
FC Basel
Grundlagt: 1893
Liga: Super League
Placering: #10
Hjemmebane
St. Jakob-Park
Sankt Jakob-Strasse 395, Basel
Kapacitet: 38512
Overflade: Græs

FC Basel Kampe
Her kan du se kampprogrammet for FC Basel i år.
FC BaselKommende Kampe
Runde 2


Runde 3


Runde 4


Runde 5


Runde 6


Runde 7


Runde 8


Runde 9


Runde 10


Runde 11


Runde 12


Runde 13


Runde 14


Runde 15


Runde 16


Runde 17


Runde 18


Runde 19


Runde 20


Runde 21


Runde 22


FC BaselFærdigspillede Kampe
Runde 1


FC Basel Stillinger
Her kan du se FC Basels Super League stilling. FC Basel ligger lige nu på 10 plads i Super League stillingen.
# | Hold | K | V | U | T | + | − | ± | P | Form |
---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|
1 |
![]() |
1 | 1 | 0 | 0 | 3 | 1 | 2 | 3 |
|
2 |
![]() |
1 | 1 | 0 | 0 | 3 | 2 | 1 | 3 |
|
3 |
![]() |
1 | 1 | 0 | 0 | 3 | 2 | 1 | 3 |
|
4 |
![]() |
1 | 1 | 0 | 0 | 3 | 2 | 1 | 3 |
|
5 |
![]() |
1 | 1 | 0 | 0 | 2 | 1 | 1 | 3 |
|
6 |
![]() |
1 | 1 | 0 | 0 | 2 | 1 | 1 | 3 |
|
7 |
![]() |
1 | 0 | 0 | 1 | 2 | 3 | -1 | 0 |
|
8 |
![]() |
1 | 0 | 0 | 1 | 2 | 3 | -1 | 0 |
|
9 |
![]() |
1 | 0 | 0 | 1 | 2 | 3 | -1 | 0 |
|
10 |
![]() |
1 | 0 | 0 | 1 | 1 | 2 | -1 | 0 |
|
11 |
![]() |
1 | 0 | 0 | 1 | 1 | 2 | -1 | 0 |
|
12 |
![]() |
1 | 0 | 0 | 1 | 1 | 3 | -2 | 0 |
|
FC Basel Spillere sæsonen 25/26
Her er alle 24 spillere på FC Basels hold i 25/26, til både Super League og andre turneringer som FC Basel er med i:

