FC Concordia Basel
Grundlagt: 1907
Liga: 1. Liga Classic - Group 2
Placering: #11
Hjemmebane
Leichtathletik-Stadion St. Jakob
Sankt Jakobs-Promenade, Basel
Kapacitet: 6000
Overflade: Græs
FC Concordia Basel Kampe
Her kan du se kampprogrammet med alle FC Concordia Basel kampe i 1. Liga Classic - Group 2 i 25/26 sæsonen.
Du kan både se kommende FC Concordia Basel kampe, samt de FC Concordia Basel kampe der allerede er spillet.
FC Concordia Basel Kommende Kampe
Runde 2
FC Concordia Basel
Runde 3
FC Concordia Basel
Runde 4
FC Langenthal
Runde 5
FC Concordia Basel
Runde 7
FC Concordia Basel
Runde 8
Black Stars Basel
Runde 9
FC Concordia Basel
Runde 10
FC Concordia Basel
Runde 11
FC Schötz
Runde 12
FC Concordia Basel
Runde 13
Zug
Runde 14
FC Concordia Basel
Runde 15
Grasshopper Club Zürich II
Runde 16
FC Muttenz
Runde 17
Old Boys
Runde 18
Buochs
Runde 19
FC Concordia Basel
Runde 20
FC Solothurn
Runde 21
FC Concordia Basel
Runde 22
FC Courtételle
Runde 23
FC Concordia Basel
Runde 24
SC Besa Biel/Bienne
Runde 25
FC Bassecourt
Runde 26
FC Concordia Basel
Runde 27
FC Münsingen
Runde 28
FC Concordia Basel
Runde 29
FC Wohlen
Runde 30
FC Concordia Basel
FC Concordia Basel Færdigspillede Kampe
Runde 2
FC Concordia Basel
Runde 1
FC Concordia Basel
FC Concordia Basel Stillinger
Her kan du se FC Concordia Basels aktuelle stillinger i 1. Liga Classic - Group 2 for sæsonen 25/26.
FC Concordia Basel ligger lige nu på 11.-pladsen med 0 point efter 1 kampe.
FC Concordia Basel har vundet 0 kampe, spillet 0 kampe uafgjort, og tabt 1 kampe. I stillingen har FC Concordia Basel en målforskel på -1 (scoret 1, indkasseret 2)
Du kan se tabellen med FC Concordia Basel stillinger herunder:
| # | Hold | K | V | U | T | + | − | ± | P | Form |
|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|
| 1 |
Black Stars Basel
|
2 | 2 | 0 | 0 | 7 | 3 | 4 | 6 |
|
| 2 |
Grasshopper Club Zürich II
|
2 | 2 | 0 | 0 | 5 | 1 | 4 | 6 |
|
| 3 |
FC Muttenz
|
2 | 2 | 0 | 0 | 4 | 2 | 2 | 6 |
|
| 4 |
FC Solothurn
|
2 | 1 | 0 | 1 | 2 | 1 | 1 | 3 |
|
| 5 |
FC Langenthal
|
1 | 1 | 0 | 0 | 2 | 1 | 1 | 3 |
|
| 6 |
FC Courtételle
|
1 | 1 | 0 | 0 | 2 | 1 | 1 | 3 |
|
| 7 |
FC Schötz
|
2 | 1 | 0 | 1 | 3 | 3 | 0 | 3 |
|
| 8 |
Delémont
|
2 | 1 | 0 | 1 | 2 | 2 | 0 | 3 |
|
| 9 |
FC Münsingen
|
1 | 0 | 1 | 0 | 2 | 2 | 0 | 1 |
|
| 10 |
Zug
|
1 | 0 | 1 | 0 | 2 | 2 | 0 | 1 |
|
| 11 |
FC Concordia Basel
|
1 | 0 | 0 | 1 | 1 | 2 | -1 | 0 |
|
| 12 |
Buochs
|
2 | 0 | 0 | 2 | 2 | 4 | -2 | 0 |
|
| 13 |
SC Besa Biel/Bienne
|
1 | 0 | 0 | 1 | 0 | 2 | -2 | 0 |
|
| 14 |
FC Wohlen
|
1 | 0 | 0 | 1 | 0 | 2 | -2 | 0 |
|
| 15 |
Old Boys
|
1 | 0 | 0 | 1 | 2 | 5 | -3 | 0 |
|
| 16 |
FC Bassecourt
|
2 | 0 | 0 | 2 | 1 | 4 | -3 | 0 |
|
FC Concordia Basel Spillere sæsonen 25/26
