AC Bellinzona
Grundlagt: 1904
Liga: Challenge League
Placering: #7
Hjemmebane
Stadio Comunale
Piazzale Stadio, Bellinzona
Kapacitet: 7025
Overflade: Græs
AC Bellinzona Kampe
Her kan du se kampprogrammet for AC Bellinzona i år.
AC BellinzonaKommende Kampe
Runde 1
FC Aarau
Runde 2
AC Bellinzona
Runde 3
FC Stade Lausanne-Ouchy
Runde 4
FC Vaduz
Runde 5
AC Bellinzona
Runde 6
Stade Nyonnais
Runde 7
AC Bellinzona
Runde 8
FC Wil
Runde 9
AC Bellinzona
Runde 10
Yverdon-Sport FC
Runde 11
AC Bellinzona
Runde 12
Étoile Carouge FC
Runde 13
AC Bellinzona
Runde 14
AC Bellinzona
Runde 15
FC Rapperswil-Jona
Runde 16
AC Bellinzona
Runde 17
Neuchatel Xamax FC
Runde 18
AC Bellinzona
AC Bellinzona Stillinger
Her kan du se AC Bellinzonas Challenge League stilling. AC Bellinzona ligger lige nu på 7 plads i Challenge League stillingen.
| # | Hold | K | V | U | T | + | − | ± | P | Form |
|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|
| 1 |
FC Thun
|
36 | 21 | 9 | 6 | 70 | 39 | 31 | 72 |
|
| 2 |
FC Aarau
|
36 | 16 | 13 | 7 | 63 | 45 | 18 | 61 |
|
| 3 |
Étoile Carouge FC
|
36 | 15 | 9 | 12 | 58 | 47 | 11 | 54 |
|
| 4 |
FC Stade Lausanne-Ouchy
▲
|
36 | 14 | 11 | 11 | 54 | 43 | 11 | 53 |
|
| 5 |
FC Wil
▼
|
36 | 14 | 11 | 11 | 60 | 55 | 5 | 53 |
|
| 6 |
FC Vaduz
▼
|
36 | 13 | 12 | 11 | 48 | 49 | -1 | 51 |
|
| 7 |
AC Bellinzona
▲
|
36 | 11 | 11 | 14 | 46 | 59 | -13 | 44 |
|
| 8 |
Neuchatel Xamax FC
▼
|
36 | 12 | 5 | 19 | 57 | 65 | -8 | 41 |
|
| 9 |
Stade Nyonnais
|
36 | 10 | 6 | 20 | 44 | 69 | -25 | 36 |
|
| 10 |
FC Schaffhausen
|
36 | 7 | 7 | 22 | 40 | 69 | -29 | 25 |
|
AC Bellinzona Spillere sæsonen 2025
Her er alle 20 spillere på AC Bellinzonas hold i 2025, til både Challenge League og andre turneringer som AC Bellinzona er med i:
Elio Trochen
Goalkeeper
Trøje #0
Fábian Ronda
Defender
Trøje #0
Dragan Mihajlović
Defender
Trøje #0
Aris Sörensen
Defender
Trøje #3
Jetmir Krasniqi
Defender
Trøje #25
Ilan Sauter
Defender
Trøje #27
Nicola Sutter
Defender
Trøje #34
Hugo Lamy
Defender
Trøje #39
Mohammed Sangare
Midfielder
Trøje #0
Nassim L'Ghoul
Midfielder
Trøje #0
Cristian España
Midfielder
Trøje #0
Fabio Lymann
Midfielder
Trøje #0
Michel Cruz
Midfielder
Trøje #0
Nicolás Marachlian
Midfielder
Trøje #0
Islem Chouik
Midfielder
Trøje #0
Chinwendu Nkama
Midfielder
Trøje #25
Nehemie Lusuena
Midfielder
Trøje #88
Issouf Diarra
Attacker
Trøje #0
Chigozier Chukwuemeka
Attacker
Trøje #0
Rilind Nivokazi
Attacker
Trøje #33AC Bellinzona Historie og Info
Associazione Calcio Bellinzona – oftest blot kaldet AC Bellinzona eller ACB – er den mest markante fodboldinstitution nord for Alperne i den italiensksprogede schweiziske kanton Ticino. Klubben har siden grundlæggelsen den 1. januar 1904 formået at skrive sig ind i den nationale fodboldhistorie med en bemærkelsesværdig blanding af triumfer, økonomiske kriser, juridiske kontroverser og stadige comebacks. Mest ikonisk står det sensationelle schweiziske mesterskab i 1947-48-sæsonen, der for altid gjorde den granatrøde trøje til et symbol på stolthed i den lille alpehovedstad Bellinzona.