Kevin Rüegg
Defender
Trøje #0
Finn Breemen
Defender
Trøje #0
Nicolas Vouilloz
Defender
Trøje #3
Michael Lang
Defender
Trøje #5
Arnau Feixas
Defender
Trøje #15
Joe Mendes
Defender
Trøje #17
Adrian Barišić
Defender
Trøje #26
Dominik Schmid
Defender
Trøje #31
Jonas Adjetey
Defender
Trøje #32
Taulant Xhaka
Midfielder
Trøje #0
Abemly Silu
Midfielder
Trøje #8
Xherdan Shaqiri
Midfielder
Trøje #10
Léo Leroy
Midfielder
Trøje #22
Anton Kade
Midfielder
Trøje #30
Philip Otele
Attacker
Trøje #7
Kevin Benjamin
Attacker
Trøje #9
Bénie Traoré
Attacker
Trøje #11
Bradley Fink
Attacker
Trøje #14
Juan Gauto
Attacker
Trøje #16
Jonathan Dubasin
Attacker
Trøje #17
Marin Šotiček
Attacker
Trøje #19
Albian Ajeti
Attacker
Trøje #23FC Basel Historie og Info
FC Basel er en af de mest markante institutioner i schweizisk fodbold, og klubben er samtidig et vigtigt kulturelt omdrejningspunkt for byen Basel. Gennem mere end 130 års uafbrudt virke har den rød-blå klub udviklet sig fra en lille kreds af sportsentusiaster til en internationalt kendt organisation med professionelle herre- og kvindehold, et gennemgribende talentakademi, e-sport-aktiviteter og en fanbase, der i størrelse og engagement rangerer blandt de mest passionerede i Europa.
På banen har FC Basel vundet 21 nationale mesterskaber, 14 pokaltitler og oplevet en bemærkelsesværdig kontinuitet i europæisk fodbold med deltagelse i UEFA-turneringer igennem 25 sammenhængende sæsoner mellem 1999/2000 og 2023/24. I de seneste årtier har klubben præsteret lange perioder med dominans i Schweiz – særligt fra 2002 til 2017, hvor 12 af klubbens mesterskaber blev hjemtaget – og den har samtidig markeret sig internationalt med sejre over prominente modstandere såsom Manchester United, Liverpool FC og Chelsea FC.
Men historien om FC Basel handler ikke kun om titler og triumfer. Den rummer også nedrykninger, genopbygninger, skiftende ejerstrukturer, markante lederskikkelser, legendariske spillere, farverige fangrupperinger og et stadion, der både arkitektonisk og stemningsmæssigt er blevet et vartegn for regional identitet. Nedenfor følger en dybdegående gennemgang af alle væsentlige aspekter af FC Basel – fra grundlæggelse til nutid, fra organisation til infrastruktur, fra præstationer til kultur.
Historisk udvikling
Grundlæggelsen i 1893
FC Basel så dagens lys den 15. november 1893, efter at Roland Geldner tre dage forinden havde indrykket en annonce i Basler National-Zeitung. Elleve mænd – hovedsageligt akademikere og medlemmer af den lokale roklub – mødte op i restauranten “Schuhmachern-Zunft” og stiftede officielt Fussball Club Basel. Klubbens farver, rød og blå, blev arvet fra Basler Ruder-Club via tidligere fusioner i ro- og studentermiljøet.
De første kampe og den tidlige organisation
Allerede 26. november 1893 afviklede klubben sin første interne kamp, og kort efter vandt FCB 2-0 over et skolehold bestående af gymnasieelever. Frem til 1898 blev der primært spillet venskabskampe, men i sæsonen 1898/99 stillede klubben op i den schweiziske Serie A, som var opdelt i regionale grupper. Basel røg dog ud til bysbørnene Old Boys. I løbet af de første år voksede medlemstallet til over 100, og klubben kunne allerede omkring århundredeskiftet bryste sig af at være en af landets største foreninger.
Tiden frem mod Første Verdenskrig
I begyndelsen af 1900-tallet etablerede Basel sig som en fast bestanddel af den schweiziske elite. I sæsonen 1906/07 vandt klubben sin første regionale gruppesejr i Serie A, men måtte se sig slået i finalespillet. Perioden blev også kendetegnet ved de første landsholdsspillere i rød-blåt, og i 1912/13 ansatte man med englænderen Percy Humphreys klubbens første officielle træner.
Årene under Første Verdenskrig
På trods af krigen fortsatte Schweiz sin ligastruktur. FCB sluttede som nummer to i Centrale Schweiz i 1913/14, men krigsårene betød kraftig reduktion i spillertrupperne landet over, da tusindvis af fodboldspillere gjorde militærtjeneste. Basel bevarede dog konkurrencedygtigheden og endte typisk i den øverste halvdel af tabellen.