Her er alle 1 spillere på FC Concordia Basels hold i 25/26, til både 1. Liga Classic - Group 2 og andre turneringer som FC Concordia Basel er med i:
Miroljub Obradovic
Forsvarer
Trøje #24FC Concordia Basel Historie og Info
FC Concordia Basel – ofte kaldet «Congeli» eller den «lillebror» til byens mastodont FC Basel – har siden grundlæggelsen i 1907 repræsenteret et helt særligt stykke Basel-identitet. Klubben er vokset ud af en traditionel, folkelig fodboldkultur og har gennem mere end et århundrede pendlet mellem gloriøse triumfer, dramatiske nedrykninger, økonomiske knuder og imponerende genrejsninger. Selvom Concordia i dag ikke hører til i den schweiziske topelite, er klubbens navn stadig synonymt med talentudvikling, lokalpatriotisme og en ukuelig vilje til at vende tilbage, hver gang modgangen ser størst ud.
Gennem årene har klubben markeret sig som én af de mest vindende enheder i den schweiziske 1. Liga – det nationale tredjeniveau, som i lange perioder fungerede som Concordias faste hjemmebane. Den historiske meritliste viser, at Basel-klubben indtager en bemærkelsesværdig tredjeplads på den såkaldte evige rangliste for 1. Liga-hold. Blandt højdepunkterne finder man sejren i Och-Cup’en 1911 – turneringen der i dag anerkendes som forgænger til det moderne Schweizer Cup – en semifinaleplads i 1928 og et svimlende cup-run til kvartfinalen i 2009, hvor superligisten Neuchâtel Xamax blev elimineret med hele 4-0.
Concordias historie er imidlertid ikke kun en fortælling om titler og tabeller. Den handler også om stadionskift fra Delsbergerallee til Rankhof, om kvindeholdets kortvarige ophold i landets bedste række, om legendariske ungdomshold, der fostrede profiler som Yann Sommer og Murat Yakin, samt om de usædvanlige beslutninger, der i 2009 førte til licensnægtelse og tvungen nedrykning. Nedenfor udfoldes den komplette, stærkt forgrenede krønike om FC Concordia Basel.
Klubbens identitet og profil
Navn, farver og kaldenavne
Klubbens officielle navn er Fussballclub Concordia Basel. Tilnavnet «Congeli» benyttes hyppigt i daglig tale blandt fans i Basel-området, mens betegnelsen «Kleiner Bruder des FC Basel» (lillebror til FC Basel) understreger den historiske relation mellem byens to ældste fodbolddynamoer.
Placering i schweizisk fodbold
Concordia har traditionelt været placeret på niveau 2 eller 3 i Schweizer fodboldpyramide. Klubben rangerer som nummer 3 på den samlede alle-tiders rangliste for 1. Ligaen. Der eksisterer modstridende oplysninger om den helt aktuelle indplacering: visse kilder angiver, at førsteholdet spiller i 1. Liga Classic (niveau 4), mens andre peger på, at klubben siden 2016 har optrådt i 2. Liga regional (niveau 5). Uanset status er den langsigtede ambition erklæret: en tilbagevenden til 1. Liga og derfra op mod de professionelle rækker.