Historien om AC Bellinzona er også historien om et hold, der både geografisk og kulturelt fungerer som bro mellem nord og syd. Klubben har i lange perioder draget fordel af sit sproglige slægtskab med Italien, hvilket har gjort det naturligt for storklubber fra Serie A at udlåne unge talenter til erfarenhedsopbygning i det schweiziske grænseland. Samtidig har schweizisk fodbold været præget af de samme strukturelle udfordringer, der kendetegner mange mindre ligaer: licenskrav, stadionproblemer og tilbagevendende diskussioner om økonomisk bæredygtighed. AC Bellinzona har gennem mere end et århundrede stået midt i denne virkelighed – til tider som bannerfører, til tider som advarselseksempel.
Få klubber har overlevet flere op- og nedrykninger, en egentlig konkurs i 2013 og alligevel fundet vejen tilbage til professionel fodbold på så kort tid. I dag spiller ACB i Challenge League, hvor klubben fortsat kæmper for at bevare sin identitet og appellere til et publikum, der har været vidne til alt fra europæisk gruppespil til kampe på de laveste trin i schweizisk fodbold. Nedenfor følger en dybdegående gennemgang af alle væsentlige aspekter af AC Bellinzonas tilværelse – fra stiftelse og sportslige højdepunkter til fan-kultur og organisation.
Byen, regionen og klubbens identitet
Bellinzona som kulturelt knudepunkt
Bellinzona, hovedstad i kantonen Ticino, udgør et naturligt bindeled mellem den tysktalende del af Schweiz og den lombardiske region i Norditalien. Denne tosprogede og kulturelt sammensatte baggrund har præget klubbens rekruttering, publikumsprofil og samarbejdsrelationer siden 1904.
Farver og symbolik
Ved stiftelsen i 1904 bar klubben de tre farver hvid, rød og blå. Spillerdragten var karakteriseret ved rød-blå stribede trøjer og hvide shorts. Få årtier senere blev farvepaletten forenklet, og den granatrøde (vinrøde) nuance kom til at dominere – en udvikling der gav ophav til tilnavnet i Granata.
Klubnavne og fusioner
- 1904: Football Club Bellinzona
- 1906: FC Bellinzona ophører kortvarigt; FC Ticino og FC Elvezia fusionerer til FC Juventus
- 1908: FC Juventus deles; FC Young Boys oprettes
- 1909: FC Bellinzona genopstår på Restaurant Unione
- 1926: FC Bellinzona og FC Daro slår sig sammen og danner Associazione Calcio Bellinzona
Stiftelsen og de tidlige år (1904-1930)
Felice Patocchi og pionerånden
Første præsident blev forretningsmanden Felice Patocchi, der på bryggeriet Haas samlede en gruppe lokale sportspionerer. Foreningen meldte sig i 1913 ind i det schweiziske fodboldforbund (ASF) og kvalificerede sig straks til finalerunden i Serie B, hvor man dog tabte 1-3 til FC Lugano.
Spillepladsen La Colombaia
I 1917 åbnede klubben sin første regulære bane, Campo della Colombaia, der hurtigt blev samlingssted for regionens fodboldinteresserede. Allerede to år senere var Bellinzona medstifter af Federazione Ticinese di Calcio, en regional union designet til at styrke sporten i kantonen.
Første større sportslige succes
Klubben sikrede sig i 1919 mesterskabet i sin Serie B-gruppe. Promotion til øverste niveau forblev dog et uopfyldt løfte, primært på grund af ASF’s daværende licens- og strukturbestemmelser.
Mellemkrigstiden og kampen for ligastatus (1930-1943)
Juridisk strid med forbundet
I august 1934 sluttede Bellinzona sæsonen á point med FC Kreuzlingen og opnåede principielt retten til at rykke op i Nationalligaen. ASF afviste dog ansøgningen, hvilket udløste en opsigtsvækkende proces ved Schweiz’ Forbundsdomstol. Først i 1938 fik klubben medhold og tilkendt erstatning – et tidligt eksempel på, at AC Bellinzona ikke veg tilbage fra at forfølge sine rettigheder ad juridisk vej.