Mellemkrigsårene og det første store trofæ
Efter krigen begyndte klubben at hente udenlandske spillere, og i 1933 kom den første store triumf: en 4-3-sejr over Grasshopper Club Zürich i pokalfinalen. Dette markerede også starten på en periode, hvor Basel pendlede mellem midterplaceringer og enkeltstående topresultater, men i 1939 endte klubben sidst og rykkede ned i 1. Liga.
Anden Verdenskrig og vejen tilbage til toppen
Trods krig blev der fortsat spillet turneringsfodbold, og i 1942 rykkede Basel op i Serie A igen, dog kun for kort at falde ned i 1944/45. Allerede året efter var man tilbage, og i 1947 vandt klubben atter pokalen efter en finalesejr over Lausanne-Sports. 1950 blev man vicemester, og i 1953 kom klubbens første schweiziske mesterskab efter kun én sæsonnederlag på 26 kampe under spillertræner René Bader.
1960’erne: Fra overraskende pokalsejr til æraen Benthaus
I 1963 vandt Basel pokalen mod Grasshopper, hvilket blev indledningen til Karl Odermatts fremmarch som klubikon. To år senere hentede man tyskeren Helmut Benthaus, og hans indtog blev starten på “Æra Benthaus”, der indvarslede hidtil usete resultater: syv mesterskaber (1967, 1969, 1970, 1972, 1973, 1977, 1980) og to pokalsejre frem til 1980. I denne periode tiltrak klubben også internationale profiler som peruaneren Teófilo Cubillas og udviklede spillere som Ottmar Hitzfeld.
Nedgang og nedrykning i 1988
Efter Benthaus’ afgang i 1982 fulgte en sportslig stagnation, kulminerende med nedrykningen til Nationalliga B i 1988. Det næste halve årti foregik i landets næstbedste række, og først i 1994 lykkedes det under Claude Andrey at sikre tilbagevenden til eliten.
Genopbygning i 1990’erne
På trods af markante spillerkøb som Maurizio Gaudino og Oliver Kreuzer kæmpede Basel med at fastholde en stabil placering i Super League. Først ansættelsen af Christian Gross i 1999 – kombineret med stærk økonomisk støtte fra mæcenen Gisela “Gigi” Oeri og præsident René C. Jäggi – lagde grunden til klubbens moderne storhedsperiode.
Det nye årtusind: Stadionet “Joggeli” og guldalderen 2002-2017
Med indvielsen af det nybyggede St. Jakob-Park i 2001 vendte triumferne tilbage. I 2002 tog Basel både mesterskab og pokal og kvalificerede sig til Champions League, hvor holdet nåede mellemrunden. Under Christian Gross, Thorsten Fink og Murat Yakin vandt Basel mesterskabet hele otte år i træk fra 2010 til 2017, nåede Champions League-ottendedelsfinaler og Europa League-semifinaler, og blev i 2012 udnævnt til “Årets Schweizerhold”.
“Schande von Basel” 2006
En skelsættende episode indtraf sidst i 2005/06-sæsonen. Basel førte ligaen, men tabte sidste spillerunde 1-2 hjemme til FC Zürich på et mål i 93. minut og mistede mesterskabet på dårligere målscore. Umiddelbart efter slutfløjtet stormede hjemmepublikums yderliggående grupper banen, kastede pyroteknik og overfaldt spillere. Episoden udløste en bøde på 80.000 franc og to hjemmekampe uden tilskuere.
Æra Bernhard Burgener 2017-2020
Bernhard Heusler trådte tilbage som præsident i 2017, og Bernhard Burgener overtog. Sportsligt gled Basel ned på rollen som udfordrer til Young Boys, men klubben vandt stadig pokalturneringen i 2019 og nåede Europa-League-kvartfinalen i 2020. Økonomisk pressede et for stort spillerbudget organisationen, og uroen kulminerede med flere trænerfyringer – herunder Raphael Wicky og Marcel Koller – og med udskiftninger i sportsledelsen, hvor både Marco Streller og Ruedi Zbinden trak sig som sportsdirektører.
Skiftet til David Degen i 2021
I maj 2021 købte den tidligere Basel-spiller David Degen majoriteten af aktierne i FC Basel Holding AG og overtog som stærk mand. Hans strategi blev at udlåne talentfulde spillere fra store europæiske klubber samt at handle unge profiler med videresalg for øje. Resultaterne har været omskiftelige: vicemesterskaber i 2022 og 2023, et Conference-League-semifinalestævne mod Fiorentina samme år, men også en krise i 2023/24, hvor holdet under Timo Schultz og senere Fabio Celestini kæmpede mod nedrykning og røg ud af europæisk kvalifikation til Tobyl Qostanai.