Historisk kronologi
Stiftelsen og første skridt (1907-1909)
Den 7. juni 1907 samlede en gruppe fodboldentusiaster sig i Basel og stiftede FC Concordia. Max Zehnder blev valgt som klubbens første præsident. Allerede i stiftelsesåret tilsluttede man sig den kantonale fodboldunion i Basel, men aktivitetsniveauet bestod udelukkende af venskabskampe. Først i sæsonen 1908/09 gik Concordia ind i organiseret ligaspil – med øjeblikkelig succes. Holdet vandt kantonalunionens mesterskab, om end det stadig er uafklaret, om triumfen blev hentet i Serie A eller Serie B.
I september 1908 lejede klubben sin første faste bane i hjørnet Dornacherstrasse / Delsbergerallee i bydelen Gundeldingen; en beliggenhed få minutters gang fra Basel SBB-banegården. Dette anlæg blev snart for småt, men dannede rammen om Concordias spæde begyndelse som konkurrenceklub.
Indtræden i det nationale forbund kom 1. august 1909, hvor FC Concordia blev officielt medlem af Swiss Football Association (SFV). Debutsæsonen 1909/10 blev tilbragt i den daværende Serie B (2. Liga) i Central-Schweiz-gruppen, og her sluttede klubben som nummer fire. I den efterfølgende sæson klemte man sig helt frem til sølvplaceringen og tog samtidig sin første store pokal, Och-Cup’en 1911.
Fra lokal dominans til national opmærksomhed (1909-1923)
I 1911/12 opnåede Concordia for første gang gruppesejren i Serie B-finalerne, hvilket i teorien burde have udløst oprykning. Forbundet afviste imidlertid ansøgningen med begrundelsen «manglende tradition». Denne beslutning stoppede dog ikke Concordias march; fra sæsonen 1911/12 til og med 1921/22 vandt klubben sin gruppe hele elleve gange i træk.
Gentagne gange spillede holdet sig frem til de centrale schweiziske finaler, og yderligere fem gange – 1914/15, 1916/17, 1917/18, 1918/19 samt 1921/22 – var Concordia bedst i Central-Suisse. National hæder udeblev dog indtil 1921/22, hvor man omsider sejrede i den landsdækkende finalepoule ved at slå Forward Morges 4-2 og profitere af en forfait-sejr over FC Lugano.
Næste hurdle var et to-kampers play-off mod Old Boys Basel fra Serie A. Nederlag på 1-3 og 2-3 sendte Concordia ud i kulden én gang til. Mindre end to år senere kom en strukturel redningsplanke: forbundet introducerede Serie Promotion som ny næsthøjeste række. Baseret på præstationerne i 1921/22 kvalificerede Concordia sig straks til den nystiftede liga og hyrede samtidig Ludwig Huber som klubbens første fuldtidsansatte træner.
Sæsonen 1922/23 blev således den helt store forløsning. Et 3-1-finaleslag mod FC Grenchen sikrede Central-schweizisk sejr i Serie Promotion, og selv om SC Veltheim tog den nationale titel i finalepoulen, rykkede alle tre deltagende hold (Veltheim, Concordia, Étoile Carouge) op i Serie A takket være en ligaudvidelse fra 24 til 27 deltagere.
Første ophold i højeste række og Cup-bedrifter (1923-1931)
I den første sæson i Serie A landede Concordia på syvendepladsen ud af ni i Central-schweiz-gruppen, hvor FC Nordstern Basel triumferede. De følgende år rakte kræfterne kun til placeringer i den nedre tabelregion: tre ottendepladser i streg understregede, at forskellen mellem Serie B-succes og topniveau var markant.
Cuppen leverede dog overskrifter. I 1927/28 tog Concordia et sensationelt ryk til semifinalerne i Schweizer Cup. Her tabte man knebent 1-2 til Urania Genève. Resultatet står stadig som klubbens bedste officielle cup-placering, da Och-Cup-titlen fra 1911 ikke tæller i det nuværende schweiziske cupstatistik.