Vejen gennem krigsårene
Under Anden Verdenskrig hævdede klubben sig stærkt i den daværende Prima Lega. I 1943 vandt ACB rækken, men faldt i de efterfølgende finaler. Året efter gentog holdet bedriften og sikrede sig denne gang endelig oprykning til den daværende Lega Nazionale A.
Guldalderen: Mesteskabet 1947-48
Stadio Comunale og ny ledelse
27. maj 1947 indviede byen det nuværende Stadio Comunale. Få uger senere blev Otto Scerri indsat som præsident – begyndelsen på en epoke, der kulminerede året efter.
Mesterskabsholdet
Træneren Eugen Payer – ungarsk af oprindelse – sammensatte et slagkraftigt mandskab, der den 13. juni 1948 besejrede FC La Chaux-de-Fonds 4-1 og sikrede klubbens hidtil eneste nationale mesterskab. Kampens målscorere var Sormani (2), Weber og Aricci.
| Mål | Lacqua (Permunian) |
|---|---|
| Forsvar | Bianchini, Boggia (Soldini) |
| Midtbane | Erba, Busenhard, Caccia |
| Angreb | Weber, Aricci, Sormani, Sartori, Ruch |
Op- og nedture 1950-1980
Rekorder og retræter
Efter omkring 15 sæsoner i toppen rykkede Bellinzona i 1960 ned i Nationalliga B. To tabte pokalfinaler – 1962 mod Lausanne (1-4 efter forlænget spilletid) og 1969 mod St. Gallen (0-2) – vidnede om et hold, der stadig formåede at trække overskrifter, men manglede stabilitet.
Det uovervindelige hold 1979-80
Efter flere elevatorår sikrede ACB sig i 1979-80 en ny oprykning til Nationalliga A gennem en hel sæson uden nederlag – et sjældent fænomen i schweizisk fodboldhistorie.
Publikumsboom og profiler i 1980’erne
Tilskuerrekord og brasiliansk flair
10. oktober 1986 skrev Stadio Comunale kantonal idrætshistorie: 17 000 tilskuere overværede kampen mod Lausanne, hvor brasilianeren Paulo Cesar nettede fire gange i en 4-2-sejr. Kort forinden havde 13 000 set Bellinzona slå lokalrivalen Lugano 3-2, hvilket udløste oprykning.
Kubilay Türkyılmaz’ debut
1. marts 1987 lod trænerstaben en 20-årig Kubilay Türkyılmaz løbe på banen i granatrød trøje. Han slog igennem med det samme og opnåede senere det schweiziske landsholds trøje – endnu et bevis på klubbens talentudvikling.
Fra licensproblemer til genrejsning (1990-2007)
Finansielle udfordringer
Nedrykningen i 1990 banede vejen for en af klubbens mørkeste perioder. I 1995 fik ACB frataget licensen og blev tvangsnedrykket til Prima Lega på grund af økonomisk uorden. Først i 1999 lykkedes et fuldbyrdet comeback via en overbevisende 9-0-sejr og efterfølgende 5-0 mod Vevey i oprykningsspillet.
Skridtet mod Super League
30. maj 2007 gik Bellinzona glip af oprykningen til Super League efter et samlet nederlag til FC Aarau, men allerede året efter, den 20. maj 2008, blev FC St. Gallen besejret 5-2 sammenlagt, hvilket bragte klubben tilbage i Schweiz’ bedste række for første gang siden 1989-90.
Kortvarigt europæisk eventyr (2008-2009)
Sølvmedaljer i pokalturneringen
Som pokalfinalist i 2008 (1-4 mod FC Basel) kvalificerede Bellinzona sig til UEFA-cuppen 2008-09. Kampen mod Basel huskes også for en højtidelig hyldest til den tidligere kaptajn Marzio Morocutti, der omkom i en trafikulykke fem år forinden.