Genopblomstring og mesterskabet 2025
Med ansættelsen af Fabio Celestini som permanent cheftræner og hjemtagelsen af klubliconen Xherdan Shaqiri vendte sportslig stabilitet tilbage. Forstærket af unge, udenlandske talenter – blandt andre Bénie Traoré og Kevin Carlos – lykkedes det Basel at sikre mesterskabet i 2025. Shaqiri blev drivkraften med 38 scorerpoint i 32 kampe og skabte et nyt højdepunkt i klubbens moderne æra.
Organisation og ejerskab
Koncerstruktur
Klubbens professionelle aktiviteter ligger i FC Basel 1893 AG, hvor 75 % ejes af FC Basel Holding AG. Resten ejes direkte af grundforeningen FC Basel 1893. Siden august 2021 har David Degen – via 40 % af aktierne i holdingselskabet – været hovedaktionær, mens mindre blokke tilhører blandt andre Andreas Rey og Ursula Rey-Krayer.
Ledende personer
- Præsidenter: René C. Jäggi (1996-2006), Gisela Oeri (2006-2011), Bernhard Heusler (2012-2017), Bernhard Burgener (2017-2021), David Degen (2021-).
- Sportsdirektører (uddrag): Marco Streller (2017-2019), Ruedi Zbinden (2019-2020), Heiko Vogel (2023, 2024), Daniel Stucki (fra 2024).
- Cheftrænere (seneste år): Raphael Wicky, Marcel Koller, Ciriaco Sforza, Patrick Rahmen, Alex Frei, Timo Schultz, Fabio Celestini.
Stadion og faciliteter
Landhof og det gamle St. Jakob-Stadion
Fra 1893 til 1967 spillede Basel på Landhof i Kleinbasel. I forbindelse med VM 1954 blev St. Jakob-Stadion (kapacitet op mod 60.000) opført, men først da Benthaus-æraen fik publikumstallene til at eksplodere, flyttede FCB permanent ind.
St. Jakob-Park (“Joggeli”)
Åbnet | 15. marts 2001 |
---|---|
Arkitekter | Herzog & de Meuron |
Kapacitet i dag | 38.512 tilskuere |
Kapacitet under EM 2008 | 42.500 tilskuere |
UEFA-rating | 4-stjernet |
Stadionet rummer to restauranter, shoppingcenter og egen togstation. Den ydre, transparente facade kan illumineres i forskellige farver og har inspireret designet af Allianz Arena i München.
Muttenzerkurven
Den østlige ståtribune – D-sektoren – er hjemstedet for Basels kernefans. Til nationale kampe består den af ståpladser, mens der til UEFA-kampe monteres midlertidige sæder for at leve op til internationale krav.
Fans, kultur og rivalisering
Muttenzerkurve og fanmedier
Omkring 10.000 aktive tilhængere formår at skabe en intens atmosfære med koreografier, sang og pyroteknik. Gruppens hjemmeside og det gratis magasin “Schreyhals” fungerer som talerør. Der tilbydes juridisk bistand til fans, der kommer i konflikt med loven, og siden 2020 transmitterer “Radio Rotblau” alle kampe med audiodeskription til synshandicappede tilskuere.
Rivaler
- FC Zürich: Rivaliseringen kulminerede med de dramatiske mesterskabsafgørelser i 2006 og 2007.
- Grasshopper Club Zürich: En ældre, traditionsbunden rival, ikke mindst grundet pokaldramaet i 1933.
Internationale fanvenskaber
Der eksisterer en historisk fanforbindelse til Eintracht Braunschweig, og tidligere også til Austria Wien.
Klubfarver, logo og relation til FC Barcelona
Rød-blå identitet
Klubbens hjemmetrøje er traditionelt todelt med rød på den ene side, blå på den anden, akkompagneret af blå shorts og sokker med røde detaljer. Tilnavnet “RotBlau” udspringer heraf.
Logo
Emblemet er et skjold delt i rød og blå med gul kontur og bogstaverne “FCB” samt en gylden fodbold. Placeringen er centralt på brystet.
Myten om Blaugrana
En vedholdende fortælling hævder, at FC Barcelonas farver stammer fra Basel via stifteren Joan Gamper, som spillede to kampe for FCB i 1890’erne. Der findes dog ingen beviser; FC Barcelona antager selv, at farverne kommer fra det engelske rugbyhold Merchant Taylors.
Meritter og titler
Indenlandske turneringer
Turnering | Antal | År |
---|---|---|
Schweizisk mester | 21 | 1953, 1967, 1969, 1970, 1972, 1973, 1977, 1980, 2002, 2004, 2005, 2008, 2010-2017, 2025 |
Schweizer Cup-vinder | 14 | 1933, 1947, 1963, 1967, 1975, 2002, 2003, 2007, 2008, 2010, 2012, 2017, 2019, 2025 |
Schweizer Ligacup | 1 | 1973 |
Uhrencup | 13 | 1969, 1970, 1978, 1979, 1980, 1983, 1986, 1988, 2003, 2006, 2008, 2011, 2013 |
