15 schweizertyske fraser for danskere

”Guete Morge, Danmark!” Har du nogensinde stået på perronen i Zürich, siddet på en bar i Basel eller jublet på tribunerne i Bern - og tænkt: “Hvad i alverden sagde de lige dér?” Så er du langt fra den eneste danske fodboldfan eller eventyrlystne rejsende, der har måttet opgive at oversætte det syngende, konsonantrige Schwiizerdütsch på stedet.

Schweiz er et sprogligt patchwork, hvor dialekt er konge i det talte ord, mens standardtysk først kommer frem på papir eller i tv-nyhederne. Det kan være forvirrende, men også charmerende - hvis man har de rette gloser i baglommen.

I denne guide giver vi dig 15 knivskarpe schweizertyske fraser, der åbner døre på caféen, i toget og ikke mindst på stadion, når du skal råbe “Hopp Schwiiz!” sammen med de lokale. Undervejs får du:

• et lynkursus i forskellen på schweizertysk og Hochdeutsch,
• konkrete udtaletips, så du undgår kradset hals på ch-lyden,
• og et hurtigt indblik i høflighedskoder, så du siger “Grüezi” til hr. billetkontrollør og “Hoi” til nye venner på baren.

Kort sagt: Læs videre, lær fraserne, og oplev hvor meget lettere - og sjovere - din næste tur til Schweiz bliver, når sproget ikke længere er en Rätsel, men en nøgle.

Schweizertysk på 2 minutter: hvad, hvor og hvorfor

Schwiizerdütsch er ikke ét enkelt sprog, men en fællesbetegnelse for adskillige alemanniske dialekter, der tales i den tysksprogede del af Schweiz. Hvor Hochdeutsch (standardtysk) er det, man lærer i skolen og finder i aviser, tv-tekster og lovgivning, er schweizertysk det levende talesprog på gaden, i toget og på stadion. For en dansker kan forskellen minde om springet fra rigsdansk til bredt sønderjysk: man genkender ord og grammatik, men udtalen, tempoet og sprogets “melodi” kræver tilvænning.

Schweizerne praktiserer en konsekvent diglossi: i skrift kommunikerer man på standardtysk (eller fransk/italiensk), men så snart samtalen er mundtlig, skifter stort set alle - også nyhedsoplæsere og regeringsmedlemmer - til dialekt. Derfor kan du som dansk rejsende roligt svare på Hochdeutsch; din samtalepartner vil høfligt blive på dialekt, men de fleste vil enten tale lidt langsommere eller skifte til standardtysk, hvis du beder om det. Til fodboldkampe, på arbejdspladsen eller i baren bliver schweizertysk hurtigt en ice-breaker, fordi din interesse i at bruge blot få lokale ord vækker sympati.

Dialekterne varierer efter kanton og by, men fire hovedområder er gode at kende:

• Zürich (Züritüütsch): Hurtigt tempo, tydelig ch-lyd og korte vokaler.
• Bern (Bärndütsch): Roligere rytme, lange vokaler, ofte omtalt som “syngende”.
• Basel (Baseldytsch): Nogle konsonanter lyder fransk-påvirkede; ordforrådet farvet af fransk.
• Østschweiz (St. Gallen, Thurgau m.fl.): Mange diftonger og lidt tysk/tyrolsk klang.

Oven­stående er dog indbyrdes forståelige - vigtigst er at lytte efter nøgleord som nöd (ikke) og gsehn (se) og ikke hænge sig i hver eneste lyd.

Til smalltalk forventes venlig formalitet: et smilende Grüezi til ekspedienten, Merci vilmal (tak skal du have) når du får din kaffe, og et klart skifte til Sie (De) over for ældre eller ukendte personer. Blandt venner og på tribunen går man på fornavn og siger Hoi eller Sali; her er det helt legitimt at blande dialekt og standardtysk. Viser du respekt for de uskrevne høflighedsregler - fx ikke afbryde med engelsk, men hellere spørge Chöi-mer uf Hochdütsch rede? - får du hurtigt point både på caféen og til kampen på St. Jakob-Park.

Udtale og omgangsformer for danskere

Schweizertysk lyder anderledes end både dansk og standardtysk, men med få fokuspunkter kan du som dansker hurtigt blive forstået. Øv især den raspende ch-lyd (som i tysk Bach): Chuchichäschtli [kʰu-kʰi-kæʃt-li] er den klassiske tungebrækker om køkkenskabet. Sørg også for et tydeligt ü/ö, som ligger mellem dansk y/ø, og læg mærke til den schweiziske kærlighed til diminutiv-endelsen -li, der gør alting mindre og hyggeligere: Bier bliver til Bierli, Kaffi til Kaffili. Rytmen er mere syngende end i nordtysk: betoningen falder ofte på første stavelse, og sætninger ender med et løft, så selv konstateringer kan lyde som spørgsmål. Til gengæld dukker der velkendte låneord op, som gør det hele mindre fremmed: Merci (tak), Ade (farvel) og Trottoir (fortov) stammer fra fransk, men udtales med schweizertysk melody.