Resultater i UEFA-cuppen
- 1. kvalrunde: 1-0 og 3-1 mod FC Ararat Yerevan
- 2. kvalrunde: 2-3 ude og 2-1 hjemme mod FC Dnipro – avancement på udebanemål (4-4 samlet)
- 3. kvalrunde: 3-4 hjemme og 1-2 ude mod Galatasaray – samlet exit 4-6
Fald, konkurs og restart (2010-2015)
Play-off dramaer og nedrykning
I 2010 sikrede ACB sig overlevelse i Super League gennem et dramatisk dobbeltopgør mod Lugano (2-1 hjemme, 0-0 ude). Året efter gik det mindre godt: nederlag til Servette (1-0, 1-3) sendte klubben tilbage til Challenge League.
Konkursen 2013
December 2012 stod det klart, at gælden var løbet op i et tocifret millionbeløb (CHF). En midlertidig betalingsudsættelse blev forlænget i maj 2013, men 16. september 2013 erklærede domstolen klubben konkurs. Førsteholdet blev opløst, og al aktivitet begrænsede sig til ungdomsholdene.
Nyt liv fra den sjette division
Sæsonen 2014-15 markerede en frisk begyndelse i 2. Lega (Ticino-gruppen). Her vandt ACB både ligaen og den regionale Coppa Ticino, hvilket muliggjorde oprykning til Seconda Lega Interregionale.
Stigende kurve: 2015-2022
Serie af oprykninger
- 2015-16: Mesterskab i Seconda Lega Interregionale – oprykning til 1ª Lega.
- 2017-18: Vinder af 1ª Lega-gruppen; succes i play-off mod Black Stars Basel og Red Star Zürich (5-1 sejr efter 3-4 nederlag) – oprykning til Promotion League.
- 2021-22: Førsteplads i Promotion League efter slutspilsrunde; licensafkald fra FC Breitenrain sikrede uanset resultat direkte adgang til Challenge League.
Nutidige udfordringer i Challenge League
Tilbage i den næstbedste række oplevede ACB en sæson fuld af udsving. På den ene side 5-1-sejren mod FC Wil, på den anden side et 0-6-nederlag til Stade Lausanne-Ouchy i sidste spillerunde. Klubben sluttede som nummer ni af ti, men sikrede overlevelse efter 3-2 over FC Wil i spillerunde 33.
Trænerkarrusel 2022-23
| Periode | Cheftræner | Bemærkning |
|---|---|---|
| Juli-aug. 2022 | David Sesa | Fratrådte efter to måneder |
| Aug. 2022 | Fernando Cocimano (interim) | Indtil september |
| Sept. 2022-dec. 2022 | Baldassare Raineri | Opsagt i vinterpausen |
| Jan.-mar. 2023 | Stefano Maccoppi | Fristillet 31. marts |
| Apr.-juni 2023 | Fernando Cocimano (interim) | Afsluttede sæsonen |
Meritliste
Nationale titler
| Konkurrence | Titler | Sæsoner |
|---|---|---|
| Schweizisk mester | 1 | 1947-48 |
| Lega Nazionale B / Challenge League | 3 | 1975-76, 1979-80, 1999-2000 |
Interregionale og regionale triumfer
- Prima Lega: 3 titler (1943-44, 1998-99, 2017-18)
- Seconda Lega Interregionale: 1 titel (2015-16)
- Seconda Lega (Ticino): 1 titel (2014-15)
- Coppa Ticino: 1 sejr (2014-15)
Ungdomsafdelingen
ACB har vundet den prestigefyldte Torneo Internazionale Under-19 Bellinzona hele fem gange (1941, 1942, 1945, 1947, 1948) – en rekord, der vidner om klubbens historiske fokus på talentudvikling.
Europæiske resultater i tal
| Runde | Modstander | Resultat hjemme | Resultat ude | Samlet |
|---|---|---|---|---|
| Q1 | Ararat Yerevan | 3-1 | 1-0 | 4-1 |
| Q2 | FC Dnipro | 2-1 | 2-3 | 4-4* (videre på ude-mål) |
| Q3 | Galatasaray | 3-4 | 1-2 | 4-6 |
Hjemmebane og faciliteter
Stadio Comunale – fakta
- Kapacitet: ca. 6 000 (600 siddepladser, 5 400 ståpladser)
- Banemål: 105 m × 68 m, naturgræs
- Faciliteter: Omgivet af atletikløbebane, del af større idrætskompleks tæt på centrum
Stadiondebatter
Allerede i slutningen af 2000’erne blev det klart, at anlægget ikke lever op til moderne krav fra både det schweiziske forbund og UEFA. Diskussionen om et rent fodboldstadion har siden været genstand for lokalpolitiske overvejelser, men konkrete byggeplaner mangler stadig realisering.