Internationale højdepunkter
- Champions League: 7 gruppespilsdeltagelser, ottendedelsfinaler i 2011/12, 2014/15 og 2017/18, mellemrunde i 2002/03.
- Europa League: Semifinalist 2012/13.
- Europa Conference League: Semifinalist 2022/23.
- UI-Cup: Finalist 2001.
- Alpencup: Vinder 1969, 1970, 1981.
Rekorder og statistikker
Klubrekorder
- Mesterskabsstimer: 8 i træk (2010-2017).
- Uafbrudt europæisk deltagelse: 25 sæsoner (1999/2000-2023/24).
- Flest hjemmekampe uden nederlag: 59 (2003-2006).
- Længste ubesejrede serie i ligaen: 26 kampe (2011/12).
- Højeste sejr i europæisk turnering: 7-0 mod Folgore (2000).
- Største europæiske nederlag: 0-7 mod Bayern München (2012).
Individuelle topnoteringer
Kategori | Spiller | Tal |
---|---|---|
Flest ligakampe | Massimo Ceccaroni | 398 |
Flest ligamål | Josef Hügi | 244 |
Mest landskamper (udlænding) | Teófilo Cubillas | 81 for Peru |
Mest landskamper (schweizer) | Alexander Frei | 82 |
Førsteholdet 2024/25
Klubbens aktuelle trup tæller en blanding af rutinerede profiler som Xherdan Shaqiri og talentfulde nyankomne som Renato Veiga og Adrian Barisic. Truppen ledes af cheftræner Fabio Celestini med støtte fra et teknisk team, der omfatter målmandstræner Gabriel Wüthrich og assistent Johannes Wieber.
Talentudvikling og ungdomsarbejde
Akademiets struktur
FC Basel råder over hold fra FE-12 til U-21. Siden 2012 har U-21 spillet i Promotion League (tredje niveau), mens U-18, U-16 og U-15 jævnligt henter nationale mesterskaber. Projekt “Team Basel” drives i samarbejde med BSC Old Boys og FC Concordia.
U-21 som springbræt
U-21 har fostret spillere som Yann Sommer, Granit Xhaka, Xherdan Shaqiri, Breel Embolo og Fabian Frei. Regulationsmæssigt må reservehold ikke spille højere end tredje division, men holdet har alligevel tre gruppetitler i 1. Liga (2007-2009).
U-19 og europæisk erfaring
Basel har deltaget i både NextGen Series (2011/12) og UEFA Youth League (flere sæsoner fra 2013 og fremefter) med vægt på daglig træning og udvikling af en ensartet klubfilosofi.
Kvinde-, beach- og e-sport
Women’s Super League-holdet
Siden 2009 har FC Basel haft et kvindehold i landets bedste række og driver desuden U-15, U-17 og U-19 pigehold.
Beachsoccer
Beachsoccer-afdelingen var aktiv i SBS League A frem til 2012.
e-sport
Siden 2017 har Basel kontrakt med professionelle FIFA-spillere. Florian “CodyDerFinisher” Müller blev VM-sølvvinder på Xbox i 2017, mens Nicolas “Nicolas99fc” Villalba toppede verdensranglisten i sin første sæson for klubben.
Personer af særlig betydning
Udvalgte spillere
- Karl Odermatt – midtbanegeneral i 1960’erne og 1970’erne.
- Helmut Benthaus – spiller, træner og arkitekt bag syv mesterskaber.
- Ottmar Hitzfeld – topscorer og senere legendarisk træner i Bayern og Dortmund.
- Alexander Frei – rekordlandsholdsspiller og anfører i 2010’erne.
- Xherdan Shaqiri – symbol på klubbens talentudvikling og frontfigur for mesterskabet i 2025.
Trænere med varigt aftryk
- Percy Humphreys – første officielle træner (1912).
- Helmut Benthaus – 1965-1982 (kortvarigt retur 1985-1987).
- Christian Gross – 1999-2009, genoprettede Basels storhed.
- Thorsten Fink – 2009-2011, indledte mestrenes 2010’ers dominans.
- Murat Yakin – 2012-2014, Europa League-semifinalist.
Kulturel gennemslagskraft og medier
FC Basel har spillet en rolle i film og litteratur, bl.a. med dokumentaren “Wir sind dir treu” (2005) instrueret af Michael Koch og flere bøger af Josef Zindel, der skildrer både storhedstider og nedture. Klubben omtales hyppigt som en central del af Basels by-DNA.
Afsluttende perspektiv
Fra grundlæggelsen i 1893 til triumfen i 2025 har FC Basel bevæget sig i bølger af succes og modgang, men klubben har konstant været kendetegnet ved evnen til at genopfinde sig selv. Med et moderne stadion, en stærk ungdomssektor, professionelle strukturer og en passioneret fanbase fremstår FC Basel fortsat som en hjørnesten i schweizisk sportskultur – og som en klub med ambitioner om også fremover at sætte sit præg på europæisk fodbold.