Efter yderligere to år i Serie A blev Concordia ramt af strukturreformen, hvor den tre-strengede Serie A blev erstattet af en to-strenget Nationalliga. Klassificeringen faldt ikke ud til Basels fordel; på «grønt bord» blev holdet overført til den nye 1. Liga og dermed degraderet uden kamp i 1931.
Op- og nedture mellem Nationalliga og 1. Liga (1931-1939)
Den sportslige reaktion var forbilledlig. Concordia rykkede omgående op igen og leverede i 1932/33 en fjerdeplads i Nationalligaens Gruppe II. Herefter blev «Challenge National» – en særturnering mellem de to grupper – spillet for første og eneste gang, og her blev det til en femteplads.
I 1933/34 blev Nationalligaen samlet til én landsdækkende pulje, hvor Concordia endte som nummer 10. Året efter reducerede forbundet deltagerfeltet fra 16 til 14. Baslerne blev tredjesidst (13) og måtte definitivt ned igen. I den efterfølgende 1. Liga-sæson (1935/36) undgik klubben akkurat endnu et fald med en tiendeplads. Træner Emil Gall overtog i 1936/37, og først et par år senere – 1937/38 – kom en sølvmedalje. Jubilæet i oktober 1937 markerede klubbens 30 år.
Krigsår og økonomiske udfordringer (1939-1947)
Under «Mobilisationsmeisterschaft» 1939/40 blev Concordia treer, men den verdenskrigsprægede periode sled hårdt på økonomien. I april 1940 måtte man sælge hjemmebanen Heiligholz for at undgå betalingsstandsning. Sportsligt dansede klubben på nedrykningslinen: sæsonerne 1941/42 og 1942/43 endte på henholdsvis 12. og 11. plads, hvor sidstnævnte nødvendiggjorde dramatiske relegationskampe mod FC Blue Stars Zürich (2-1) og FC Monthey (1-1, 0-0 og 1-0).
I 1944 indførte SFV Nationalliga B som ny andenrække. Concordia, der sluttede sidst i 1. Ligaens Østgruppe, kvalificerede sig ikke og blev dermed for første gang i sin levetid degraderet til tredjeniveau. I 1945/46 glippede oprykningen til NLB med et nederlag til FC Pratteln i sidste spillerunde, mens man året efter vandt gruppen, men røg ud i play-off-kampene.
Først i 1946/47 lykkedes det at sikre NLB-billetten igen – modstanderne var FC Chiasso og Vevey Sports.
Svingdørsperioden mellem 2. og 3. niveau (1947-1959)
Opholdet blev kort. 1947/48 endte med øjeblikkelig returbillet til 1. Liga, og selv om Concordia i 1949/50 igen triumferede i gruppen og slog FC Winterthur samt ES FC Malley LS i kvalifikationen, blev 1950/51 endnu en én-sæsons-visit i NLB. Seks sammenhængende år fulgte i 1. Liga, før Roger Quinche i 1956/57 førte holdet tilbage til NLB.
To sæsoner senere – 1958/59 – bar elevatoren ned på ny. Periodevis ustabilitet blev klubbens kendetegn.
Lang 1. Liga-tilværelse og cupoverraskelser (1959-1976)
Mellem 1959 og 1969 jagtede Concordia forgæves et nyt gruppemesterskab, men til gengæld skrev de sig ind i schweiziske overskrifter via pokalturneringen: 1960/61 slog Congeli både B-ligisten FC Bern og ikke mindst byens storklub FC Basel ud af Schweizer Cup. Bedriften blev gentaget i 1962/63 med Cantonal Neuchâtel som offer.
Sæsonen 1969/70 blev en dramatisk rutschebane. En næstsidsteplads i 1. Ligaens Centralgruppe burde have givet direkte nedrykning til 2. Liga, men en fusion mellem NLB-klubben Neuchâtel Xamax og 1. Liga-deltageren FC Cantonal Neuchâtel frigav en plads. Forbundet arrangerede en mini-turnering mellem de tre næstsidste i hver gruppe; Concordia sejrede og overlevede.