• ch: Sig et hårdt, bagtungt k og lad luft vibrere i halsen (Chuchichäschtli, Chäs=ost).
• ü/ö: Rund læberne mere end på dansk; grüen [gryː-ən] (grønne) og öppis [øp-bis] (noget).
• -li: Bruges i caféen (Es Gipfeli=en croissant) og på stadion (Es Bierli=en lille øl).
• Melodi: Prøv at løfte tonen svagt på sidste stavelse: “Guete Morge?”

Omgangsformen følger et klart men venligt hierarki. I butikker, på kontoret og i officielle sammenhænge hilser man med Grüezi og tiltaler med Sie; til venner, familie og på tribunen siger man Hoi, Hoi zäme (hej alle sammen) og bruger du. Vær ikke bange for at skifte til standardtysk-det forventes, når du beder om det høfligt: “Chöimer uf Hochdütsch rede?” (kan vi tale højtysk?). Hvis du ikke forstår, er “Chönted Si das wiederhole?” (kunne De gentage det?) et sikkert kort. Smil, sig Merci vilmal (mange tak) og afrund med Ade eller den mere folkelige Tschüss. På stadion hæves tempoet, men høfligheden består: et højt Hopp Schwiiz! før kick-off og et “Guete Match!” til sidemanden får dig øjeblikkeligt ind i fællesskabet.

1. Formelt: Grüezi - Wie goht es Ihne? - Merci vilmal.
2. Uformelt: Hoi - Was lauft? - Merci, bis spöter!
3. Gentagelse: Ich verstoh nid so guet - Chöimer uf Hochdütsch rede?
4. På stadion: Hopp Schwiiz! - Gueti Match - Prost, es Bierli!

15 uundværlige schweizertyske fraser med kontekst

Schweizertysk kan virke uigennemtrængeligt ved første ørekast, men med blot få nøglefraser kan du som dansker klare dig overraskende langt - hvad enten du står i køen til bratwurst-grillen på St. Jakob-Park, skal finde perronen i Zürich HB eller vil smalltalke med sidemanden i Bern. Nedenfor finder du 15 udvalgte vendinger, opdelt efter hverdagens typiske situationer.

Gem listen på telefonen eller print den ud - så har du altid et sprogligt nødkit ved hånden.

• Grüezi (grü-e-tsi) - “Goddag/hej”. Formelt; brug den i butikker, på hoteller og når du henvender dig til folk, du ikke kender.
• Hoi zäme (hoi tsa-me) - “Hej alle sammen”. Uformel hilsen til venner, kolleger eller fan-gruppen på stadion.
• Merci vilmal (mär-si fil-mal) - “Mange tak”. Universel takke-frase, fra café til billetkontor.
• Gern gscheh (gærn g-sché) - “Selv tak/velbekomme”. Svar, når nogen siger tak.
• Äs Bierli, bitte (æs bier-li, bit-te) - “En (lille) øl, tak”. Brug diminutivet -li, så lyder du straks mere lokal.
• En Guete (en gu-e-te) - “Velbekomme”. Siges før man går i gang med at spise.
• E chli weniger/mehr (e khli veng-er / mer) - “Lidt mindre/mere”. Når du vil justere ostefondue, sauce eller skum på cappuccinoen.
• E Billet nach …, bitte (e bil-let nakh …, bit-te) - “En billet til …, tak”. Til billetlugen eller buschaufføren.
• Was koschtet das? (vas kosh-tet das) - “Hvad koster det?”. Handy i butikker og på markeder.
• Wo isch … ? (vo ish …?) - “Hvor er …?”. Spørg efter toiletter, banen eller nærmeste Bäckerei.
• Ich verstoh nid guet Schwiizerdütsch (ikh fer-shtoh nid gu-et shvi-i-zer-dütsch) - “Jeg forstår ikke så godt schweizertysk”. Skaber forståelse og tålmodighed.
• Chöimer uf Hochdütsch rede? (khøy-mer uf hoch-dütsch re-de?) - “Kan vi tale standardtysk?”. Bruges hvis dialekten bliver for svær.
• Chönted Si das wiederhole? (khön-ted si das vi-der-ho-le?) - “Kunne De gentage det?”. Høflig forespørgsel i formelle situationer.
• Hopp Schwiiz! (hop shviits) - “Kom så Schweiz!”. Perfekt kampråb til landsholdet eller klubholdet i europæisk kamp.
• Gueti Match! (gü-e-ti matsh) - “God kamp!”. Sig det til sidemanden på tribunen eller til spillerne på banen.

Øv fraserne højt, læg mærke til den karakteristiske syngende tone - og husk, at selv et forsøg på Schwiizerdütsch bliver mødt med store smil. Med disse 15 udtryk i baghånden kan du trygt bestille din Bierli, finde din plads på stadion og juble “Hopp Schwiiz!” med de lokale.