligere spillere
- Gennaro Gattuso – verdensmester 2006, midtbanedynamo og senere kortvarig spiller-træner.
- Mario Balotelli – italiensk landsholdsangriber kendt for sit ophold i 2022/23-sæsonen.
- Alex Song – camerounsk midtbanespiller med Premier-League-baggrund.
- Essam El Hadary – egyptisk målmand i centrum for transferstriden 2008.
- Roberts Uldriķis – lettisk angriber, talentfuld mens han var i Valais.
Fanbase og kultur
FC Sion nyder stor støtte i Valais, hvilket blandt andet kom til udtryk allerede i 1925, da 500 tilskuere overværede et serieoprykningsopgør mod Martigny – et højt tal for datiden. Finalerne i Schweizer Cup har ofte været ledsaget af omfattende rød-hvide fanoptog, og lokale symboler som Valais-flagets stjerner indgår hyppigt i tifos.
Statistik sæson for sæson
En komplet sæsonoversigt indeholder parametre som placering, point, målscore, bedste ligamålscorer og tilskuersnit. Klubben offentliggør løbende opdaterede nøgletal; her bemærkes kun, at højeste ligaresultat er to mesterskaber (1992, 1997), mens laveste placering var nedrykningen i 2023.
Konklusion
FC Sion står som et af schweizisk fodbolds mest fascinerende cases: en klub fra en relativt lille by, som gang på gang har overvundet sportslige og økonomiske udfordringer, skabt uro i fodboldens styresystemer og alligevel samlet 13 pokaltitler, to ligatitler samt en unik plads i nationens fodboldhistorie. Historien om FC Sion er fortællingen om udholdenhed, lokalpatriotisme og evnen til at vende skæbnen – kvaliteter, der fortsat præger klubben i dens bestræbelser på at konsolidere sig i Super League og, muligvis, skrive nye kapitler i både schweizisk og europæisk fodbold.