Knapheden gentog sig i 1972/73, hvor et 2-2 efter forlænget spilletid mod FC Turgi holdt Baslerne oppe på bedre målkvotient. I 1975/76 reddede Concordia sig igen gennem en «Abstiegsrunde», denne gang med en 3-1-sejr over FC Tössfeld.
Nedrykning til 2. Liga og langsom genrejsning (1976-2001)
Tre middelmådige sæsoner senere ramte bunden: Concordia rykkede i 1979 ned i 2. Liga – første gang som decideret fjerdedivisionsklub. Under Basel-legenden Karl Odermatt blev oprykningen gennemført i 1981/82 efter et nervøst omspil mod FC Bümpliz (4-1).
I 1986 fulgte endnu et fald og samtidigt en milepæl: klubbens første kvindehold blev etableret. Frem til 1990 lå holdet i middelmådigt 2. Liga-lokum, men misbrugte i 1989/90 chancen for gruppesejren, da rivalen FC Nordstern Basel vandt guldkampen 4-1.
Oprykning til 1. Liga kom i 1991/92 via sejre over FC Ibach; nedrykningen i 1993/94 blev efterfulgt af øjeblikkelig retur gennem triumfer mod FC Wyler Bern og FC Wädenswil. 1996/97 skulle klubben igen i nedrykningspulje – denne gang med en 1-0-redning mod FC Dübendorf.
Tilbage i professionel fodbold og licenskrise (2001-2009)
Sæsonen 2000/01 markerede et vendepunkt. Concordia blev gruppemester i 1. Liga Central og avancerede gennem kvalifikations- og finalerunder til Nationalliga B – første besøg i landets næsthøjeste række efter 42 års fravær.
Højdepunktet i denne periode blev cup-sensationen 2008/09. Sejrsmarchen omfattede et opsigtsvækkende 4-0-resultat over Superligaholdet Neuchâtel Xamax og sluttede først i kvartfinalen mod FC Luzern (0-2). Sideløbende lurede dog en truende licensafgørelse: Swiss Football League krævede et stadion, som opfyldte moderne sikkerheds- og tilskuerkrav. Rankhof levede ikke op til standarden, og planerne om et nyt stadion («Rankhof, neu?») blev afvist af kantonsregeringen.
Resultatet var licensnægtelse, tvungen nedrykning og en periode med administrativt kaos. Klubbens ledelse – anført af præsident Stephan Glaser – trak først sin licens-appel tilbage 29. maj 2009 og indgav herefter en formel erklæring om at opgive pladsen i 1. Liga. Ifølge SFV’s reglement skulle Concordia have dumpet helt ned i 4. Liga, men den regionale forbund FVNWS tildelte dem en plads i 2. Liga regional.
Neustart og moderne tid (2009-nutid)
Sæsonen 2009/10 blev derfor kick-off i schweizisk fodbolds femte etage. Den nye hjemmebane var Leichtathletikstadion St. Jakob, efter at man havde byttet stadion med FC Basel II. Efter en dårlig efterårshalvsæson kravlede holdet op over stregen og sluttede som nummer syv. Andetholdet stormede til gengæld fra 4. Liga til 3. Liga tre runder før tid.
De to følgende sæsoner bragte stille fremskridt: førsteholdet blev nummer seks i 2010/11 og sikrede i 2011/12 oprykning til 2. Liga interregional – dog fortsat femteniveau pga. den nyetablerede 1. Liga Promotion. I 2012/13 gik rejsen videre til 1. Liga Classic som toer i slutstillingen, og klubben kvalificerede sig samtidig til Schweizer Cup 2013/14.
Samtidig dominerede ungdomsafdelingen: U16 vandt tre schweiziske titler i træk, og kvindeholdet hev endnu to sejre i Grosspeter BaslerCup hjem. Sportsligt fulgte dog to på hinanden følgende nedrykninger for herreholdet, således at Concordia siden 2016 har kæmpet i 2. Liga regional. Målet om tilbagevenden til 1. Liga fastholdes som officiel vision.