Organisation og ejerforhold
ACB 1904 SA og foreningsmodellen
Førsteholdet drives af aktieselskabet ACB 1904 SA. Ungdomssektoren ligger under Associazione Calcio Bellinzona, der er organiseret som traditionel schweizisk forening. Denne struktur blev indført for at adskille professionel drift fra bredde- og talentarbejde samt for at imødekomme licenskrav.
Præsidenter i udvalgte perioder
| År | Præsident |
|---|---|
| 1904 | Felice Patocchi |
| 1947-? | Otto Scerri (første periode) |
| 1960’erne | Otto Scerri (anden periode) |
(Listen er begrænset til navne eksplicit dokumenteret i tilgængelige kilder).
Fan-kultur og tilskuere
Organiserede grupper
- B’Zona Boys 2005: Hovedgruppen bag trommer og bannere på endetribunen.
- Vecchia Guardia: Tidligere kendt som Granata Boys 1986, stadig synlig ved hjemmekampe.
Rivalisering og lokalderbyer
De mest intense opgør spilles mod FC Lugano, FC Chiasso og i visse perioder FC Sion. Der eksisterer ingen formelle venskabsaftaler (gemellaggi), men et respektfuldt forhold til flere italienske klubber, ikke mindst på grund af de mange lejeaftaler gennem årene.
Spillere gennem tiderne
Notable profiler
- Bruno Berini – første Bellinzona-spiller på det schweiziske landshold (1928)
- Sormani, Weber, Aricci – afgørende for mesterskabet 1948
- Paulo Cesar – brasiliansk angrebsstjerne i 1980’erne
- Kubilay Türkyılmaz – landsholdslegende, debut 1987
Nuværende trup
Truppen til sæsonen 2024-25 er officielt opdateret 20. marts 2024. Detaljerede spillerdata publiceres af klubben på den officielle hjemmeside og i ligaregistre.
Trænere – udvalgte navne
- Eugen Payer – mestertræner 1947-48
- David Sesa – cheftræner 2022
- Baldassare Raineri – 2022
- Stefano Maccoppi – 2023
- Fernando Cocimano – interim 2022 og 2023
Statistik og rekorder
Tilskuertal
Rekorden på Stadio Comunale blev sat 11. oktober 1986 med 17 000 tilskuere mod Lausanne. Den højeste registrerede kamp i Ticino til dato.
Største sejre og nederlag (udvalgt)
- Største sejr: 9-0 over Vevey (Play-off 1999)
- Største nederlag i nyere tid: 0-6 mod Stade Lausanne-Ouchy (2023)
Fremtidige udfordringer
Økonomisk bæredygtighed
Efter konkursen i 2013 hviler klubbens økonomistyring under løbende tilsyn fra både lokale myndigheder og Swiss Football League. Aktiviteterne i ACB 1904 SA skal fortsat balancere mellem investering i talenter og forsvarlig drift.
Infrastruktur og licenskrav
Nye stadionregulativer i Schweiz og UEFA gør det nødvendigt med modernisering eller nybyggeri, hvis klubben ønsker permanent tilbagevenden til Super League. En afklaring om fremtidens hjemmebane fremstår som afgørende strategisk prioritet.
Sportlig ambition
Målet er at konsolidere sig i Challenge League og på sigt kæmpe om oprykning. Den geografiske placering giver fortsat mulighed for frugtbare låneaftaler med italienske klubber, hvilket kan blive en konkurrencefordel.
Konklusion
AC Bellinzona er mere end en fodboldklub; den er et kulturelt symbol i den italiensksprogede del af Schweiz og et bevis på, at passion, stædighed og lokal forankring kan drive en forening gennem både triumf og tragedie. Fra mesterskabet i 1948 til konkursen i 2013 og den efterfølgende vej op ad divisionsstigen vidner fortællingen om et hold, der nægter at forsvinde. Mens stadionspørgsmålet og den finansielle robusthed fortsat er centrale udfordringer, står den granatrøde trøje som en påmindelse om, at fortidens stolte øjeblikke stadig kan inspirere fremtidens generationer i Bellinzona og hele Ticino.