Turneringsresultater og statistikker
| Turnering | Bedste resultat | År |
|---|---|---|
| Och-Cup (forgænger til Schweizer Cup) | Vinder | 1911 |
| Schweizer Cup | Semifinale | 1927/28 |
| Schweizer Cup | Kvartfinale | 2008/09 |
| Nationalliga A / Serie A | Nr. 4 i gruppe | 1932/33 |
| Nationalliga B | Oprykninger | 1946/47, 1956/57, 2001/02 |
| 1. Liga | Suveræn grupperanker | Flere, bl.a. 2000/01 |
I tilgift figurerer klubben som nummer 3 på den samlede alle-tiders rangliste for 1. Liga, hvilket afspejler de mange sæsoner og point indsamlet på netop dette niveau.
Pokalsejre og cup-løb
Och-Cup triumfen 1911
Datidens prestigefyldte Och-Cup gav Concordia sin første – og indtil videre eneste – formelle titel. Selvom turneringen ikke tæller som officiel Schweizer Cup i dagens statistik, markerede sejren en sportslig milepæl og gav klubben et ry som pokalspecialist.
Semifinalen i Schweizer Cup 1927/28
I 1927/28 fulgte et historisk cup-løb. Concordia satte flere store navne til vægs og nåede semifinalen, hvor Urania Genf dog blev endestationen med et snævert 1-2-nederlag.
Kvartfinalen 2008/09
Den moderne tids mest omtalte triumph kom i 2008/09. Congeli bankede Superligaholdet Neuchâtel Xamax med hele 4-0 og skrev sig ind i mediernes overskrifter. Drømmen stoppede i kvartfinalen mod FC Luzern, men markedsføringsmæssigt var gevinsten enorm for en klub, der netop stod midt i licenskamp.
Stadioner og faciliteter
Delsbergerallee (1908-?)
Første base var grusbanen ved Dornacherstrasse/Delsbergerallee i Gundeldingen. Her blev de allerførste venner- og turneringskampe sparket i gang fra september 1908.
Heiligholz (1920-1940)
I 1920 købte Concordia grunden «Heiligholz» i Münchenstein og blev dermed første Basel-klub med eget anlæg. Det økonomiske pres under krigen tvang dog et salg i april 1940.
St. Jakob-Stadion (1955-1966)
Efter VM 1954 stod St. Jakob-Stadion uudnyttet hen. Concordia lejede sig ind og spillede her officielt i mere end et årti.
Landhof (1967-?)
FC Basel rykkede sine kampe til St. Jakob i slut-60’erne, hvormed Landhof blev ledigt. Concordia flyttede ind og gjorde den tidligere FCB-Borg til sin hjemmebane.
Stadion Rankhof
Rankhof – kapacitet anslået 7 000 tilskuere – blev delt mellem Concordia og FC Nordstern. Den historiske rekord nåede dog cirka 30 000 tilskuere i forbundets ældre år. Kravene fra Swiss Football League blev skærpet, og manglende opgraderinger førte til licensnægtelsen i 2009.
Leichtathletikstadion St. Jakob
Som led i stadium-rokaden 2009 byttede Concordia hjemmebane med FC Basel II og spiller nu i atletikstadionet, der rummer omtrent 5 000 tilskuerpladser og ligger på Münchensteiner grund, selv om adressen formelt er Basel.
Organisation, trænere og ledelse
Udvalgte cheftrænere
- Ludwig Huber – første heltidsprofessionelle træner, ansat 1922/23.
- Emil Gall – chef i anden halvdel af 1930’erne.
- Roger Quinche – stod bag NLB-oprykningen 1956/57.
- Karl Odermatt – ledte genrejsningen fra 2. Liga til 1. Liga i begyndelsen af 1980’erne.
- Murat Yakin – cheftræner fra 2006 til 2007, senere schweizisk landstræner.
Ledelsesmæssige vendepunkter
Finansielle beslutninger har ofte dikteret klubbens skæbne. Salget af Heiligholz, nedlæggelsen af Rankhof-projektet og licensturbulensen i 2009 er de mest markante eksempler. Stephan Glasers formandsperiode blev især husket for kampen om et nyt stadion.
Spillere
Kendte tidligere spillere
- Yann Sommer – målmand, senere schweizisk A-landshold og Bundesliga-profil.
- Beg Ferati – landsholdsforsvarer med Superliga-erfaring.
- Murat Yakin – ungdomsprodukt, senere Champions-League-spiller og Concordia-træner.
- Hakan Yakin – offensivspiller, født i klubbens ungdomssystem.
- Simone Grippo – som ungdomsspiller videre til AC Chievo Verona i Serie A.
Tilgangen af nordkoreanske spillere 2008
I september 2008 skrev Concordia fodboldhistorie som første klub i Vesteuropa til at hente nordkoreanske landsholdsspillere. Pak Chol-Ryong og Kim Kuk-Jin blev begge registreret, hvilket vakte international medieopmærksomhed.
Kvindefodbold
Fra NLA-debut til samarbejde med FC Basel
Kvindeholdet rykkede op i Nationalliga A 2008/09 og sikrede overlevelse. Inden næste sæson indgik Concordia et samarbejde med FC Basel, som overtog NLA-licensen. Den nyoprettede Concordia-kvindesektion startede derefter i 2. Liga, men valgte at konkurrere under Solothurner Fodboldforbund og ikke i det basel-regionale FVNWS.
Trods det lavere niveau præsterede holdet stærkt og sejrede i Grosspeter BaslerCup både 2011/12 og 2012/13.
Ungdomsarbejde og talentudvikling
Succesrige juniorhold
Concordias akademi har flere gange leveret nationale mesterskaber. U16 vandt tre schweiziske titler i træk frem til 2013, et resultat der understreger klubbens talentkultivering og professionelle ungdomssetup.
Profiler fra ungdomssektoren
Listen over tidligere ungdomsspillere, der nåede topniveau, tæller prominente navne: Yann Sommer (målmand i Borussia Mönchengladbach og schweizisk A-landshold), brødrene Yakin, Beg Ferati samt Serie A-forsvareren Simone Grippo. Akademiet er derfor fortsat et centralt aktiv i Concordias strategi.
Fan-kultur og lokal betydning
Forholdet til FC Basel
Basel rummer et særligt fodboldmiljø, hvor FC Basel dominerer landsdækkende, mens Concordia repræsenterer den traditionsrige «underdog». Rivaliteten er præget af gensidig respekt og hyppige samarbejder – senest stadionbytningen i 2009 – men opgørene, eksempelvis cup-chokket 1960/61, har historisk brændt sig fast i hukommelsen.
Litteratur og videre læsning
En anbefalet kilde til dybere indsigt er Roger Ehrets artikel «Dem FC Concordia wurde nie etwas geschenkt» i Basler Stadtbuch 2007. Her tegnes et portræt af den ukuelige klubmentalitet, der har bragt Concordia gennem mere end 100 års fodbold og foreningsliv.
Konklusion
FC Concordia Basel er en institution med uforlignelig historie, præget af pionérånd, sociale rødder og vedvarende lyst til at konkurrere på højeste mulige niveau – uanset om barriererne er økonomiske, strukturelle eller sportslige. Klubben har sat varige aftryk i schweizisk fodbold gennem pokaloverraskelser, talentudvikling og som én af de markante aktører i 1. Ligaens historiebog. Mens den aktuelle sportlige placering befinder sig uden for rampelyset, lever ambitionen og stoltheden videre på St. Jakobs atletikanlæg, hvor «Congeli» kontinuerligt arbejder på næste store kapitel i den lange fortælling om Basels ukuelige lillebror.